Odder
Forskning viser, at vilde dyr er afgørende for naturen og spiller en vigtig rolle for klimaet. Foto: www.wildlifeandclimateconsensus.org

Vilde dyr er en del af klimaløsningen

En ny, international forskererklæring slår fast, at vilde dyr spiller en vigtig rolle for klimaet. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at den viden bliver brugt i de store beslutninger om natur, landbrug og klima.

Skrevet af:
Ida Maria Just

Når vi hører om de internationale klimaforhandlinger, handler det ofte om CO2-udledninger, energi, teknologi og natur. Men under de netop afsluttede midtvejs-klimaforhandlinger i Bonn slog næsten 300 forskere fra hele verden fast, at vilde dyr er en vigtig del af debatten. De er nemlig ikke kun ofre for klimakrisen, de er også en vigtig del af løsningen.

Budskabet til verdens politikere er klart: Man kan ikke lave seriøs klimapolitik uden at forholde sig til, hvilke dyr der lever i naturen, og hvordan de holder økosystemerne i gang.

For Dyrenes Beskyttelse er det et vigtigt gennembrud. Gennem vores arbejde i World Federation for Animals har vi i flere år presset på for, at dyrevelfærd og dyrs rolle i naturen skal tages alvorligt i FN-systemet. At erklæringen fra de mange forskere nu præsenteres midt i de officielle klimaforhandlinger, viser, at dyrenes stemme for alvor fylder.

Forskning fra hele verden viser i stigende grad, at vilde dyr er med til at forme naturen på måder, der betyder meget for klimaet. Både når vi skal begrænse udledninger, tilpasse os forandringer og gøre naturen mere robust.

Alligevel fylder dyrene næsten ikke i den internationale klimapolitik.

Derfor er en gruppe forskere fra mange forskellige lande gået sammen om at samle den vigtigste viden i én kort og forståelig erklæring. Du kan læse mere om erklæringen her.

Hvorfor er det vigtigt for os og for Danmark?
Mange af de regler, der afgør de danske dyrs liv, bliver skabt i EU og FN. Klimapolitik, naturmål og fødevarestrategier hænger tæt sammen, og beslutninger i Bonn og Bruxelles kan ende med at forme både danske marker, skove og stalde.

Den nye forskerudtalelse giver os et stærkt fagligt rygstød, når vi siger, at vilde dyr og natur skal have mere plads, at vi skal væk fra et fødevaresystem domineret af industri-landbrug, og at dyr ikke kun er et etisk anliggende, men også en del af svaret på klima- og biodiversitetskrisen.

Fra FN-møder til forandringer for dyrene
Forskererklæringen ændrer ikke alting fra den ene dag til den anden. Men den flytter dyrene tættere på centrum af den globale klimadagsorden, og det er præcis den retning, vi arbejder for.

Internationalt vil vi gennem World Federation for Animals bruge forskererklæringen til at få dyrenes rolle skrevet tydeligere ind i kommende klimaforhandlinger og landenes klimaplaner. Her i Danmark vil vi bruge den i den danske debat om, hvor meget plads der skal være til skov, hav og vild natur, og hvor meget der skal bruges til intensivt landbrug.

Skovelefant

Afrikansk skovelefant er skovens klimagartner

Afrikanske skovelefanter kaldes “skovens gartnere”, fordi de spreder frø og former skoven, når de spiser og bevæger sig rundt. Ved at æde og trampe mindre træer ned giver de plads til færre, større træer, som lagrer meget kulstof.
Forskere anslår, at tabet af skovelefanter kan mindske skovenes kulstoflager med omkring syv procent i Centralafrika, mens deres tilbagevenden i beskyttede områder kan øge lagringen med cirka 13 millioner ton CO2 om året. Når elefanterne forsvinder, mister skoven derfor også noget af sin evne til at lagre kulstof.
Havodder

Havodder, lille rovdyr med stor klimagevinst

Havodderen langs Nordamerikas kyster lever især af søpindsvin. Uden havoddere bliver der for mange søpindsvin, som kan æde hele tangskove væk. Hvor havoddere findes, holdes søpindsvinene nede, tangskovene vokser, og havmiljøet bliver mere artsrigt og stabilt. Forskning viser, at tangskove med havoddere lagrer cirka 12 gange så meget kulstof som områder uden, så et lille rovdyr øverst i fødekæden kan gøre en stor forskel for klimaet.