Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 tager imod henvendelser om alle typer dyr i nød. Langt størstedelen af gangene ringer danskerne dog ind om nødstedte, vilde dyr i naturen – eller om dyr, der er kommet på afveje ude i naturen. Her er nogle af de dyreredninger, som har gjort stort indtryk i vagtcentralens historie.
Helt forpjusket og fortumlet sad en natugleunge på kanten af et regnvandsbassin i en have og kiggede ned på sin bror eller søster. Søskendeparret havde været ude at flyve i et voldsomt forårsstormvejr, og den ene var faldet i vandet og druknet. Haveejeren indfangede den levende unge og ringede 1812, hvorefter den blev kørt til en vildtplejestation i nærheden.
Den frivillige vildtplejer gjorde sit bedste for at give uglen mad, men den var så medtaget, at den i første omgang ikke ville spise. Det lykkedes dog at vække dens appetit, og da den var stærk nok til at klare sig selv, blev den genudsat, så den kunne leve godt videre i naturen.
Se det oprindelige opslag om redningen af uglen her.
En flok ællinger stod alene tilbage, da deres mor med ét blev dræbt i trafikken. De små dyr, der kun var få dage gamle, blev indfanget af nogle beboere i området, som ringede 1812, og en frivillig kørte dem på Dyrenes Beskyttelses vildplejestation i Lille Valby. Her blev de indlogeret i en stor græsvoliere med indlagt svømmebad. Fire-fem uger efter var ællingerne så store og stærke, at de kunne klare sig uden en mor og blev derfor genudsat i naturen.
Du kan se det oprindelige opslag om redningen af ællingerne her.
I november 2018 havde en musvåge, der ikke kunne flyve, forvildet sig ind på skydebanerne i Københavns Skyttecenter. Ikke just et trygt sted at være strandet. Heldigvis ringede en skytte 1812, så en frivillig i en af Dyrenes Beskyttelses dyreambulancer kunne komme musvågen til undsætning.
”Det lykkedes mig at indfange den, og da jeg undersøgte den, virkede den afmagret og en smule spidsbrystet. Så jeg valgte at køre den direkte til Roskilde Vildtplejestation,” fortalte den frivillige dyreredder, Bragi Róbertsson, dengang. Her fik musvågen noget at spise, og kort tid efter var den klar til at flyve ud i naturen igen.
Du kan læse hele historien om redningen af musvågen her.
En lille, pigget fyr fra Lolland var ved at møde sit endeligt, da han kollapsede midt på kørebanen foran en græsslåmaskine. Haveejeren opdagede det heldigvis og skyndte sig at ringe 1812. Mens hun ventede på, at en af Dyrenes Beskyttelses frivillige vildtplejere rykkede ud, gjorde hun alt, hvad hun kunne for at holde de spyfluer væk, som i mellemtiden var blevet lidt for interesserede i det lille pindsvin, som slet ikke var på toppen.
På Våbensted Vildtplejestation blev den lille fyr behandlet for en lettere luftvejsinfektion og dehydrering. Allerede efter en uges ophold var han klar til at komme hjem til naturen igen.
Uden den opmærksomme haveejer og den dedikerede vildtplejer, var den lille havegæst måske ikke forblevet i live.
Se video af det kollapsede pindsvin på Facebook her.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager mange opkald om pindsvin. Men pindsvinene er ikke altid i problemer. Et pindsvin med brug for hjælp vil vise tegn på skader eller sygdom. Hold øje med dette:
- Synlige skader
- Sløvhed
- Slingren
- Konstant virren med hovedet
- Vedvarende hoste
- Ligger på siden – sammenrullet eller lettere udstrakt
Opfylder et pindsvin mindst én af ovenstående tegn på nød, bør du ringe 1812 og få vejledning til den bedste håndtering af dyret. Håndtér aldrig pindsvin uden handsker, da de kan smitte med flere forskellige sygdomme, for eksempel salmonella. Det kan du læse mere om her.
Man kan tage springet fra altankassen – eller man kan tage elevatoren. Under coronaviruspandemien flyttede en andemor ind i et ægtepars altanbed helt oppe på sjette sal, lagde æg og skulle så videre ud i verden med sine 14 ællinger. Men de små turde tilsyneladende ikke tage springet. Vejledt af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 og med hjælp fra elevatoren i opgangen fik ægteparret fragtet andemor og hendes ællinger ned til en nærtliggende å, hvor de kunne fortsætte deres familieliv.
Se video af ændernes elevatortur her.
Opdager du en andefamilie på afveje, kan du gøre følgende:
- Andemor med ællinger under fem dage gamle: Ring 1812 og få vejledning
- Andemor med ællinger, der er mere end fem dage gamle: Ællingerne kan ikke flyttes. De skal fodres, indtil de er fire uger gamle. Ring eventuelt 1812 for vejledning.
- Små ællinger uden andemor skal bortadopteres til en anden andefamilie eller på vildtplejestation. Ring 1812 og få vejledning
Læs mere om, hvordan du håndterer mødet med ællinger her.
Det tog to frivillige kredsformænd og en ung mand med en fiskestang 12 timer at finde og indfange en ung harrishøg, som var sluppet væk fra sin ejer i Fredericia. Høgen havde allerede fløjet rundt alene i næsten 24 timer, og fordi fuglen var ung og utrænet, kunne den hurtigt blive et let bytte for andre dyr, især måger og katte. Det bekymrede fuglens ejer meget.
Høgen blev spottet af en ung mand, som så den fra sin altan. Ved hjælp af en fiskestang med en krog i enden, lykkedes det ham at klatre op i et træ, som høgen var fløjet hen i, og få fat i dens fodrem. På den måde kunne de tre hale fuglen forsigtigt ned fra træet og tilbage til sin ejer.
Du kan læse hele redningen af unghøgen her.
Det blev til noget af en redningsaktion, da et rådyr faldt ned i et stort, dybt betonhul på en byggeplads i Aarhus. I kampen for at komme op, var rådyret kollapset af stress og udmattelse. Der blev hurtigt lagt en plan for, hvordan dyret skulle reddes, og hele to frivillige kredsformænd blev tilkaldt. Ved hjælp af en presenning og en kran blev rådyret løftet op fra det store hul, og tilbage på landjorden blev det tjekket for skader og tilbudt rigeligt med vand at drikke. Til sidst rejste dyret sig og løb roligt hen til den nærliggende skov – hjem til sit liv i naturen.
Du kan læse hele redningshistorien om rådyret her.
En lørdag formiddag i Grenaa udviklede sig dramatisk, da et rådyr pludselig befandt sig på havnen. I ren forvirring endte dyret med at springe i vandet og ud mod de farligt høje bølger i Kattegat. Det opdagede en lystfisker, som straks ringede 1812.
Kredsformand Anette Kjeldsen var hurtigt på stedet, og sammen med et par sømænd sejlede hun rundt for at få fat i det nødstedte råvildt.
”Det lykkedes os at komme helt tæt på, og vi fik fat i geviret. På den måde fik vi rådyret i sikkerhed i båden. Det var en stor lettelse, for et øjeblik troede jeg, at det var for sent”, sagde Anette Kjeldsen efter redningen.
Rystende af kulde fik dyret tæpper og jakker pakket tæt omkring sig. Efter 20 minutter virkede det friskt nok til, at det kunne køres til en skov, hvor det blev genudsat. Uden de frivilliges store indsats er vi bange for, at rådyret havde endt sine dage i vandet.
Se video af redningsaktionen her.
Var det virkelig en bæver? Ja, det var det! Da det særlige dyr pludselig dukkede op i en børnehave på Falster i 2024, var der stor tvivl om, hvad det var. Det viste sig at være en bæver, som ellers ikke er at finde andre steder end i Nordsjælland og Vestjylland. En dna-prøve viste, at bæveren med stor sandsynlighed var svømmet fra Tyskland – og det var ikke mindre end 2500 år siden, at en bæver sidst levede vildt i Danmark. Det lille dyr blev hurtigt friskt og genudsat tæt på findestedet.
Du kan blandt andet læse mere om bæverens redningshistorie her.
Et skrækkeligt syn mødte en schweisshundefører, da han i 2024 blev kaldt ud til to hjorte, hvis gevirer var blevet viklet ind i hinanden på grund af et stykke aflagt reb. Det ene dyr var desværre dødt, da hjælpen nåede frem – formentlig på grund af stress og udmattelse – og rundt i vandet sprang det dyr, som endnu var i live.
”Hjorten kæmpede forgæves for at komme fri og op ad vandløbet, men den kunne selvfølgelig ikke få sin døde makker med”, forklarede schweisshundeføreren efter hændelsen.
Det lykkedes ham at få skåret det levende dyr fri, så den ikke skulle ende sine dage som sin artsfælle. Dog var og er de to hjorte langt fra de eneste dyr, der må tage skraldet for os mennesker. Hvert år fanges alt for mange dyr i affald, der er blevet smidt i naturen, og alt for ofte må de betale med livet.
Se den lidt voldsomme video af hjortene i vandløbet her.
