Pasningsvejledning for selskabshunde
Vælg en selskabshund
De fleste små racer er oprindeligt opdrættet som selskabshunde og foretrækker leg og tæt samvær med sin familie frem for svære træningsopgaver.
Tag dog ikke fejl, de vil gerne træne med deres ejer. De er medgørlige, blide og hengivne, hvilket gør dem meget velegnede til førstegangshundeejere.
Nogen af racerne kan være vagtsomme og meget gøende, da de er avlet til at holde vagt, og derfor er dette en naturlig egenskab, man som ejer må leve med i et eller andet omfang.
Flere af racerne er også fysisk skrøbelige og skal derfor passes på i leg eller samvær med andre hunde. Desuden er de ofte livlige og glade uden at være stressede.
Her på siden har vi samlet viden om pasning, fodring, aktivering, pelspleje, sundhed, trivsel og ikke mindst, hvordan du giver din nye hund den bedste start i sit nye hjem.
Du kan også læse mere om love og regler, herunder mærkning og neutralisering.
Avlet til tæt samvær
En hund er ikke bare en hund. De er meget forskellige, både i ydre og indre. Hver race har egen karakteristika.
Selskabshundene har en række fælles træk.
De er avlet til at være selskab for mennesker og trives optimalt i hjem, som har mulighed for at tilbyde meget samvær tæt med menneskene og kun lidt alene-hjemme-tid.
Endvidere har de fleste af disse racers oprindelige opgave været at advare, når der kom fremmede.
Det betyder, at de er tilbøjelige til at gø. Derfor anbefales det tidligt at lære hunden, at den ikke længere har denne opgave.
Gø-adfærd kan ikke ignoreres væk, da det er selvforstærkende og en naturlig adfærd. Men det kan aflæres, hvis man sætter tidligt ind.
Ros den, når den er stille, afled – eller endnu bedre, stop, før den starter med at gø.
Hjemmets opholdsarealer
Langt de fleste har hund, som et ekstra familiemedlem. Dvs. den opholder sig sammen med familien i boligen.
Hunden må ikke lukkes inde i et transportbur eller lignende lille bur, f.eks. når familien er på arbejde.
Disse bure er beregnet til kortvarigt ophold ifm. sikker transport.
I tilfælde, hvor hunden opholder sig uden for boligen, henvises der til lovgivningen mht. hundegårde etc.
Fodring
Hunden har brug for korrekt fodring, herunder hensyntagen til, om det er en hvalp, voksen eller senior.
Ligeledes, om det er en hårdtarbejdende hund (f.eks. hyrdehund, der dagligt udfører et stykke arbejde, eller en jagthund i jagtsæsonen) eller en drægtig tæve.
Foderet skal indeholde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler og vand. Og hunden skal altid have adgang til frisk vand.
Der er mange muligheder på markedet, og det er i sig selv en jungle at navigere i, som forbruger.
Vi anbefaler, at man får vejledning af en ernæringsrådgiver med speciale i hund eller en dyrlæge. Fordi foderet betyder alverden for hundens sundhed og livslængde, nøjagtig som for os mennesker.
Overvægtige hunde er et stort problem – og for hunden bliver livskvaliteten stærkt forringet.
Fodring skal altid passe til alder og aktivitetsniveau, dvs. det ændrer sig igennem hundens liv.
Behov for motion
Alle hunde skal dagligt ud at gå tur og have mulighed for at tisse og besørge. Minimum 3-4 gange dagligt.
Hunden har brug for at få nye oplevelser og sanseindtryk. Hver dag. Det får den ikke ved kun at blive luftet i haven.
Vi anbefaler at gå til træning med sin hund – uanset størrelse og alder.
For hunden er det kvalitetstid sammen med dig – og det bidrager til at få en velfungerende og velstimuleret hund, som kan færdes i forskellige miljøer uden problemer.
Stimulering
Motion er én ting, mental stimulering er en anden ting. Der skal være en god balance mellem motion og mental stimulering.
Hundens fornemmeste og fineste redskab er dens næse. Og den elsker alt søgearbejde med dette fine instrument. Næsearbejde er også stressreducerende.
Boldkast og kast med pinde anbefales ikke som daglig motion.
Praktiseres det på daglig basis og gentagne gange, er der stor risiko for at skabe unødig stress i hunden – som kan give grobund for rastløs adfærd og andre adfærdsproblemer.
At bruge bold og legetøj, som belønning i træning, eller som supplement til godbidder, kan derimod øge hundens evne til at lære. Så længe disse værktøjer bruges med omhu og i begrænset omfang.
Inspiration til aktivitet
Bonus er, at du her kan søge gode råd og få brugbare værktøjer til at opnå et livslangt samarbejde med din hund. Og en evig inspiration til at lave noget aktivt med din hund.
Her blot lidt inspiration: Lydighed, agility, rally, nosework, spor, schweiss, dogparkour, jagt, hyrdning, dogdancing, hoopers.
Vælg altid instruktør og træningsplads med omhu og prioritér, at der trænes med positiv forstærkning og aldrig straf!
Der er mange udbydere, både foreninger, f.eks. DB (Dyrenes Beskyttelse), DKK (Dansk Kennel Klub), DcH (Danmarks civile Hundeførerforening), jagtforeninger samt racespecialklubberne (f.eks. Dansk Retriever Klub og Spanielklubben), flere oplysningsforbund og et hav af private trænere, som tilbyder en bred vifte af træning, hundesport og aktivitet.
Sociale behov
Hunde er flokdyr og har behov for på daglig basis at være tæt med sine mennesker og være en aktiv del af hverdagen.
Det frarådes at anskaffe sig hund, hvis den skal lades alene mere end 6 timer dagligt.
Hunden har behov for også at mødes med andre hunde.
Det er ofte til glæde for hunden, hvis en tidlig socialisering og miljøtræning har fundet sted. Og legen med andre hunde er ligeværdig.
Der findes hundeskove. Det er indhegnede områder, hvor hunden er fri og uden line.
Her kan man kun færdes, hvis hunden er social med andre hunde, og hvis ejeren har kontrol over hunden.
Dvs. her går man aldrig ind, hvis man har en hund, som har det svært med andre hunde (er meget bange for andre hunde eller er meget voldsom overfor andre hunde).
Ligeledes går man heller ikke ind, hvis man har en tæve i løbetid. Eller har en meget lille hund på under 5 kg. Større hunde kan fejlagtigt tro, at den lille hund er et lille byttedyr.
Derfor anbefales det ikke at gå i hundeskov med de helt små – og i øvrigt altid lufte de små på steder med gode oversigtsforhold.
Desværre færdes der en del mennesker i hundeskovene, som ikke har kontrol over deres hund. Og som kan give en ellers glad og velfungerende hund en rigtig dårlig oplevelse.
I stedet kan det anbefales at finde faste lege- eller gå-turskammerater, hvor man er sikker på, at alle har en god oplevelse.
Mange hunde har svært ved at hilse, når de er i snor. Det er faktisk meget normalt.
Årsagen er, at de i snor ikke har mulighed for at gå væk. Og derfor kan føle sig presset til at hilse – selvom de helst er fri.
Når hunden føler, den mister kontrol over situationen, bliver den utryg.
Særlige pasningsbehov
Mange hunde har en pels, som kræver pelspleje. Enten klipning eller trimning, som foretages af en hundefrisør ca. hver 3. måned.
For de langhårede kommer dertil den daglige pelspleje, som kan kræve op til ½ times daglig børstning.
Manglende pelspleje påfører hunden stort ubehag og kan i sidste ende gøre hunden syg, både ift. huden, som ikke kan ånde, og hvis den pga. pelsfilter ikke kan komme af med afføring.
Ligeledes, hvis pelsen danner pelsklumper mellem trædepuderne.
Nogle racer skal endvidere have plukket pels ud af ørerne, for at undgå ørebetændelse, som for hunden er særdeles smertefuldt.
Selvom mange af disse selskabshunde er små, er de også rigtige hunde – og skal tilbydes samme muligheder, som andre hunde, både ift. motion, mental stimulering, daglige gåture og samvær med andre hunde i samme størrelse.
De har 4 ben – og skal bruge dem hver dag – og har ikke behov for at blive båret i taske.
De helt små af racerne er små og kan lettere føle sig truet af f.eks. legende børn og andre hunde. Eller mennesker, som bøjer sig ned for at hilse.
Derfor anbefales det at socialisere og miljøtræne disse særligt – med øje for behagelige oplevelser – og lægge vægt på træning, som højner selvtilliden.
Ejer bør være særlig opmærksom i kønsmodningen, så hunden kommer sikkert igennem den svære tid. Det er lidt, som at have teenagere i huset.
Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse
Små hunde skal ikke overbeskyttes ved at blive taget på armen, så snart noget ukendt viser sig.
Det kan kun gøre hunden mere overbevist om, at det er farligt.
Indimellem er der dog behov for at løfte den lille hund – men lær den et løfte-signal, så den ikke bliver løftet i tide og utide – og uden varsel.
Det er ubehageligt, når jorden pludselig forsvinder under poterne.
Søg dyrlæge, hvis din hund mistrives, virker anderledes end den plejer, eller du ser følgende:
- Har feber (over 39 grader)
- Sløv og nedstemt
- Ikke drikker og spiser over et til to døgn
- Halter
- Kaster op eller har diarré
- Hoster
- Prøver at kaste op, men kan ikke
- Klør sig overdrevent
- Går med hovedet på skrå og ser ud, som om den ”hælder vand ud” af øret
- Tisser og drikker mere vand end vanligt
- Ændrer pludselig adfærd
Efterlad aldrig en hund i en varm bil!
Efterlad aldrig en hund på vent udenfor en butik uden opsyn! Tyveri af hund er et stigende problem.
Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
Små racer bliver tidligt kønsmodne, større racer bliver senere kønsmodne.
Hunhunde bliver kønsmodne i 7-12 måneders alderen og kommer herefter i løbetid ca. 2 gange årligt. I den periode (ca. 3 uger) bløder de lidt og i ca. midten af perioden, er de højløbske, dvs. klar til at blive parret.
De tiltrækker hanhundene med deres særlige duft – eller – opsøger dem selv!
Hanhunde bliver kønsmodne i 9-12 måneders alderen.
For begge køn gælder, at de ved kønsmodning kan blive selektive (dominerende eller aggressive) ift. artsfælder af samme køn.
Ejer bør være særlig opmærksom i kønsmodningen, så hunden kommer sikkert igennem den svære tid. Det er lidt, som at have teenagere i huset.
Her gælder også, at man må hjælpe og guide, så de kommer godt ud på den anden side.
Søg hjælp hos en adfærdsrådgiver, hvis du oplever problemer i netop denne periode.
Neutralisering (kastration: fjernelse af kønskirtler, altså testikler eller æggestokke, og sterilisering: overkapning af sædstreng eller æggeleder) ses ofte, som løsningen på alverdens adfærdsmæssige problemer.
Det er det så at sige aldrig!
Netop især i kønsmodningsprocessen (hundens teenageperiode) bliver mange hunde herhjemme kastreret.
Og i mange tilfælde forværrer man de begyndende adfærdsproblemer.
Søg i stedet hjælp hos en adfærdsrådgiver, som kan give dig værktøjer til at komme igennem teenage-perioden.
400 forskellige racer
Vores hunde er flokdyr og rovdyr. Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.
Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet.
Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov.
Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race. Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok.
Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.
Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring!
Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål.
At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.
400 forskellige racer
Vores hunde er flokdyr og rovdyr. Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.
Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet.
Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov.
Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race. Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok.
Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.
Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring!
Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål.
At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.
Hunde og børn
Hunden er ikke født med et særligt forhold til børn.
Har hunden, som hvalp og i det meget tidlige liv, haft positive oplevelser med forskellige børn i alle aldre, vil den ofte være glad for børn.
Har hunden ingen erfaring med børn, eller har den dårlige oplevelser med børn, kan den derimod få et meget anstrengt forhold til børn og i mange tilfælde – aldrig vænne sig til at omgås børn.
Derfor har man, som hvalpeejer, særlig pligt til at sørge for, at hvalpen får gode oplevelser med børn – også selvom, man ikke selv har børn. Og børn skal lære at respektere og omgås hund på en fornuftig måde.
Det er altid de voksnes ansvar, at børn under 10 år aldrig er alene med en hund.
Transporten hjem
Internatet sørger for, at hunden bliver registreret for dig i Dansk Hunderegister (lovpligtigt).
Du vil få en meddelelse fra DH i løbet af de næste par uger, hvor du skal godkende, at du nu er den retmæssige ejer af hunden.
Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.
Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.
Hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet. Internatet vejleder både ved adoption, men også i tiden efter.
Faktisk har du livline på din nye hund til internatet – du kan altid ringe til os og vores hundeteam for rådgivning og vejledning. Hele hundens liv.
Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem.
Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt.
Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt.
Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.
Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem.
Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner.
Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.
Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf.
Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt. De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden.
Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende.
Hundetræning anbefales altid
Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret.
Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.
Find meget mere info her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/hund
Og husk, at du altid kan kontakte det internat, hvorfra du har adopteret hunden.
Hent vejledningen som PDF
Følgende hunderacer kategoriseres som selskabshunde:
Bichon Frisé
Bichon Havanais
Bolognese
Boston Terrier
Cavalier King Charles Spaniel
Chihuahua, korthåret
Chihuahua, langhåret
Chinese Crested/Powder Puff
Coton de Tulear
Fransk Bulldog
Griffon Belge
Griffon Bruxellois
Japanese Chin
King Charles Spaniel
Kromfohrländer
Lhasa Apso
Löwchen
Malteser
Mops
Papillon
Pekingeser
Petit Brabançon
Phalène
Prazský Krysarik
Pudel, dværg
Pudel, mellem
Pudel, stor
Pudel, toy
Russisk Toy, korthåret
Russisk Toy, langhåret
Russkaya Tsvetnaya Bolonka
Shih Tzu
Tibetansk Spaniel
Tibetansk Terrier