Disse fisk trives godt i et beplantet akvarium og bør som udgangspunkt holdes i et sådant. 

Akvariet skal være rektangulært (aldrig bowle) med bagruden blændet for indkig, og det skal stå på et fast, stabilt og stærkt stativ og underlag. 

Da vandmiljøet er lettere at holde sundt og stabilt i større frem for mindre vandmasser og for at sikre rigeligt fri svømmeplads og skjulemuligheder for fiskene, anbefales som udgangspunkt et akvarium på mindst 128 L (min. 80 cm i længden).

Dog gerne større, med hensyntagen til den enkelte arts størrelse, pladsbehov, aggressivitet, og hvorvidt den kan trives med andre fisk. 

Se dog afsnit om særlige pasningsbehov for detaljer.

Bundlag og dekorationer

Akvariet indrettes med et skrånende bundlag af grus (10-15 cm bagerst, 4-5 cm forrest; 0,5-3 mm i kornstørrelse), en randbeplantning af større vandplanter ved bagrude og sideruder, mindre planter i bunden, og god fri svømmeplads forrest og i midten. 

Som dekoration, der også fungerer som skjul, kan bruges sten og trærødder. 

Bundlages skylles igennem for de værste urenheder, mens dekorationsgenstandene rengøres grundigt, før de kommes i akvariet. 

Vandværksvand kan bruges, såfremt fiskene er vænnet til det. 

Temperaturen skal som udgangspunkt være 23-26° C (se dog afsnit om særlige pasningsbehov for detaljer).

Brug et termostatstyret varmelegeme, hvis opvarmning er nødvendig.

Belysning

Akvariet skal belyses i en naturlig og fast døgnrytme (10-12 timer dagligt) med en passende lysmængde (moderat til kraftig; min. 0,4 watt x akvarievolumen i liter), så planterne kan gro. 

Sørg for at fiskene altid har flere skyggemuligheder (f.eks. fra flydeplanter).

Fiskene

Det maksimale antal fisk, man kan have i akvariet, skal beregnes som maks. 1 cm fisk pr. liter vand (på basis af artens forventede fuldvoksne størrelse) gældende for fisk, der trives fint i grupper; ved territorielle arter skal der være langt færre fisk. 

Ved hold af forskellige arter skal disse være naturligt fordelt i hhv. bund, midt og øverste vandlag, og arterne skal kunne trives sammen og i samme vandmiljø. 

Tilvænningsproces

Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile. 

Kommer fiskene fra vand, der afviger væsentligt (f.eks. i hårdhed) fra dét i det nye akvarium, skal fiskene gradvist tilvænnes akvarievandet. 

Er de tilvænnet nogenlunde samme slags vand som akvarievandet, bør fiskene sættes ud i akvariet hurtigst muligt, men altid roligt, så stress ved ophold i transportposen mindskes mest muligt. 

Ca. 1/3 af vandet skal skiftes ca. hver 2.-4. uge afhængig af akvariets størrelse (større akvarier kræver generelt færre vandskift). 

Filteret renses med tempereret vand efter behov. 

Bundlaget renses i forbindelse med vandskift med en slamklokke, hvor de øverste par cm suges. 

Hvor der ikke er planterødder, renses bundlaget dybere, evt. helt i bund.

Læs meget mere om det beplantede stueakvarium på https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/pasningsvejledninger/fisk/det-beplantede-stueakvarium 

Såfremt der er rigelig skjul og skygge fra beplantning, rigelig fri svømmeplads, fodringen er varieret, og stimefisk holdes i grupper, kræves ingen yderligere berigelse. 

De fleste af disse arter foretrækker i et normalt akvarium at opholde sig i det midterste og/eller nederste vandlag. 

Arter, der primært opholder sig i den midterste til øverste zone, inkluderer Aphyocharax-arterne, Corynopoma riisei, Exodon paradoxus, Hemigrammus pulcher, Hyphessobrycon anisitsi og Iguanodectes spilurus, mens Thayeria-arterne oftest ses i det øverste vandlag. 

Astyanax fasciatus, Hyphessobrycon amandae og Nematobrycon-arterne bevæger sig i alle vandlag. 

Sørg for at give den enkelte art rigelig fri svømmeplads i det vandlag, hvor den naturligt vil foretrække at bevæge sig.

De fleste fisk kan, hvis de bliver forskrækkede, finde på at springe op over vandoverfladen, hvorfor akvariet altid bør have et tætsluttende dækglas. 

De fleste af disse fisk lever naturligt i stimer og skal derfor holdes i grupper på mindst 5 individer (gerne flere) fra samme art og af blandet køn for at trives. 

Jo større stimen er, des mere trygge er fiskene og des mere naturlig bliver deres adfærd. 

Generelt er det fredelige fisk, der kan holdes sammen med andre fredelige og rolige fisk, der trives i samme type akvarium og vandmiljø. 

Karpelaks kan dog være sky, hvis de holdes med andre mere urolige/aggressive fiskearter, og hvis de udsættes for høje lyde, hvorfor dette skal undgås. 

Rovdyr

Større karpelaks må ikke holdes med mindre fisk, de kan gabe over, da de i så fald vil æde dem. 

Vær især opmærksom på dette med de arter, der kan blive relativt store og er rovfisk (f.eks. Astyanax fasciatus). 

Langfinnede arter (f.eks. Hyphessobrycon bentosi, H. erythrostigma, H. sweglesi) bør ikke holdes med fisk, der kan finde på at nippe til deres finner (f.eks. tigerbarben), mens Hyphessobrycon eques selv har ry for at være finnebider.

Derfor bør de ikke holdes med langfinnede arter.

H. sweglesi bør endvidere ikke holdes for varmt (maks. 23° C), da hannerne da har tendens til at blive mere aggressive over for hinanden, og derved risikeres skader på bl.a. deres finner. 

Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer. 

Se boksen "Sygdomstegn hos fisk " nedenfor for typiske tegn på, at en fisk er syg eller svækket.

Undgå sygdomsspredning

For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger.

Herefter slippes de ned i akvariet til de øvrige fisk. 

Man afliver hver enkelt inficerede fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. 

Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet.

Fiskedræber

Fiskedræber, der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk.

Det er forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. 

På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber.

Derfor skal man så vidt muligt undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser. 

Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift. 

Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen.

Forkølelsespletter

Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. 

Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. 

Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet.