Den kortklippede græsplæne er et grønt ørkenlandskab sammenlignet med, hvad der kan leve i et mere naturligt græsland, hvor græs og urter får lov til at vokse sig langt og kun slås få gange om året. Overvej om hele din græsplæne behøver at være trimmet eller om du også har plads til en mere vild afdeling til glæde for havens dyreliv.
Græsplænen er et oplagt sted at tage fat, hvis du vil gøre din have vild. Det har længe været idealet at have en perfekt klippet, ukrudtsfri, saftig, grøn græsplæne uden muldvarpeskud, mos eller mælkebøtter.
Problemet er bare, at der ikke trives andet i sådan en plæne end to eller tre slags græs. Hvis du er rigtig heldig, kan du måske finde en lille smule hvidkløver, bellis, og lidt hejrenæb. Tænk over, hvor stor en traditionel plæne, du egentlig har brug for. Det lange græs giver ly og læ til en masse insekter, som ikke kan finde plads på den korte græsplæne, og insekterne er jo fødegrundlaget for mange andre dyr som eksempelvis gærdesmutten og skrubtudsen.
Græsland uden gødning
Et græsland skal modsat en græsplæne ikke gødes. Livet i jorden tåler ikke ret godt gødning, og det gør de mest trængte planter i dansk natur heller ikke. Derfor er det vigtigt, at alt græsafklip fjernes fra græsplænen, så det ikke giver næring til jorden. Græsafklippet gør sig til gengæld rigtig godt i køkkenhaven, under frugttræer og buske eller på komposten.
Du kan hjælpe diversiteten lidt på vej ved at så vilde blomsterfrø ud i muldvarpeskud og andre huller i plænen. Det er en god ide at slå græsset i dit græsland med en le, da det er meget skånsomt for livet i græsset, men du kan også bruge en trimmer eller græsslåmaskine, hvis den ellers kan slå det lange græs.
Vild natur kræver næringsfattig jord
Jordtypen, og hvor meget næring der er i den, er afgørende for, hvor lang tid det tager at få et varieret græsland i haven, og hvad det består af. Hvis du bor et sted med meget næringsfattig og sandet jord, er det ret nemt at få en større diversitet i græsplænen. Et rigt græsland kan indeholde flere hundrede forskellige plantearter, som understøtter dyr, svampe og andre mikroorganismer.
Du kan eventuelt strø lidt kalk i nogle dele af græsplænen, da et mere basisk miljø skaber vilkår for andre slags urter. Et næringsfattigt græsland kan du nøjes med at slå et par gange om året. Dels i det tidlige forår, og dels efter at urterne er afblomstret sidst i september. Ved efterårsklipningen er det en god ide at lade afklippet ligge et par dage, så frøene kan falde ud, inden du fjerner det.
I haver med mere næringsrige forhold, vil det være svært for de fleste urter at konkurrere med græsset. Det er vigtigt at huske på, at selv langt græs er bedre end kort græs, og hvis du over tid slår græsset og fjerner det, vil du langsomt udpine jorden, så flere urter vil kunne komme til.
Hvis du slår forskellige steder hen over hele vækstsæsonen, kan du hurtigere få fjernet næringen. Du skal bare lade være med at slå det hele på én gang, for så fjerner du alt ly og læ og blomsterkilder til de dyr, der allerede har indfundet sig.
Få mere inspiration til, hvordan du kan skabe mere vild natur, hvor du bor
Oversigt over planter i den vilde have
Forår: Erantis, Krokus, Kodriver, Martsviol, Vorterod, Mælkebøtter, Anemone, Forglemmigej, Engkarse
Sommer: Løgkarse, Blåhat, Musevikke, Slangehoved, Kongepen, Merian, Timian, Vild gulerod, Kællingetand
Efterår: Rødkløver, Røllike, Hjortetrøst, Rejnfan, Sankthansurt, Vedbend , Asters
Vores Natur
Organisationerne Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, KFUM Spejderne, og Praktisk Økologi er gået sammen om at skabe ’Vild Natur, Hvor Du Bor’. Følg med på de enkelte organisationers hjemmesider for at se mere og følge med i gode tips og tricks, arrangementer, kurser og events.