Artikel, 19. juli 2016

Værd at vide om vilde dyr i nød

Selvom vi altid har hjertet på rette sted, så kan det faktisk skade vilde dyr mere, end det gavner, når vi forsøger at hjælpe dem i nødsituationer. Her får du en grundig guide til, hvordan du bedst hjælper de vilde dyr.

Image of Thomas  Degner
Thomas Degner ,
Brand Manager
Del artiklen på:
Værd at vide om vilde dyr i nød

Hvert år støder mange danskere på vilde dyr i nød på deres færd. Men mange ved ikke, hvad de skal stille op med dyrene og ender derfor med at ”hjælpe” dem på måder, der ikke altid gavner dem. For at ruste dig bedre til mødet med vilde dyr i nød, giver Dyrenes Beskyttelse her en række guidelines til, hvordan du bedst håndterer mødet med et vildt dyr i nød.

 

Har dyret behov for din hjælp?

Først og fremmest er det vigtigt at få styr på, hvilken hjælp dyret har behov for. Derfor skal du altid huske de fire cifre 1812. Det er nummeret til Dyrenes Vagtcentral, der døgnet rundt giver dyrefaglig rådgivning om, hvordan dyr i nød bedst skal have hjælp. Vagtcentralmedarbejderne kan derfor sammen med dig vurdere, hvad der er den bedst tænkelige hjælp til dyret.

Det kan dog være svært for mange at vurdere, hvorvidt et dyr overhovedet er i nød. Der er eksempelvis nogle specielle dyrearter, man skal være særligt opmærksom på, inden man går i gang med nødhjælpen, da menneskelig indblanding kan være at gøre dyret en bjørnetjeneste.

Det drejer sig blandt andet om harekillinger, fugleunger, sælunger og rålam. Ser man dem på egen hånd, er det ofte helt naturlig adfærd, og de er dermed som regel ikke i nød. For eksempel ser harekillingerne typisk kun deres mor nogle minutter hver aften og er ellers alene resten af døgnets timer, mens fugleunger på jorden oftest bare venter på at blive fodret af deres forældre. Dog er inaktive pindsvin og rævehvalpe, der kravler rystende rundt ofte dyr, der har behov for hjælp. I disse tilfælde bør man omgående ringe 1812 eller til nærmeste vildtplejestation.

Observer på afstand

Menneskelig pleje er ikke altid den bedste løsning for dyret. Derfor skal man altid først observere dyret på afstand, medmindre man kan se synlige skader eller tegn på sygdom. Det er vigtigt at huske, at der er tale om vilde dyr, som kan dø af stress ved menneskelig kontakt.

Flyver fuglen eksempelvis på ruden, tager det den ofte nogle timer, før den kan komme på vingerne igen. Fugleungerne bliver fodret af forældrene på jorden, sælungen skal ligge alene på stranden, imens moren er på jagt m.m. Hvis du er i tvivl, kan du altid ringe til Dyrenes Vagtcentral eller nærmeste vildtplejestation.

Dyret kan mangle varme

Nødstedte dyr kan have brug for varme, men man skal altid rådføre sig med Dyrenes Vagtcentral eller nærmeste vildtplejestation, inden der skrides til handling. Du kan eksempelvis placere dyret på dit badeværelsesgulv med varme i, pakket ind i et tæppe eller et håndklæde. Alternativt kan du placere det under en varm lampe eller ved siden af en radiator. Det vigtigste er, at dyret selv har mulighed for at regulere varmepåvirkningen ved at kunne søge til et køligere område samt har adgang til væske.

Det er også rigtig vigtigt at huske, at et koldt dyr ikke må få foder eller vand, før det har en normal kropstemperatur. 

Dyret kan mangle væske

Særligt i den varme periode om året har dyrene brug for lidt væske for at komme på benene/vingerne igen.  Her er det dog vigtigt, at du rådgiver dig med enten Dyrenes Vagtcentral eller vildtplejestation, før du giver dyret andet end adgang til vand.

Vurderes det, at dyret skal have sukkervand, kan der laves en opløsning med salt og sukker i. Du rører 2-3 tsk. sukker og et lille drys salt ud i en kaffekop lunkent vand. Sukkeret vil give dyret energi, og saltet hjælper med at binde væsken i kroppen. Selve fodringen kan ske med en teske, en sprøjte, med et sugerør eller en finger.

Giv aldrig et vildt dyr komælk

Det er utrolig vigtigt, at du aldrig giver et vildt dyr komælk, da deres maver ikke kan tåle det. Dyrene får diarré og dehydrerer. Får et dyr komælk, er de ikke til at redde på vores vildtplejestationer. Adskillige dyr er endt med at dø i hænderne på vores vildtplejere, da folk i bedste mening har givet dem komælk. Kontakt derfor altid Dyrenes Vagtcentral eller nærmeste vildtplejestation, før du påbegynder en fodring eller vanding, da den forkerte hjælp kan skade dyret.

Tænk dig om før transporten 

Hvis du står i en situation, hvor du selv skal transportere dyret til en vildtplejestation, skal du tage dig nogle forbehold. Dyret transporteres bedst i en lille, lukket kasse med lufthuller, da det skal have mørke. Der skal ikke placeres nogen vandskål i kassen. I kassen må der meget gerne være lidt hø, et håndklæde eller lignede, så dyret kan putte sig og ikke rutsjer rundt. Stil altid dyret et roligt sted uden nysgerrige børn og dyr, så det bliver forstyrret så lidt som muligt.


Få flere gode råd om hjælp til vilde dyr.

Se oversigt over landets vildtplejestationer.