Foto: F. Ingemann Hansen

Pasningsvejledning til smerlinger

Overvejer du at få smerlinger til dit beplantede stueakvarium? Få viden om, hvordan du bedst passer og plejer dine fisk, så du giver dem de bedste betingelser for et godt liv.

Hvorfor vælge smerling?

Siden er opdateret d. XX/XX/XXXX

Smerlingen er en lille, men fascinerende fisk, der bringer liv og bevægelse til akvariet. 

Med sin karakteristiske aflange krop og de fine skægtråde omkring munden søger den nysgerrigt efter føde på bunden, hvor den konstant er i aktivitet. 

Dens adfærd giver både dynamik og variation i vandmiljøet og gør den til en af de mest underholdende fisk at betragte.

På denne side kan du læse mere om, hvordan du bedst tager vare på dine fisk, så de får de bedste betingelser for et godt og sundt liv. 

Mangler du svar?

Velkommen til vores chatbot. Stil den et spørgsmål, og den vil hjælpe dig med at finde svar og guide dig videre.

Forventet levealder og størrelse

Mange smerlinger bliver typisk mellem ca. 3 og 5 år gamle, men det kan variere meget, og over 20 år er set for nogle arter.

Specielt (men ikke kun) større og kuldetolerante arter (f.eks. pragt-/klovnsmerling, der dog ikke er omfattet i denne vejledning grundet en størrelse på over 30 cm) kan blive over 20 år gamle, men muligvis meget ældre. 

Smerlinger har generelt en langstrakt, slank krop. 

Omkring munden sidder typisk et antal føletråde, som er en tilpasning til livet nær bunden hos mange bundlevende fisk. 

Føletrådene hjælper smerlingerne til at søge efter føde på substratet. 

 

Fiskearternes størrelse

Arterne omfattet i denne vejledning bliver et sted mellem 4 og 19 cm i fuldvoksen totale længde.

Aborichthys garoensis, Acanthocobitis urophthalmus, Gastromyzon farragus, Homaloptera tweediei, Kottelatlimia pristes, Pseudogastromyzon cheni og Yunnanilus cruciatus.

Ambastaia nigrolineata, Botia kubotai, B. striata, Homaloptera bilineata, H. confuzona, Pangio oblonga, Schistura balteata, S. notostigma, S. vinciguerrae, Yasuhikotakia longidorsalis og Y. morleti.

Acanthocobitis botia, Beaufortia leveretti, Botia lohachata, Canthophrys gongota, Cobitis taenia, Formosania lacustre, Gastromyzon borneensis, G. lepidogaster, Leptobotia guilinensis, Pangio kuhlii, P. semicincta, Yasuhikotakia caudipunctata, Y. eos og Y. splendida.

Botia almorhae, Homaloptera orthogoniata og Yasuhikotakia lecontei.

De øvrige arter bliver ca. 5-7 cm i fuldvoksen totale længde.

Kun arter af smerlinger, der vil trives i et beplantet stueakvarium af en rimelig størrelse, er omfattet af denne vejledning. 

Smerlinger, der kan opnå en fuldvoksen størrelse på over 20 cm, er dermed ikke dækket her, da de kræver et meget stort akvarium og evt. også specielle forhold.

Indretning af bassin

Disse fisk trives godt i et beplantet akvarium og bør som udgangspunkt holdes i et sådant. 

Akvariet skal være rektangulært (aldrig bowle) med bagruden blændet for indkig, og det skal stå på et fast, stabilt og stærkt stativ og underlag. 

Da vandmiljøet er lettere at holde sundt og stabilt i større frem for mindre vandmasser og for at sikre rigeligt fri svømmeplads og skjulemuligheder for fiskene, anbefales som udgangspunkt et akvarium på mindst 128 L (min. 80 cm i længden).

Det må gerne være større, med hensyntagen til den enkelte arts størrelse, pladsbehov, aggressivitet, og hvorvidt den kan trives med andre fisk. Se dog afsnit om særlige pasningsbehov for detaljer.

Bundlag og dekorationer

Akvariet indrettes med et skrånende bundlag af grus (10-15 cm bagerst, 4-5 cm forrest; 0,5-3 mm i kornstørrelse), en randbeplantning af større vandplanter ved bagrude og sideruder, mindre planter i bunden og god fri svømmeplads forrest og i midten.

Som dekoration, der også fungerer som skjul, kan bruges sten og trærødder. 

Bundlages skylles igennem for de værste urenheder, mens dekorationsgenstandene rengøres grundigt, før de kommes i akvariet. 

Vandværksvand kan bruges, såfremt fiskene er vænnet til det. 

Temperaturen skal som udgangspunkt være 23-25° C (se dog afsnit om særlige pasningsbehov for detaljer). 

Brug et termostatstyret varmelegeme, hvis opvarmning er nødvendig.

 

SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES
SKAL AKIFTES
SKAL SKIFTES

Belysning

Akvariet skal belyses i en naturlig og fast døgnrytme (10-12 timer dagligt) med en passende lysmængde (moderat til kraftig; min. 0,4 watt x akvarievolumen i liter), så planterne kan gro. 

Sørg for at fiskene altid har flere skyggemuligheder (f.eks. fra flydeplanter).

Fiskene

Det maksimale antal fisk, man kan have i akvariet, skal beregnes som maks. 1 cm fisk pr. liter vand (på basis af artens forventede fuldvoksne størrelse) gældende for fisk, der trives fint i grupper;

Ved territorielle arter skal der dog være langt færre fisk. 

Ved hold af forskellige arter skal disse være naturligt fordelt i hhv. bund, midt og øverste vandlag, og arterne skal kunne trives sammen og i samme vandmiljø. 

Tilvænningsproces

Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile.

Kommer fiskene fra vand, der afviger væsentligt (f.eks. i hårdhed) fra dét i det nye akvarium, skal fiskene gradvist tilvænnes akvarievandet. 

Er de tilvænnet nogenlunde samme slags vand som akvarievandet, bør fiskene sættes ud i akvariet hurtigst muligt, men altid roligt, så stress ved ophold i transportposen mindskes mest muligt. 

Ca. 1/3 af vandet skal skiftes ca. hver 2.-4. uge afhængig af akvariets størrelse (større akvarier kræver generelt færre vandskift). 

Filteret renses med tempereret vand efter behov. 

Bundlaget renses i forbindelse med vandskift med en slamklokke, hvor de øverste par cm suges. 

Hvor der ikke er planterødder, renses bundlaget dybere, evt. helt i bund.

Læs meget mere om det beplantede stueakvarium på https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/pasningsvejledninger/fisk/det-beplantede-stueakvarium 

Det er vigtigt for vandmiljøet og dermed fiskenes trivsel med et balanceret biologisk kredsløb, der løbende kan fjerne giftige næringsstoffer fra vandet og producere ilt. 

Dette sikres ved en god beplantning, et passende filtreringssystem (f.eks. mekanisk og biologisk), regelmæssige vandskift, og ved at undgå overfodring. 

Et nyt akvarium skal modne typisk 2-3 uger, før fisk må sættes i, for at sikre at de biologiske kredsløb er stabile.

Særlige pasningsbehov

Akvariestørrelse

De mellemstore og store arter (ca. 8-13 cm) kræver generelt et akvarium på min. 250 L (min. 1 m i længden), men gerne større. 

De største arter (>13 cm) skal holdes i et mindst 325 L stort akvarium (min. 1,2 m i længden).

Bundsubstrat

De fleste af disse smerlinger skal have et bundsubstrat bestående af en blanding af sand, småsten/grus og større sten. 

Da smerlinger oftest opholder sig nær bunden og bruger deres føle-/skægtråde til at søge efter føde på substratet, er det vigtigt at stenene/gruset ikke har skarpe kanter.

Enkelte arter har behov for (evt. områder med) et finere bundsubstrat bestående af primært sand, da de i mange tilfælde vil grave sig lidt ned. 

Arterne med behov for et fint bundlag er bl.a. Ambastaia sidthimunki, Canthophrys gongota og Yunnanilus brevis

Ilt- og strømforhold

Størstedelen af smerlinger lever naturligt i vandmasser med en god vandbevægelse, f.eks. vandløb. 

I denne type miljø er vandet godt mættet med ilt, og langt de fleste smerlinger vil trives bedst ved (og er eventuelt afhængige af) en god vandkvalitet med højt iltindhold. 

Derfor anbefales et effektivt filter- og pumpesystem, så hele vandmassen løber igennem filteret flere gange i timen. 

Sørg dog altid for anordninger, der giver gode muligheder for læ mod strømmen.

 

SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES

Temperatur

De fleste af disse smerlinger holdes bedst og trives som udgangspunkt fint ved en vandtemperatur på 23-25° C (visse, men ikke alle, arter kan også tåle lavere og/eller højere temperaturer).

Visse smerlinger kræver en anden temperatur:

24-28° C: Acanthocobitis botia (maks. 26° C), Ambastaia sidthimunki (min. 26° C), Botia lohachata, Pangio kuhlii, P. pangia (maks. 26° C), Yasuhikotakia eos, Y. lecontei, Y. longidorsalis (min. 26° C) og Y. morleti (min. 26° C). 

20-24° C: Acanthocobitis urophthalmus, Ambastaia nigrolineata, Beaufortia leveretti, Formosania lacustre, Gastromyzon borneensis, G. farragus, G. lepidogaster, G. scitulus, Homaloptera orthogoniata, Pseudogastromyzon myersi (maks. 23° C), Schistura notostigma (min. 22° C), Sewellia lineolata, Yunnanilus brevis (min. 22° C). 

18-22° C: Canthophrys gongota og Leptobotia guilinensis 

14-18° C: Cobitis taenia (med en naturlig årsvariation med koldest temperatur over vinteren)

Motion og stimulering

Såfremt der er rigeligt skjul og skygge fra beplantning, rigelig fri svømmeplads, fodringen er varieret, og stimefisk holdes i større grupper, kræves ingen yderligere berigelse.

Langt de fleste smerlinger bevæger sig primært nær bunden. 

Vær derfor sikker på, at fiskene har både gode skjulemuligheder og god svømmeplads i den nederste vandzone.

Selvom smerlinger generelt er bundlevende, kan de også undertiden findes i andre vandlag, og de kan ved forskrækkelse finde på at springe op over vandoverfladen. 

Et tætsluttende dækglas på akvariet er derfor nødvendigt.

Fodring

De fleste smerlinger i naturen æder mange forskellige emner, fra forskellige plantedele, alger og zooplankton til små hvirvelløse dyr som insekter (og deres larver), orme og krebsdyr. 

Langt de fleste smerlinger bruger deres føletråde til at søge efter føde på bundsubstratet, sten eller andre flader. 

I fangenskab tager de fleste af disse smerlinger både tørfoder og forskellige hvirvelløse dyr (også i frostform), og alle typer foder bør gives varieret.

Der skal som udgangspunkt fodres hver dag, dog helst med en foderfri dag om ugen, da det vil være sundt for akvariemiljøet. 

Såfremt fiskene er i god foderstand, kan de dog sagtens klare sig i op til 10 dage uden foder.

Vandet kan ved overfodring let fordærves, og fiskene vil ofte blive stærkt svækkede eller dø som følge heraf. 

Ved kortere ferier (<10 dage) er det derfor ofte bedre at undlade at fodre frem for at overlade fodringen til uerfarne personer. 

Giv som tommelfingerregel ikke mere foder end hvad der bliver spist inden for 10-15 minutter, og eventuelt overskydende foder bør fjernes efter hver fodring.

Sociale behov

Langt størstedelen af disse smerlinger lever naturligt i grupper eller stimer, og de skal derfor altid holdes mindst 5, men gerne flere, artsfæller sammen.

På den måde bliver deres naturlige sociale behov tilgodeset, og de kan udvise naturlig adfærd over for artsfæller. 

Holdes naturligt sociale fisk uden kontakt til artsfæller ses hos mange arter, at de ændrer adfærd og bliver mere sky. 

De fleste arter af disse smerlinger er fredelige og rolige og kan holdes med andre ikke-aggressive arter. 

Der findes dog mere livlige arter og nogle, der også kan være aggressive over for ere rolige fisk. Disse kan du finde i pasningsvejledningen under sociale behov. 

 

SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES

Artssammensætning

Generelt ved artssammensætning skal man tage hensyn til arternes temperament og som udgangspunkt kun holde arter med nogenlunde samme temperament sammen. 

Holdes arter med meget forskelligt temperament sammen, ses det ofte, at de sky arter trækker sig endnu mere tilbage og sandsynligvis stresses af tilstedeværelsen af livlige arter. 

Desuden vil rolige arter have dårlige chancer for at få tilstrækkelig føde og i værste fald dø af sult, hvis de holdes med mere aggressive arter. 

Vær opmærksom på at nærtbeslægtede arter (arter fra samme slægt) muligvis kan yngle med hinanden. 

For at undgå artskrydsning bør man derfor holde nærtbeslægtede arter adskilt i hver deres akvarium.

Ved artssammensætning i selskabsakvariet bør der tages hensyn til, hvor i vandsøjlen de forskellige arter befinder sig, så akvariets rummelighed udnyttes bedst muligt, og altid så overbefolkning i et vandlag undgås. 

Ved hold af smerlinger skal man især være opmærksom på ikke at holde for mange andre bundlevende fisk i samme akvarium. 

Formering og yngepleje

Alle smerlinger er ægspredere, og legen (yngleadfærd op til gydning) foregår typisk frit i vandet eller blandt vegetation afhængig af art. 

Hannen og hunnen bruger ikke tid på yngelpleje. 

I Danmark er der begrænsede erfaringer med opdræt af smerlinger. 

Pangio kuhlii går dog i et almindeligt akvarium af og til i leg, som foregår tæt under vandoverfladen, og de befrugtede æg synker til bunds. 

Æg og yngel skal behandles som hos andre typiske ægspredere (f.eks. mindre arter af karpelaks), og nyklækkede unger skal straks gives infusoriefoder og senere Artemia

Da mange voksne fisk æder æg og yngel, sker opdræt bedst i et specielt yngleakvarium, hvor forholdene for leg og yngel er optimale, og hvor de voksne fisk kan fjernes efter gydning. 

Decideret opdræt af smerlinger kræver, at man på forhånd sætter sig grundigt ind i den enkelte arts behov. 

Da der er begrænsede erfaringer med opdræt af smerlinger i Danmark, kan det være nødvendigt at søge denne viden hos akvarister i udlandet.

Sygdom og nedsat trivsel

Ved anskaffelse af fisk er det vigtigt kun at købe sunde og livskraftige individer. 

Se boksen "Sygdomstegn hos fisk " nedenfor for typiske tegn på, at en fisk er syg eller svækket.

Undgå sygdomsspredning

For at sikre at nyindkøbte fisk ikke er smittede med en sygdom eller parasit, der let kan smitte videre til andre fisk (f.eks. fiskedræber, svamp) og dermed ødelægge et helt akvarium, holdes de isolerede i et karantæneakvarium i ca. 3 uger.

Herefter slippes de ned i akvariet til de øvrige fisk. 

Man afliver hver enkelt inficerede fisk ved først at give den et hårdt slag i hovedet, hvorefter hovedet umiddelbart og hurtigt afskæres med en skarp kniv. Døde fisk smides i affaldsspanden, ikke i toilettet.

 

SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES
SKAL SKIFTES

Fiskedræber

Fiskedræber, der viser sig ved små hvide pletter på størrelse med saltkorn, er en meget almindeligt forekommende, dødelig og meget smitsom sygdom hos ferskvandsakvariefisk.

Den er forårsaget af en encellet parasit, der angriber fiskens krop, finner og gæller. 

På nuværende tidspunkt kan der ikke købes et behandlingspræparat på håndkøb mod fiskedræber.

Derfor skal man så vidt muligt undgå at få parasitten i akvariet og sørge for at fiskene altid er sunde og ikke er stressede i deres omgivelser.

Rengør altid remedier og andre ting, når de bruges/flyttes mellem forskellige akvarier, og oprethold en god vandkvalitet ved jævnlige vandskift. 

Aquasafe eller tilsvarende produkter, der tilsyneladende stimulerer vedligeholdelsen af fiskens beskyttende slimlag og dermed øger fiskens modstandsdygtighed over for sygdomme og parasitter, kan fås i dyrehandlen.

Forkølelsespletter

Forkølelsespletter (en belægning af hvide/gullige udflydende pletter) kan forekomme, hvis fiskene udsættes for pludselige temperaturfald og/eller lever i overbefolkede akvarier. 

Svamp (vattot-lignende hvide/gullige/orange udvækster) angriber typisk svækkede fisk (f.eks. med sår), der lever i akvarier med dårlig vandkvalitet. 

Et behandlingspræparat findes, men der bør altid først sikres en god vandkvalitet.

  • Svømningen er usikker og ukarakteristisk
     
  • En stimefisk isolerer sig og trækker bort fra flokken
     
  • Fisken er mager og lidt krumbøjet i forhold til sine artsfæller
     
  • Bugen er udspilet, så skællene ”stritter”
     
  • Kroppen er besat af hvide prikker eller pletter, der ikke hører til dens normale farvemønster
     
  • Fiskens gæller bevæger sig meget hurtigere end hos de øvrige fisk
     
  • Fisken gnubber sig mod objekter

Øvrige informationer

Der findes et hav af forskellige arter. Hvis du vil læse mere om de forskellige og se billeder af fiskene, så kan du trykke ind på pasningsvejledningen nedenfor. 

Karpefisk-ordenen (Cypriniformes) omfatter over 3000 arter fordelt på 11 familier, der inkluderer bl.a. karper, elritser, smerlinger og sugekarper. 

Karpefisk er formodentligt én af de ældste nulevende grupper af benfisk og findes i hele verden, undtagen Sydamerika og Australien. 

Artsantallet er størst i Asien. Smerlinger omfattes af 6 familier med i alt over 1000 arter. 

Dette er de følgende arter, der findes af smerlinger:

Aborichthys elongates (uoff. navn: egernhale smerling), A. garoensis 

Acanthocobitis botia (uoff. navn: broget bjergsmerling), A. urophthalmus (uoff. navn: stribet bjergsmerling, bæksmerling) 

Ambastaia nigrolineata (syn: Yasuhikotakia nigrolineata), A. sidthimunki (syn: Yasuhikotakia/Botia sidthimunki; dværgsmerling; uoff. navne: dværgbotia, skakbrætsmerling) 

Beaufortia leveretti (uoff. navn: spættet finnesuger) 

Botia almorhae, B. kubotai (uoff. navn: polkaprikket smerling), B. lohachata (netsmerling), B. striata (zebrasmerling; uoff. navn: stribet smerling) 

Canthophrys gongota (uoff. navn: gongotasmerling)

Cobitis taenia ((almindelig) pigsmerling) 

Formosania lacustre (uoff. navn: alge flodsmerling) 

Gastromyzon borneensis (Borneo-sugesmerling), G. farragus, G. lepidogaster (uoff. navn: elegant finnesuger), G. punctulatus, G. scitulus 

Homaloptera bilineata, H. confuzona, H. orthogoniata (uoff. navn: øgle smerling), H. tweediei, H. weberi 

Kottelatlimia pristes 

Leptobotia guilinensis 

Nemacheilus saravacensis 

Pangio kuhlii (almindelig kuhliål; uoff. navn: ormesmerling), P. oblonga (Javasmerling; uoff. navne: Java/chokolade kuhliål), P. pangia, P. semicincta 

Pseudogastromyzon cheni, P. myersi (violinsmerling) 

Schistura balteata (uoff. navn: sumo smerling), S. mahnerti, S. notostigma, S. vinciguerrae 

Sewellia lineolata (uoff. navn: grøn/pragt finnesuger) 

Yasuhikotakia caudipunctata, Y. eos (solsmerling), Y. lecontei (sølvsmerling), Y. longidorsalis, Y. morleti (musebotia), Y. splendida 

Yunnanilus brevis, Y. cruciatus (synonym: Micronemacheilus cruciatus)

Alle smerlinge-arter omfattet i denne vejledning (med undtagelse af Cobitis taenia) forekommer naturligt forskellige steder i Asien. 

Cobitis taenia's naturlige udbredelse er det meste af Europa (den sydlige del dog undtaget) samt den vestligste del af Rusland. 

De fleste smerlinge-arter lever i den centrale, sydlige og/eller sydøstlige del af Asien. 

Det typiske levested for disse smerlinger er vandløb, ofte med en moderat til kraftig vandbevægelse. 

I sådanne vandmiljøer består bundlaget typisk af en blanding af sand og småsten med større sten ovenpå, bag hvilke der findes læ for strømmen.

De fleste af smerlinger findes kun i ferskvandsmiljøer, men bl.a. Pseudogastromyzon myersi og Cobitis taenia forekommer også i brakvand.

For størstedelen af disse smerlinger kendes artens status i naturen ikke (IUCN: Not Evaluated/Data Deficient), i mange tilfælde fordi der ikke findes tilstrækkeligt med observationer og data for de vilde bestande. 

De arter, hvis status ikke kendes, kan risikere at være sjældne i naturen.

Du kan finde de arter, der både er anset som værende ikke truede i naturen og dem, der er, i pasningsvejledningen i PDF'en. 

Visse af de rolige, helt små arter (<5 cm som fuldvoksne) kan eventuelt holdes i et mindre akvarium end det som udgangspunkt anbefalede (min. 128 L). 

Dette anbefales dog som udgangspunkt kun til erfarne akvarister, der er vant til og i stand til at opretholde et sundt og stabilt vandmiljø i mindre vandmasser. 

Et mindre akvarium skal dog stadig altid sikre tilstrækkelig svømmeplads og skjul til alle fisk.

Den europæiske art almindelig pigsmerling (Cobitis taenia) er opført på liste 3 i Bernkonventionen, hvilket betyder, at arten er beskyttet i dens naturlige miljø.

SKAL SKIFTES

Få pasnings-vejledningen som PDF