Dyrenes Beskyttelse fulgte i midten af august efter en grisetransport fra Sønderjylland til Italien. Foto: Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse fulgte i midten af august efter en grisetransport fra Sønderjylland til Italien. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Se anden del af filmen: Dyrenes Beskyttelse følger efter en grisetransport for at afsløre deres svindelnummer

Danmark eksporterer årligt i omegnen af 17 millioner levende grise. Dyrenes Beskyttelse fulgte efter 500 af dem for at dokumentere de mange alvorlige dyrevelfærdsproblemer og systematiske lovbrud, som er en del af den støt stigende eksport. Dette er den sidste af to dele af videofortællingen om turen.

Skrevet af:
Christian Emil Holm

Hver dag året rundt bliver omtrent 45.000 levende grise kørt over den danske grænse for at blive opfedet og senere slagtet i udlandet. 

Den danske eksport af levende pattegrise er eksploderet i løbet af de seneste år, og det er nu blevet sådan, at de danske svineproducenter eksporterer flere grise, end de lader slagte herhjemme. 

I håb om at kunne dokumentere de mange alvorlige dyrevelfærdsproblematikker og systematiske lovbrud, som følger med den nye forretningsmodel i den danske svineproduktion, fulgte Dyrenes Beskyttelse i midten af august efter én af de mange lastbiler, der hver eneste dag året rundt transporterer danske grise på tværs af kontinentet ad det europæiske vejnet.

Den konkrete lastbil og grisene ombord skulle til et såkaldt samlested i en lille italiensk bjerglandsby ved navn Campo Tures i Sydtyrol nær grænsen til Østrig. Byen ligger i et meget naturskønt område i bjergkæden Dolomitterne, hvor folk valfarter til for at vandre om sommeren og stå på ski om vinteren, men som ikke har nogen former for svineproduktion eller andet landbrug. Vi havde derfor en klar formodning om, at eksportørerne havde opgivet falske oplysninger til de danske myndigheder, og at grisene i virkeligheden skulle ud på en både længere og varmere tur. 

Mistanken viste sig at holde stik. 

Se videoen og kom med på turen. Dette er den anden af to dele af videofortællingen. 

Dyrenes Beskyttelse arbejder på at afsløre forholdene, som dyrene udsættes for i den industrielle produktion. Du kan være med.