killinger

Tusindvis af uønskede killinger ender på internat hvert år

Hvert forår stiger antallet af dumpede og uønskede killinger markant, og sætter Dyrenes Beskyttelses internater under pres. Tusindvis af små killinger kræver intensiv pleje, og manglende kastration, sterilisation og mærkning af katte betyder, at problemet vokser år for år.

Skrevet af:
Max Hesselager og Benedicte Lorenzen

Tre killinger blev efterladt i en tiltapet flyttekasse i bunden af en opgang uden mad og vand. Kattemor og fem killinger blev fundet dumpet i en papkasse ved en trafikeret vej. Listen over uønskede killinger er lang, og den vokser hurtigt.

Når foråret nærmer sig, begynder de første killinger at komme ind på internaterne. Nogle er blevet efterladt alene i papkasser og kattekasser, mens andre kommer ind sammen med deres mor. Alle har de været udsat for svigt.

– Når vi går ind i foråret, kan vi mærke det med det samme på internaterne. Der begynder at komme flere katte og killinger ind, og mange af dem er født i situationer, hvor der ikke har været.

Tusindvis af uønskede killinger kommer til verden hvert år. Mange ender på Dyrenes Beskyttelses internater ofte fordi opgaven med at passe dem er blevet for stor. Hjælp killingerne, så de alligevel vokser op med kærlighed.

Den travle killingetid

Med hele 8.300 indleverede katte på internaterne i 2025 blev arbejdspresset massivt sidste år, for hver evig eneste kat kræver pleje og omsorg. Særligt de allermindste killinger, der kommer ind uden deres mor, kræver mange ressourcer og gode plejefamilier. 

– Små killinger kan ikke klare sig selv. De har brug for varme og pleje, og når der kommer mange ind på én gang, bliver det en stor opgave for internaterne, siger Karina Fisker.

Mælkeerstatning. Sutteflasker. Varme tæpper. Dyrlæge. Medicin. Legetøj. Forsikring. Tjeklisten er alenlang og regningen høj, hver gang en killing flytter ind på internaterne. 

Gør man regningen op i timer, bliver omkostningerne endnu større. De mindste killinger skal have specialtilpasset mælkeerstatning hver 2.–3. time døgnet rundt og kræver konstant overvågning for at sikre, at de trives og tager nok på. Samtidig kan de ikke selv regulere deres kropstemperatur og skal derfor holdes varme med tæpper.

Alene i 2025 tog Dyrenes Beskyttelses internater sig af 4.355 killinger i alderen 0–16 uger. Et arbejde, der kun kan lade sig gøre med hjælp fra frivillige plejefamilier, der gør et kæmpe stykke arbejde med at hjælpe de mindste godt videre i livet.

En lille sort killing bliver madet med en sprøjte.
De allermindste moderløse killinger skal mades hver 2.-3. time døgnet rundt. Foto: Benedicte Lorenzen

 

En kat bliver til mange killinger

Manglende kastration eller sterilisering er hovedårsagen til, at Dyrenes Beskyttelses internater hvert år er ved at bukke under for arbejdspresset med at passe de mange uønskede killinger.

– Det starter ofte med én kat, der ikke er kastreret eller steriliseret. Kort tid efter kan der stå et helt kuld killinger, som ejeren ikke har mulighed for at tage ansvar for. Så ender de hos os. Hvis flere fik deres kat mærket og kastreret eller steriliseret, ville vi se langt færre uønskede killinger. Ansvar begynder længe før, killingerne bliver født, forklarer Karina Fisker.

Tallene taler da også i tydelige toner: Hvert år kan en hunkat føde op til 12 killinger fordelt på tre kuld, og allerede efter seks til ti måneder er killingerne kønsmodne og i stand til at formere sig videre i samme tempo. En hunkat er nemlig kun drægtig i to måneder. På et enkelt år kan 12 kattekillinger derfor blive til 98 katte, og på fire år kan samme bestand vokse sig til 4.802 katte. 

Samtidig kan en travl hankat parre sig med flere katte dagligt. Resultatet kan tydeligt opleves på internaterne, der i killingesæsonen næsten dagligt modtager dumpede killinger.

Når kattene samtidig ikke er mærket og registreret, kan internaterne sjældent finde ud af, hvor de kommer fra. Det gør det svært at placere ansvar og forebygge, at problemerne med efterladte katte gentager sig.

– Hvis en kat ikke er mærket, har vi ingen mulighed for at finde ejer. Det gælder også kattemødre med killinger. I praksis betyder det, at ansvaret lander hos internaterne, siger Karina Fisker.

Når du skal mærke din kat, kan du enten vælge at få tatoveret et nummer i dens øre eller få indsat en chip under huden på dens hals. Begge dele skal udføres af en dyrlæge. Samtidig er det vigtigt, at katten bliver registreret hos Dansk Katteregister, så folk kan finde frem til dig, hvis de finder din kat.