Pasningsvejledning til hyrde- og kvæghunde
Hvorfor vælge en hyrde- og kvæghund?
Hyrde- og kvæghunde har i århundreder været menneskets uundværlige hjælpere på markerne.
De er avlet til at arbejde tæt sammen med mennesker og til at have en stærk evne for samarbejde, koncentration og lydighed.
Med deres skarpe intelligens, høje energiniveau og naturlige instinkter for at styre og beskytte, er de ideelle arbejdshunde – men også trofaste familiehunde, når de får den rette aktivering.
I bunden af siden kan du finde pasningsvejledningen som PDF.
Race
En hund er ikke bare en hund.
De er meget forskellige, både i ydre og indre. Hver race har egen karakteristika.
Hyrde- og kvæghundene er avlet til at samle, drive og vogte dyreflokke (får, kvæg, gæs, heste, rener) i samarbejde med hyrden.
De er meget samarbejdsvillige og aktive – nogle meget aktive, knytter sig let til ejeren og strejfer sjældent.
De kan være signalfølsomme og lydfølsomme, de er vagtsomme og har let til gøen.
Nogle af dem kan ved kønsmodning udvise aggression over for andre hunde af samme køn.
Deres energi og evne til samarbejde har gjort dem populære, både som redningshunde, men også som konkurrencehunde indenfor mange slags hundesport.
Har man ikke noget ønske om at være rimelig aktiv, så er racerne i denne gruppe ikke noget godt valg.
Det er arbejdshunde, og de skal tilgodeses med relevant beskæftigelse for at kunne trives.
Fodring
Hunden har brug for korrekt fodring, herunder hensyntagen til, om det er en hvalp, voksen eller senior.
Ligeledes, om det er en hårdtarbejdende hund (f.eks. hyrdehund, der dagligt udfører et stykke arbejde, eller en jagthund i jagtsæsonen) eller en drægtig tæve.
Foderet skal indeholde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler og vand. Og hunden skal altid have adgang til frisk vand.
Der er mange muligheder på markedet, og det er i sig selv en jungle at navigere i, som forbruger.
Vi anbefaler, at man får vejledning af en ernæringsrådgiver med speciale i hund eller en dyrlæge.
Det gør vi, da foderet betyder alverden for hundens sundhed og livslængde, nøjagtig som for os mennesker.
Overvægtige hunde er et stort problem – og for hunden bliver livskvaliteten stærkt forringet.
Fodring skal altid passe til alder og aktivitetsniveau, dvs. det ændrer sig igennem hundens liv.
Anbefalinger til opholdsarealer
Langt de fleste har hund som et ekstra familiemedlem.
Dvs. den opholder sig sammen med familien i boligen.
Hunden må ikke lukkes inde i et transportbur eller lignende lille bur, f.eks. når familien er på arbejde.
Disse bure er beregnet til kortvarigt ophold ifm. sikker transport.
I tilfælde, hvor hunden opholder sig uden for boligen, henvises der til lovgivningen mht. hundegårde etc.
Motion og stimulering
Motion
Alle hunde skal dagligt ud at gå tur og have mulighed for at tisse og besørge. Minimum 3-4 gange dagligt.
Hunden har brug for at få nye oplevelser og sanseindtryk. Hver dag. Det får den ikke ved kun at blive luftet i haven.
Vi anbefaler at gå til træning med sin hund – uanset størrelse og alder.
For hunden er det kvalitetstid sammen med dig – og det bidrager til at få en velfungerende og velstimuleret hund, som kan færdes i forskellige miljøer uden problemer.
Der er mange udbydere af foreninger og trænere, som du kan læse om i boksen længere nede.
Stimulering
Motion er én ting, mental stimulering er en anden ting.
Der skal være en god balance mellem motion og mental stimulering.
Hundens fornemmeste og fineste redskab er dens næse. Og den elsker alt søgearbejde med dette fine instrument.
Næsearbejde er også stressreducerende.
Boldkast og kast med pinde anbefales ikke som daglig motion.
Praktiseres det på daglig basis og gentagne gange, er der stor risiko for at skabe unødig stress i hunden – som kan give grobund for rastløs adfærd og andre adfærdsproblemer.
At bruge bold og legetøj, som belønning i træning, eller som supplement til godbidder, kan derimod øge hundens evne til at lære.
Så længe disse værktøjer bruges med omhu og i begrænset omfang.
Sociale behov
Hunde er flokdyr og har behov for på daglig basis at være tæt med sine mennesker og være en aktiv del af hverdagen.
Det frarådes at anskaffe sig hund, hvis den skal lades alene mere end 6 timer dagligt.
Hunden har behov for også at mødes med andre hunde – hvilket ofte er til glæde for hunden, hvis en tidlig socialisering og miljøtræning har fundet sted.
Og legen med andre hunde er ligeværdig.
Hundeskove
Der findes hundeskove. Det er indhegnede områder, hvor hunden er fri og uden line.
Her kan man kun færdes, hvis hunden er social med andre hunde, og hvis ejeren har kontrol over hunden.
Dvs. her går man aldrig ind, hvis man har en hund, som har det svært med andre hunde (er meget bange for andre hunde eller er meget voldsom overfor andre hunde).
Ligeledes går man heller ikke ind, hvis man har en tæve i løbetid. Eller har en meget lille hund på under 5 kg.
Større hunde kan fejlagtigt tro, at den lille hund er et lille byttedyr.
Desværre færdes der en del mennesker i hundeskovene, som ikke har kontrol over deres hund.
Og som kan give en ellers glad og velfungerende hund en rigtig dårlig oplevelse.
I stedet kan det anbefales at finde faste lege- eller gå-turskammerater, hvor man er sikker på, at alle har en god oplevelse.
Mange hunde har svært ved at hilse, når de er i snor. Det er faktisk meget normalt.
Årsagen er, at de i snor ikke har mulighed for at gå væk. Og derfor kan føle sig presset til at hilse – selvom de helst er fri.
Når hunden føler, den mister kontrol over situationen, bliver den utryg.
Særlige pasningsbehov
Mange hunde har en pels, som kræver pelspleje.
Manglende pelspleje påfører hunden stort ubehag og kan i sidste ende gøre hunden syg, både ift. huden, som ikke kan ånde, og hvis den pga. pelsfilter ikke kan komme af med afføring.
Ligeledes, hvis pelsen danner pelsklumper mellem trædepuderne.
Nogle racer skal endvidere have plukket pels ud af ørerne, for at undgå ørebetændelse, som for hunden er særdeles smertefuldt.
Hyrde- og kvæghundene har et stort behov for at blive brugt.
De skal ikke nødvendigvis bruges til hyrdning for at trives – men de kan ikke lave ”ingenting”.
De er lette at træne – men man skal vælge og tilrettelægge sin træning klogt, så den både er udfordrende og mentalt stimulerende – og ikke stresser eller overgearer hunden.
Læg også vægt på socialisering og omgang med andre hunde i en tidlig alder. Samt lydtræning.
Hundene er både lyd- og signalfølsomme.
De er sensible i sindet og kræver belønningsbaseret træning.
For dem er det simpelthen ikke nok at komme ud på daglige gåture.
Ønsker man at dyrke hyrdning med hunden, så sørg for at finde en kvalificeret træner med adgang til hyrdevant stock (flok af eksempelvis får).
Hyrdeinstinktet hos disse hunde er for manges vedkommende velbevaret – og det er uetisk og aldeles stressende og uforsvarligt for både hunden, flokken, der skal hyrdes – og hyrden – hvis ikke, man sørger for en solid grundtræning af alle implicerede.
Formering, yngel og neutralisation
Små racer bliver tidligt kønsmodne, større racer bliver senere kønsmodne.
Hunhunde bliver kønsmodne i 7-12 måneders alderen og kommer herefter i løbetid ca. 2 gange årligt.
I den periode (ca. 3 uger) bløder de lidt og i ca. midten af perioden, er de højløbske, dvs. klar til at blive parret.
De tiltrækker hanhundene med deres særlige duft – eller – opsøger dem selv!
Hanhunde bliver kønsmodne i 9-12 måneders alderen.
For begge køn gælder, at de ved kønsmodning kan blive selektive (dominerende eller aggressive) ift. artsfælder af samme køn.
Ejer bør være særlig opmærksom i kønsmodningen, så hunden kommer sikkert igennem den svære tid.
Det er lidt, som at have teenagere i huset. Her gælder også, at man må hjælpe og guide, så de kommer godt ud på den anden side.
Søg hjælp hos en adfærdsrådgiver, hvis du oplever problemer i netop denne periode.
Neutralisation
Neutralisering (kastration: fjernelse af kønskirtler, altså testikler eller æggestokke, og sterilisering: overkapning af sædstreng eller æggeleder) ses ofte, som løsningen på alverdens adfærdsmæssige problemer.
Det er det så at sige aldrig!
Netop især i kønsmodningsprocessen (hundens teenageperiode) bliver mange hunde herhjemme kastreret. Og i mange tilfælde forværrer man de begyndende adfærdsproblemer.
Søg i stedet hjælp hos en adfærdsrådgiver, som kan give dig værktøjer til at komme igennem teenageperioden.
Hunde og børn
Hunden er ikke født med et særligt forhold til børn.
Har hunden, som hvalp og i det meget tidlige liv, haft positive oplevelser med forskellige børn i alle aldre, vil den ofte være glad for børn.
Har hunden ingen erfaring med børn, eller har den dårlige oplevelser med børn, kan den derimod få et meget anstrengt forhold til børn og i mange tilfælde – aldrig vænne sig til at omgås børn.
Derfor har man, som hvalpeejer, særlig pligt til at sørge for, at hvalpen får gode oplevelser med børn – også selvom, man ikke selv har børn.
Og børn skal lære at respektere og omgås hund på en fornuftig måde.
Det er altid de voksnes ansvar, at børn under 10 år aldrig er alene med en hund.
Den første tid med ny hund
En god start er altafgørende for et langt liv sammen. Derfor anbefaler vi min. et par ugers ferie til at modtage det nye familiemedlem, hvis hvalp, gerne længere.
Bliv enige om, hvad hunden må og ikke må.
Aftal hvem, der har ansvar for hvad.
Hegn haven sikkert ind.
Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller tæppe, vand- og madskål, halsbånd, sele, snor, lovpligtigt hundetegn, legetøj, foder.
Tal med familiens børn om reglerne, og hvordan man omgås hund. Herunder, at man lader hunden i fred, når den spiser, når den sover, når den er i kurven, eller når den selv siger fra.
Undersøg muligheder for hundetræning.
Lovpligtig ansvarsforsikring og også gerne sygeforsikring
Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.
Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor, - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.
Det er vigtigt, at du registrerer hunden i Dansk Hunderegister, da dette er lovpligtigt.
Hunden vil i den første tid ofte være urolig, rastløs og sommetider usikker, da alt for den er nyt.
Hund fra internat
Hvis hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet, vil internatet vejlede både ved adoption men også i tiden efter.
Faktisk har du livline på din nye hund til internatet, så du altid kan ringe for rådgivning og vejledning hele hundens liv.
Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem.
Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt.
Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt.
Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.
Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem.
Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.
Ros, aldrig straf
Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf.
Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt.
De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden.
Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende.
Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret.
Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.
Bliv enige om, hvad hunden må og ikke må.
Aftal hvem, der har ansvar for hvad.
Hegn haven sikkert ind.
Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller tæppe, vand- og madskål, halsbånd, sele, snor, lovpligtigt hundetegn, legetøj, foder.
Tal med familiens børn om reglerne, og hvordan man omgås hund. Herunder, at man lader hunden i fred, når den spiser, når den sover, når den er i kurven, eller når den selv siger fra.
Undersøg muligheder for hundetræning.
Lovpligtig ansvarsforsikring og også gerne sygeforsikring
Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.
Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor, - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.
Det er vigtigt, at du registrerer hunden i Dansk Hunderegister, da dette er lovpligtigt.
Hunden vil i den første tid ofte være urolig, rastløs og sommetider usikker, da alt for den er nyt.
Hund fra internat
Hvis hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet, vil internatet vejlede både ved adoption men også i tiden efter.
Faktisk har du livline på din nye hund til internatet, så du altid kan ringe for rådgivning og vejledning hele hundens liv.
Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem.
Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt.
Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt.
Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.
Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem.
Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.
Ros, aldrig straf
Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf.
Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt.
De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden.
Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende.
Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret.
Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.
Find meget mere info her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/hund
Øvrige informationer
Vores hunde er flokdyr og rovdyr.
Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.
Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet.
Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov.
Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race.
Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok.
Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.
Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring!
Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål. At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.
Adoptionen af hund fra internatet er omfattet af købelovens bestemmelser og evt. tvister kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.
Vores hunde er flokdyr og rovdyr.
Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.
Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet.
Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov.
Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race.
Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok.
Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.
Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring!
Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål. At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.
Adoptionen af hund fra internatet er omfattet af købelovens bestemmelser og evt. tvister kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.
Hent vejledningen som PDF
Følgende hunderacer kategoriseres som hyrde- og kvæghunde:
Australian Shepherd
Australian stock dog/working kelpie
Australian Stumpy Tail Cattle Dog
Australsk Cattle Dog
Australsk Kelpie
Bearded Collie
Beauceron
Belgisk Hyrdehund, Groenendael
Belgisk Hyrdehund, Laekenois
Belgisk Hyrdehund, Malinois
Belgisk Hyrdehund, Tervueren
Border Collie
Bouvier des Ardennes
Bouvier des Flandres
Briard
Ca de Bestiar
Cane da Pastore Bergamasco
Cao da Serra de Aires
Ceskoslovenský Vlciak
Chodský Pes
Collie
Collie, korthåret
Gos d'Atura Catala
Hollandsk Hyrdehund, korthåret
Hollandsk Hyrdehund, langhåret
Hollandsk Hyrdehund, Ruhåret
Hvid Schweizisk Hyrdehund
Komondor
Kroatisk Hyrdehund
Kuvasz
Lancashire Heeler
Maremma
Miniature American Shepherd
Mudi
Old English Sheepdog
Picard
Polski Owczarek Nizinny
Polski Owczarek Podhalanski
Puli
Pumi
Pyrenæisk Hyrdehund
Pyrenæisk Hyrdehund m.korthårshoved
Rumænsk Hyrdehund Carpatin
Rumænsk Hyrdehund Mioritic
Saarlooswolfhond
Schapendoes
Schæferhund, stockhåret
Schæferhund,langstockh. m. underuld
Schipperke
Shetland Sheepdog
Slovensky Cuvac
Wels