Det var en kreds af ildsjæle med fokus på humanitært arbejde for både mennesker og dyr, der for 150 år siden stiftede Dyrenes Beskyttelse – og dyrevenner i hele landet stod klar til at hjælpe.
Året var 1875. Heste blev i stor stil brugt til transport af både gods og mennesker, og de blev ikke altid behandlet lige godt. Hunde stod lænket eller løb herreløse omkring og gik for lud og koldt vand.
Høns og fisk blev udsat for stor lidelse, når de blev aflivet hjemme i køkkenerne, og fugle led, når deres fjer skulle bruges til at pryde modedragter. Og så var der kreaturerne, der ofte pådrog sig store skader, når de blev stuvet sammen i åbne godsvogne.
En gruppe borgere, heriblandt kunstnere, videnskabsmænd og embedsfolk, havde i årevis samledes i det velhavende ægtepar Lembckes bolig på Frederiksberg for at tale om dyrs rettigheder. Det var samme kreds af folk, der i sin tid var gået i front for at få afskaffet slaveri.
Danmark havde godt nok fået sin første lov mod dyrplageri tilbage i 1857, og den var i 1866 blevet ført ind under straffeloven, så strafferammen blev udvidet fra fire uger til fire måneder. Men dyrenes ildsjæle mente ikke, at det var nok. Loven blev ikke brugt nok, og der var stadig dyr, der led.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag.
Læs også: Heste sparkede kampen i gang
Stiftet af en ingeniør
Det var ingeniøren Viggo Schmidt, der i årevis havde været en del af kredsen af gæster i Lembckes hjem, der den 20. november 1875 stiftede Dyrenes Beskyttelse. Dengang under navnet Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.
Det var også Viggo Schmidt, der formulerede foreningens slagord, ‘dyrenes røgt viser menneskets kløgt’, som stadig bliver brugt i dag.
Viggo Schmidt donerede selv 100 kroner for at dække foreningens første udgifter, men efterfølgende var det Lembcke, der bidrog med stor økonomisk støtte.
Drevet af dyrevenner og frivillige
Fra Dyrenes Beskyttelses spæde begyndelse stod det klart, at det var menneskers gode hjerter og det frivillige arbejde, der ville drive foreningen.
De frivillige hjalp med at fodre fugle, hjalp herreløse hunde og hjalp heste, som ikke blev behandlet godt - eller som væltede i gaderne.
Ud over at give økonomisk støtte blev Jakob Christopher Lembcke foreningens sekretær, og sammen med sin hustru blev de nogle af de medlemmer, som fik størst betydning for foreningen. Den første formand var den adelige Haxthausen, der var kammerherre og overstaldmester i de kongelige stalde.
I 1880 lancerede Lembcke medlemsbladet Dyrevennen, som i dag har taget navn efter foreningen. Lembcke var selv både redaktør af og finansierede bladet, som senere skulle vise sig at få stor gennemslagskraft.'
Dyrenes Beskyttelses medlemsblad blev lanceret i 1880. I det første nummer kunne medlemmerne blandt andet læse om, hvordan dyr burde få rettigheder, og om at foreningen havde ”sat sig til opgave at begrænse og humanisere” dyreforsøg, fordi de dengang blev udsat for eksperimenter som ”forgiftning, sultning til døde, stivfrysning, forbrændinger og påføring af forskellige sygdomsformer”. Der blev også allerede dengang sat fokus på transport, fordi mange dyr blev påført lidelser i kreaturvogne. Slutteligt blev der sat fokus på de såkaldte søndagsjægere, der var dårlige til at ramme og derfor lemlæstede dyrene med deres geværer.
Den første udgave af Dyrenes Beskyttelses medlemsblad kostede 40 øre i kvartalet og udkom den første lørdag i hver måned. I dag udkommer medlemsbladet hvert kvartal og sendes ud til alle medlemmer.
Julie Albertine Lembcke stiftede filialen Kvindeforening til Dyrenes Beskyttelse, der foruden at lære børn om dyrevelfærd også havde til formål at arbejde for, at slagtning af blandt andet fjerkræ og aflivning af fisk hjemme i køkkenerne blev mere human og smertefri.
Jakob Christopher Lembcke var formand for Dyrenes Beskyttelse fra 1888 og frem til sin død i 1907. Han fik stor indflydelse på dyrebeskyttelse i både Danmark og i de nordiske lande.
Spredte sig til hele landet
Dyrenes Beskyttelse fik hurtigt stor opbakning. Da foreningen holdt sin første generalforsamling i midten af 1876, var der 70 medlemmer, og ved udgangen af året var der 1.241. Året efter lød tallet på 1.521. I dag har Dyrenes Beskyttelse 77.500 medlemmer.
I de første spæde år kom medlemmerne fra samfundets øverste lag, men det har med tiden ændret sig. Godhjertede mennesker over hele landet og fra alle samfundslag støtter i dag dyrene gennem Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse var fra begyndelsen en landsdækkende forening, der i begyndelsen havde filialer rundt om i byerne. Men fra år 1900 begyndte foreningen at benytte kredse. I 1915 blev kredsene inddelt efter et egentlig kredskort.
I 1925 var der 200 kredse i foreningen. Hver kreds blev ledt af en bestyrelse og fik en kredsformand. Kredsformændene blev foreningens lokale repræsentanter, der skulle bistå med råd og vejledning og modtage anmeldelser om vanrøgt eller dyrplageri.
I dag er Dyrenes Beskyttelse opdelt i 13 områder, der hver er delt op i kredse svarende til kommunerne. Der er i alt 350 kredsformænd og assistenter, som frivilligt tager hånd om lokale dyreværns- og dyreredningssager i deres område.
