For tusinder af vintre siden vandrede skovelefanten og uroksen rundt i de danske skove og lavede et væld af rod. Det er deres adfærd, du skal efterligne, hvis du vil skabe liv i haven om vinteren.
De fleste forbinder fuglefløjt og liv i haven med sommerens summen, men når kulden kommer, vågner en anden verden. I den tidlige vinters stilhed lister pindsvinet, solsorten og egernet frem - på jagt efter skjul og føde blandt alt det, vi kalder rod.
Når haven bliver for pæn, bliver den stille. Rydder du for meget op, forsvinder de små kroge, hvor vinteren faktisk leves. Lader du i stedet haven få lidt frihed, kvitterer den med fuglesang på frostklare morgener og spor i sneen, der fortæller, at haven stadig ånder.
Et lag af kvas og visne blade bliver et lunt vinterpalads for pindsvinet. De rådne æbler under sneen er solsortens forrådskammer. Og det gamle døde træ, som ikke længere sætter blade, er fyldt med spættehuller, svampe og insekter.
Elefanten i haven
Set med naturens briller er det ikke længe siden, at de store planteædere som skovelefanten og uroksen maste sig vej gennem Danmarks skove. Når elefanten skrællede bark af træerne for at nå ind til det næringsrige kambium, og når oksen brækkede grene af stammerne på sin vej, efterlod de dødt ved og krat, som blev til ly og føde for et væld af andre arter.
I dag er mange af de store græssere væk, men deres adfærd er lige så vigtig. Hvis du vil have vinterliv i haven, gælder det om at gøre fortidens kæmper kunsten efter. Når du klipper i hyld, hassel eller pil, gør du i virkeligheden elefantens arbejde – du skaber levesteder for andre dyr.
- Meget af det pindsvin, fugle og insekter mangler i dag, er netop det kvas og dødt ved, som elefanten efterlod, når den brækkede grene og skrællede bark af. Derfor skal du ikke fjerne det, du klipper af buske og træer - brug det i stedet til en kvasbunke eller et lille kvashegn, siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Blade i haven er et livstegn
Når bladene falder, går naturen ikke i dvale. Det visne lag er vinterens tæppe. Det holder på varmen, beskytter planternes rødder og giver ly til alt det liv, der ikke drager væk, men bliver. For solsorten er bladlaget et spisekammer, hvor hver omvendt bladkant kan gemme et måltid. Alligevel er der mange, der river bladene sammen af ren og skær vane.
- Du behøver slet ikke rive nedfaldsblade sammen, men hvis du gør, så læg dem uden for kvasbunken. Der kan pindsvinet bruge dem til sin rede. Du kan også lægge en bunke blade der, hvor snelaget er tyndt - så kan solsorten selv i snevejr vende bladene for at finde føde, siger Michael Carlsen.
Under bladene fortsætter livet i det skjulte. Tusindben, bænkebidere og regnorme omsætter de visne blade til muld, mens svampe og bakterier langsomt æder sig gennem resterne. Det, der ser dødt ud, er i virkeligheden begyndelsen på næste forår.
Læs også: Hvor meget ved du om fugle?
Nedfaldsfrugt er vintermad
De æbler og pærer, der ligger og mørner i græsset, kan se forsømte ud, men for mange dyr er de forskellen mellem sult og overlevelse. Solsorten hakker i det frosne frugtkød, egernet gemmer bidder i sprækker og hulrum, mens rådyr finder sød næring i det, der ellers ville blive kaldt affald.
På milde vinterdage kan nogle sommerfugle endda finde vej til de sidste frugter, der stadig hænger på grenene. De suger af den søde frugtsaft, indtil frugten slipper taget og falder ned i sneen, hvor fugle og smådyr tager over. Når du lader frugterne være, holder du liv i haven længe efter høsten.
Læs også: Sådan får du den bedste redekasse til havens fugle
Skab et rigt fugleliv i haven
Når frosten sætter ind, får mange lyst til at hjælpe havens fugle med lidt ekstra frø. Det er hyggeligt at se dem samles omkring foderbrættet, men naturen sørger faktisk selv for det meste af deres vinterføde.
- Kvasbunker, nedfaldsblade, gamle træer og hjemmehørende buske er fuglenes egentlige spisekammer. Det er dér, de finder insekter, larver og frø. Faktisk er fodring kun et lille tilskud i forhold til, hvad de selv kan finde i haven, forklarer Michael Carlsen.
Et gammelt træ fyldt med insekter, en bunke blade med orme under eller et bed med visne stauder rummer langt mere mad, end foder kan tilbyde. Hvis du alligevel vælger at fodre fuglene, så sørg for at bruge en foderautomat, og læs vores foderguide for fugle her.
Den bedste hjælp, du kan give, er at lade naturen passe sig selv. I den vilde have er alt, hvad der falder, spirer og visner, en del af naturens egen orden.
Læs også: Dit kryds til kommunalvalget kan have betydning for dyrene
