Egernunge
Finder du en dyreunge, kan det være fristende at hjælpe, men den er som regel ikke forladt. Bliver den flyttet, risikerer den at miste kontakten til sin mor. Er du kommet til at tage ungen med, så læg den tilbage, hvor du fandt den, og træk dig roligt væk, så der igen er fred omkring den. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Værd at vide: Sådan hjælper du et vildt dyr i nød

Mange vil gerne hjælpe, når de møder et vildt dyr i naturen. Men den forkerte hjælp kan gøre mere skade end gavn. Her får du en enkel guide til, hvad du skal gøre — og hvad du skal undgå.

Skrevet af:
Sofie Elena Andersen

1. Vurdér om dyret faktisk er i nød

Det første, du skal gøre, er at vurdere, om dyret overhovedet har brug for hjælp.

Et vildt dyr er ikke nødvendigvis i nød, bare fordi det sidder stille, er alene eller ikke flytter sig med det samme. Mange vilde dyr gemmer sig helt naturligt, når mennesker er i nærheden.

Det gælder også mange dyreunger. Harekillinger, fugleunger, sælunger og rålam opholder sig ofte alene i perioder, uden at noget er galt. Det er en del af deres naturlige adfærd.

Fra februar til nobember er der mange dyreunger i naturen. De ligger ofte alene, men er sjældent forladt. Moren er som regel i nærheden og vender tilbage. Lad derfor ungen være.
Har den synlige skader, så ring til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.

Læs mere om dyreunger i naturen her.

2. Hold afstand og se situationen an

Hvis dyret ikke har tydelige skader, så lad det være og hold afstand. Vilde dyr er bange for mennesker, og for tæt kontakt kan stresse dem unødigt. I nogle tilfælde gør man mere skade end gavn ved at gribe ind – også når dyret virker hjælpeløst.

Det kan for eksempel være en fugl, der er fløjet ind i en rude og har brug for ro til at komme sig. Eller en dyreunge, der ligger alene og venter på sin mor — som først kommer tilbage, når der igen er fred omkring ungen.

Skadeunge
Fugleunger har forskellige behov, alt efter art og alder. Nogle klarer sig selv tidligt og skal have ro, mens andre kan have brug for at blive sat forsigtigt tilbage i reden eller op i et træ i nærheden. Ring til 1812 for at få vejledning, så du hjælper rigtigt. Foto: Dyrenes Beskyttelse

3. Giv aldrig mad eller komælk

Et af de vigtigste råd er, at du aldrig må give en vildt dyr komælk. Deres maver kan ikke tåle det, og det kan give diarré, dehydrering og i værste fald være dødeligt. Ligeledes bør man heller ikke fodre vilde dyr, da forkert mad let kan skade dyret.

Du må heller ikke give dyr væske direkte i munden. Det kan få væsken galt i halsen og i værste fald blive kvalt. Stil i stedet en skål med vand frem. Kan dyret ikke drikke selv, så ring til Dyrenes Vagtcentral 1812.

Pindsvineunge
Fra juli til november kan du møde små pindsvin i naturen. Selvom de er små, er de ofte ikke unger og kan klare sig selv. Kig derfor på adfærden: Går pindsvinet rundt og snuser, er alt som det skal være. Ligger det stille i det åbne – især hvis der er flere meget små sammen – bør du være opmærksom. Foto: Dyrenes Beskyttelse

4. Ring til Dyrenes Vagtcentral 1812

Er du i tvivl, så søg altid vejledning, før du handler. Hos Dyrenes Vagtcentral 1812 kan du få hjælp til at vurdere, om dyret er i nød, og hvad du konkret skal gøre.

Læs også: De vildeste dyreredninger i Vagtcentralens historie

Dyreredningsbil
Hos Vagtcentralen 1812 sidder dyrefaglige rådgivere klar døgnet rundt til at hjælpe dyr i nød og vejlede mennesker, der er i tvivl. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 samarbejder bl.a. med politiet, Falck, vildtplejestationer, internater, Fødevarestyrelsen og kommunerne Foto: Dyrenes Beskyttelse