At skulle gøre haven mere vild kan virke helt forkert for mange mennesker, hvor ordentlighed i haven historisk set er en værdi i sig selv. Men mere vildskab i haven kan være smukt, og så er det rigtig vigtigt for biodiversiteten.
Du kender det sikkert. Den klassiske parcelhusvej med sirligt klippede ligusterhække og grønne, velplejede græsplæner. Midterrabatten på vejen er klippet helt tæt af kommunen. I haverne er der en trampolin til ungerne og et blomsterbed til mor. Perlegrus eller fliser i indkørslen og et par frugttræer. Vi mennesker synes, at det ser pænt og nydeligt ud. Ordentligt. Men for en bi eller en fugl, er det en ørken. En grøn ørken ganske vist, men stadig en ørken uden vand, mad eller levesteder. Hvis flere af os lærer at se det smukke i, at ikke alt behøver at være ordentligt, så vil det være til stor gavn for den danske natur.
Ny haveæstetik hylder det vilde
Netop ordentligheden i den nuværende haveæstetik er et stort problem for mangfoldigheden og biodiversiteten i vores natur – trængt som den er af landbrug og byer. Det er derfor på tide at ændre synet på vores haveæstetik. Med over en million haveejere udgør haverne en stor del af Danmarks grønne arealer, og sammen kan vi gøre en forskel.
- Vi må indføre en ny haveæstetik, der hylder det vilde, det uforudsigelige og livet i al sin forunderlighed. En haveæstetik der gør op med den monokulturelle græsplæneørken, skvalderkål bekæmpet med sprøjtegift og hække, der bliver klippet, mens fugleungerne stadig sidder i rederne, siger formand Signe Schrøder fra praktisk økologi, som er med i projektet ”Mere vild natur hvor du bor” sammen med DOF, Kfum spejderne og Dyrenes Beskyttelse.
-Vi vil erstatte den gamle kontrollerende ligusteræstetik med kvashegn overgroet af kaprifolier, hjemmehørende hække og buske og en levende plæne fuld af blomstrende urter. Med langt græs, der giver liv og ly til smådyr og fugle og med vandhuller eller fugtige områder, hvor dyr kan få sig en over tørsten. Her er masser af hjemmehørende blomster og planter, som kan spises af både mennesker og dyr, siger Signe Schrøder.
Det nødvendige skifte
Den nye haveæstetik er en glædens og oplevelsernes æstetik, som hylder det vilde og livet i al sin mangfoldighed og forunderlighed, og som giver ordentligheden et spark og erstatter den af det uforudsigelige, enkle og smukke.
Men det er også nødvendighedens æstetik, for det er bydende nødvendigt, at vi støtter biodiversiteten og omskaber vores haver til oaser for de fugle og insekter, som er så trængte i dette vores danske by- og landbrugsland. Og det er endnu ikke for sent. Vi kan vende udviklingen og hjælpe til med at stoppe den biodiversitetskrise, som hele kloden er omfattet af.
- Lykkeligvis går det skønne og det nødvendige hånd i hånd med det behagelige. For den nye sprøjtefrie, vilde haveæstetik er også en æstetik for den afslappede haveejer. For den der hellere vil gå på opdagelse i haven eller ligge lidt i hængekøjen og høre bierne summe og fuglene synge, mens græshoppen spiller dertil, i stedet for at fare rundt, og slå på græsplænen og hive mælkebøtter op, siger Signe Schrøder
Det er en æstetik for dem, der vil vise, at man kan have skønne, frodige haver, der som oaser for det vilde liv styrker naturen og favner det uforudsigelige. Som ikke betragter bellis, mælkebøtter og skvalderkål som uønsket ukrudt, men som skønne, livskraftige og spiselige stauder, der kan give føde til både insekter og mennesker.
- Trods alt er begrebet ukrudt blot en definition, vi selv har fundet på. Vi kan ændre den igen og få mere vild natur og liv i haven og i naturen, slutter Signe Schrøder.
Foto: Katrine Turner