Det var en global sensation, da Dyrenes Beskyttelse i 1915 åbnede verdens første dyrehospital. Igennem mange år var hospitalet en essentiel del af arbejdet for dyrene og blev med tiden afløst af Dyrenes Beskyttelses egne landsdækkende dyreinternater. I 2024 fik foreningen igen sin egen dyreklinik.
I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte hunde og katte at vinde indpas som kæledyr, men mange havde ikke råd til at få hjælp til deres dyr, når de blev syge. Det behov ville Dyrenes Beskyttelse imødekomme, så den 1. maj 1899 åbnede foreningen Den Veterinære Poliklinik i København. I klinikken kunne alle komme forbi med deres dyr. De fattige og mindrebemidlede kunne få hjælp til dyrene gratis eller for småpenge, mens de mere velstillede betalte for hjælpen.
Fra dyreklinik til dyrehospital
Dyrenes Beskyttelses daværende formand, Jakob Lembcke, havde dog større drømme. Han ønskede et dyreinternat med et tilknyttet dyrehospital. Trods svære tider og en stram økonomi under Første Verdenskrig lykkedes det i 1915 at få drømmen opfyldt, da foreningens dyrehospital i Emdrup kunne slå dørene op.
Dyrehospitalet, der også ville fungere som dyreinternat, var fuldt finansieret af foreningens midler. Det var verdens første af sin slags og blev hurtigt en sensation.
Læs også: Travlt år på dyreinternaterne: 8.214 nødstedte dyr fik nyt hjem i 2024
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag.
Fra dyrehospital til dyreinternat
Med tiden blev først dyrehospitalet og senere de mange dyreinternater samlingssteder i Dyrenes Beskyttelse. De blev foreningens hjerte. Ejerskabet af dyrehospitalet sluttede i 1987, hvor det blev overtaget af to dyrlæger, og tæt på årtusindskiftet nedlagde Dyrenes Beskyttelse det internat, som lå på hospitalet.
Til gengæld var Dyrenes Beskyttelse nu med til at drive 12 internater. Men drømmene for dyrene var endnu større. Foreningen skulle have sine egne internater.
Det frivillige beredskab, der kører ud til dyreværnssager, har altid et internat tæt på, og det har stor betydning.
Karina Fisker, internatchef hos Dyrenes Beskyttelse
Satsede på egne internater
I 1999 åbnede Dyrenes Beskyttelse sit første selvejede dyreinternat i Roskilde. Det blev startskuddet til, at foreningen oprettede yderligere syv internater. Dyrlæge Jens Svenningsen var dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse frem til 2017 og blev sat i spidsen for etableringen af foreningens egne internater. Han husker, at det var en kæmpe økonomisk satsning, men at den blev realiseret, for at endnu flere dyr kunne få hjælp.
– Det kostede mange penge at sende katte ud i nye hjem, og vi fandt ud af, at vi kunne gøre det billigere med vores egne internater. Vi kunne også være mere kritiske over for, hvem der skulle overtage dyrene, så vi var sikre på, at de kunne få et godt liv, siger han og understreger, at internaterne på den måde har stor værdi for både dyrene og foreningen.
I 2017 gik Jens Svenningsen på pension efter ti år i Dyrenes Beskyttelse. Efterfølgende har han blandt andet været kredsformand og er fortsat medlem.
Læs også: Dyreinternater og frivillige danskere redder nyfødte kattekillinger
Ny dyrlægeklinik anno 2024
Internatchef hos Dyrenes Beskyttelse Karina Fisker fortæller, at dyreinternaterne stadig er en essentiel del af foreningen.
– Det frivillige beredskab, der kører ud til dyreværnssager, har altid et internat tæt på, hvor de ved, at her kan dyrene blive taget ind, passet og gjort klar til nye hjem. Det har stor betydning. Samtidig er arbejdet på vores dyreinternater måske det mest synlige arbejde, vi laver i Dyrenes Beskyttelse, siger hun, med henvisning til at danskerne ser foreningens arbejde meget tydeligt, når de overvejer at adoptere et dyr.
Efter to årtier uden egen klinik indviede Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland en ny dyrlægeklinik i 2024. Den blev til efter ønske fra Karina Fisker, der gennem Melsen Fonden fik penge til at finansiere projektet.
– Vi kan hjælpe vores egne dyr væsentlig hurtigere, og fordi klinikken ikke skal generere et stort overskud til en ekstern ejer, kan vi hjælpe endnu flere dyr.
Hun håber, at konceptet med tiden kan blive udbredt til de øvrige dyreinternater.
Læs også: Fyldt til bristepunktet: Internater vrimler med kaniner på kritisk tidspunkt
Dyrenes Beskyttelses otte dyreinternater er foreningens mest synlige indsats. Ikke mindst på grund af de frivilliges store arbejde. Mens omkring 120 ansatte sørger for den mest nødvendige drift af internaterne, sørger de knap 1.800 frivillige for alt det andet, som gør, at flere end 8.000 dyr årligt kan komme ud i nye, gode hjem. Blandt andet går de frivillige længere ture med hundene, socialiserer katte og hunde og har dyr i pleje. Dyrenes Beskyttelses internater har beredskab klar til at hjælpe dyrene 365 dage om året og er altid tilgængelige.
