Hundepension på Fyns internat

Mangler du pasning til din hund, når ferien står for døren? Eller gør skæve arbejdstider det svært at nå hjem i ordentlig tid? På Fyns Internat tilbyder vi professionelt og kærligt personale og hjælpende hænder, når kalenderen ikke går op. Book pension til din hund og få ro i maven, når hunden skal passes.

HUNDEPENSION

Fyns Internats hundepension er beliggende ved Ejby på Fyn, mellem Odense og Middelfart.

Vores pensionshunde har en aktiv dag fra 7 morgen til 21 aften og er ude af boksen 5 x dagligt. Vi har forskellige aktivitetsbaner og går naturligvis også tur med hundene.

Der er ansat fagkyndigt personale på internatet, som er uddannet certificerede instruktører/adfærdsrådgivere, veterinærsygeplejersker og dyrepassere. De tager alle aktiv del i vores hundepension, og er med til at sørge for at netop din hund får et godt ophold. Vores tilsynsførende dyrlæge er Michael Thorsen fra Strib Dyreklinik.

TRYGGE RAMMER

Alle bokse har varme i gulvet, legetøj, tæpper, kurv og skåle, så det er ikke er nødvendigt selv at medbringe udstyr. Vi fodrer med Royal Canin. Ønsker I at hunden får sit normale foder under opholdet, er I velkommen til at medbringe dette. I er naturligvis også velkommen til at medbringe eget tæppe eller andet, som gør det genkendeligt for hunden.

Vi har både bokse med og uden egen løbegård.

 

 

 

 

EN HUNDEPENSION PÅ FYN MED ET TRYGT OG AKTIVT MILJØ

Morgen: Morgenrutinen i hundestalden er mellem 7 og 8. Her luftes alle hunde og der serveres morgenmad. Og der rengøres hos alle.

Dag: I løbet af dagen er hunden ude på en længere gåtur i snor, samt 2 gange på aktivitetsbaner. Der er flere muligheder. Leg med andre ligesindede (hvis hunden må og det giver mening) DogParkour bane (forhindringsbane). NoseWork – her arbejdes med hundens fineste instrument – næsen. Sansehaven, agility, kravlegård, oasen eller det indendørs Fitnessrum, hvor vi kan træne uforstyrret med din hund. Alle baner er naturligvis forsvarligt indhegnet.

Aften: Aftensmaden serveres ved 18-tiden. Aftenen slutter mellem 20:00 og 21:00, hvor hunden kommer ud en sidste gang og får natsnack – inden lyset slukkes og freden sænker sig for natten.

hundepension fyn
strandtur
hundepension fyns internat 2

PRAKTIK INDEN PENSION

Indlevering mellem kl. 08:00 og 17:00 og udlevering mellem kl. 08:00 og 20:00. Alle ugens 7 dage.

Pensionshunde SKAL være vaccineret med følgende vacciner:

  • *(DHPPI) Kernevaccine ikke over 3 år gammel  og senest 14 dage før pension (mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus, parainfluenza. Hvis ikke hunden er vaccineret inden for de sidste 3 år skal der forelægge en målbar antistof titerværdi:
  • For hundesyge skal titer værdien være minimum 1:160.
  • For leverbetændelse skal titer værdien være minimum 1:40.
  • For parvovirus skal titer værdien være minimum 1:40.
  • *(BbPi) Nasal kennehoste vaccine, ikke over et år gammel og senest 3 dage før pension. Alternativt *(Bb)

ANDET

  • Alle hunde skal være chipmærket og bære halsbånd med synligt hundetegn.
  • Hunden skal være fri for utøj.
  • Er tæven i løbetid skal det oplyses ved indlevering.
  • Sundhedsbog eller vaccinationsattest medbringes ved indlevering. 
  • Drægtige tæver og hvalpe under 6 måneder modtages ikke i pension

PRISER

Pensionsprisen er 275 kr. pr. påbegyndt dato for den første hund og 185 kr. pr. efterfølgende hund i samme boks. Både indleverings- og afrejsedato betragtes som hele dage. Prisen er uden egen løbegård.

Pensionsprisen er 300 kroner pr. påbegyndt dato for den første hund og 185 kr. pr. efterfølgende hund i samme boks. Både indleverings- og afrejsedato betragtes som hele dage. Prisen er med egen løbegård

DAGPLEJE

Uden egen løbegård - 275 kr.
Med egen løbegård - 300 kr.

Der kan tilkøbes skov/strandtur til hunden for 190 kr. pr. tur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FYNS INTERNAT

Store Landevej 33
5592 Ejby

Ring 88 77 43 00

Alle ugens 7 dage kl. 10:00 til 16:00

fyn@dyrenesbeskyttelse.dk

 

Book tid til pasning af din hund

Læs mere om Fyns Internat