Langhalede makaker kommer tæt på mennesker mange steder i Østasien fx ved templer, på stranden og i byerne. Aberne stjæler mad, drikke og afgrøder og er derfor uønskede blandt mennesker. Det betaler de ofte den højeste pris for.
Tigre lever skjult i skoven. Sneleoparder gemmer sig i Himalayas højder. Og paradisfugle forsvinder bag buskads og buske. Nogle dyr foretrækker i den grad at leve, hvad der synes som længst muligt væk fra mennesker.
Sådan er det ikke for langhalede makaker. Tværtimod. De små aber har været dygtige til at tilpasse sig et liv tæt på mennesker. Måske lidt for dygtige. De har nemlig lært, at er der mennesker, er der også tit mad. De forlader derfor skoven for at stjæle landmandens afgrøder, de går ned på stranden for at stjæle mad og ind i byerne for det samme.
"Langhalede makaker er ekstremt omstillingsparate, og er et af de vilde dyr, der har tilpasset sig mennesker mest. Men den hurtige omstilling kommer med en pris; nemlig at mange ser langhalede makaker som en fjende, der stjæler værdifulde afgrøder, generer turisterne ved turistattraktioner og hugger mad i byerne. Langhalede makaker er ofte uønskede, især når de kommer tæt på mennesker," siger biolog og forsker Malene Friis Hansen.
Langhalede makakerns omdømme, når det kommer til samspillet mellem mennesker, er altså i særdeleshed negativt. Abernes konflikter med mennesker er omfattende og skader i den grad de langhalede makakers omdømme blandt lokale, turister og landmænd. Det fører ofte til, at langhalede makaker får en meget hård medfart:
"Langhalede makaker betaler desværre ofte den højeste pris for deres omgang med mennesker: De bliver enten slået ihjel eller flyttet langt væk. Det er derfor på høje tid, langhalede makaker skal have en højere status hos både lokale, turister og landmænd. Ingen dyr fortjener at være uønsket som langhalede makaker er det," siger Malene Friis Hansen.
DANSK FORSKER VIL FORBEDRE ABERS LEVEVILKÅR
Langhalede makaker er udbredt i det meste af Østasien, og selvom vi mennesker altså omgås dem i stor stil, ved man meget lidt om dem. Det skal Malene Friis Hansens forskning lave om på. Hun vil nemlig i første omgang finde ud af, hvor mange langhalede makaker, der egentlig er tilbage. Det vil hun gøre ved sammen med lokale forskere at lave optællinger af aberne.
"Ved at tælle langhalede makaker kan vi finde ud af, om de er truede og hvis dette er tilfældet lave en plan for deres bevarelse. Sammen med de lokale forskere kan vi være med til at sætte langhalede makakers levevilkår i søgelyset, så de får et bedre ry og i sidste ende bliver behandlet bedre", siger Malene Friis Hansen.
Malene Friis Hansens samarbejdspartner i Laos Dr. Phaivanh Phiapalath er netop vendt tilbage fra en længere undersøgelse af udbredelsen af langhalede makaker i landet. Hverken Phiapalath eller hans team så en langhalet makak, men ud fra de lokales beretninger og viden ser det ud til, at der stadig findes langhalede makaker i Laos, men kun i små grupper og udelukkende i beskyttede områder. Malene Friis Hansens arbejde i Laos fokuserer derfor på, hvordan man kan arbejde fremadrettet på at bevare arten i Laos.
"Visse steder i Østasien har langhalede makaker sameksisteret med mennesker i tusinder af år. Det kan altså godt lade sig gøre, at mennesker og aber lever fredeligt og roligt side om side. En vigtig del af min forskning lægger derfor op til en langvarig adfærdsændring hos de mennesker, der skal leve med aberne. Det gør vi ved i samarbejde med den lokale befolkning at finde en løsning på deres præmisser og med deres aktive hjælp, så det er en løsning, der er god for både mennesker og aber", siger Malene Friis Hansen.
