Falsters Internat

Adresse og kontakt

Falsters Internat
Gitte Petersen og Jens Petersen
Nykøbingvej 74
4850 Stubbekøbing
Ring 29 47 89 48 Telefontid: Mandag til fredag: 11:00 - 12:00
Ring 29 47 89 48 Telefontid: Mandag til fredag: 11:00 - 12:00
falsters internat

Åbningstider

  • Alle hverdage efter aftale: 11:00 - 16:00
  • Søndag: 11:00 - 13:00
  • Gårdbutik - Mandag - fredag: 11:00 - 17:00
  • Gårdbutik - Søndag: 11:00 - 14:00
Find dyr Støt Falsters Internat Book tid til pasning

OM FALSTERS INTERNAT

Falsters Internat drives på en gammel idyllisk landejendom, der er omringet af grønne marker og smuk natur. Internatet ligger uden for Stubbekøbing og modtager katte, killinger, kaniner, marsvin, hamstere og fugle som er i nød. Dyrenes beskyttelses vagtcentral som har tlf. nr. 1812 skal godkende alle dyreværnssager inden indlevering på internatet.

Et svigtet dyr kan være et, der er blevet dumpet i vejsiden eller dyr fra dyreværnssager. En kat, kanin, marsvin og andre smådyr der er kommet i klemme midt i en skilsmisse, sygdom eller lignende, tager vi kun i mod ved plads på internatet mod et gebyr til dyrlægeudgifter og opholdet på internatet.

Internatets dyr har store dejlige bure, der går fra gulv til loft, og de kommer dagligt i udegård. Her møder de andre dyr og aktiveres, så hvert enkelt dyrs behov kan vurderes.

Ved at observere og udfordre hvert enkelt dyr, sikres det at alle dyr kommer ud til nye kærlige hjem, som tilgodeser både gemyt og behov. Foruden internatet, drives også kattepension og gårdbutik fra den gamle landejendom. Her kan du få passet din kat eller gå på opdagelse i vores butik med et væld af tilbehør til dine kæledyr. Du kan desuden købe alt til dit kæledyr på vores webshop.

Der kræves forudgående aftale ved besøg i internatet på mandage, onsdage og fredage, hvis man ønsker at få et nyt kæledyr. På søndage er der fri ankomst. Man må dog forvente en smule ventetid, da der ikke kan være for mange i afdelingen af gangen. Hvis man blot ønsker at komme og kæle med dyrene, er det muligt hver søndag fra kl. 11.00-14.00.

Vi tager ikke i mod praktikanter eller lignende, da der desværre ikke er ressourcerne til det. 

OM VORES TEAM

Internatet drives af Jens og Gitte Petersen, som har plejet og formidlet svigtede dyr videre til nye og kærlige hjem siden år 2000. Foruden Jens og Gitte bor der to katte, tre hunde, seks høns og to heste på den gamle landejendom, da kærligheden og respekten for dyr ikke er til at komme udenom på Falsters Internat.   

”Vi elsker vores arbejde med kattene og prøver hele tiden at udvikle forholdene for dem i den forholdsvis korte tid, de er hos os.” - Jens og Gitte 

Hver dag kommer der frivillige ’kattekælere’, der socialiserer og kæler med internatets dyr. De frivillige sørger for, at alle dyr får opmærksomhed og vender sig til at blive håndteret.

Givet knap 20 års erfaring med katte og andre smådyr er både Jens og Gitte meget grundige og ærlige, når internatets dyr vurderes. Beskrivelsen af hver enkelt dyr er vigtig, så hverken dyr eller ejer ender i en situation, som kunne være undgået.

Mød teamet her

Gitte og Jens Petersen

KATTEPENSION

Hos Falsters Kattepension gør vi vores bedste for at give dig og din kat den bedste oplevelse. Din kat vil få et flot stort indendørsbur, der går fra gulv til loft og er indrettet med kradsetræ, hylder, sovehule, legetøj og bløde tæpper, vand, mad og kattebakke. Din kat kommer dagligt i egen overdækket løbegård med udsigt til have, heste, geder samt naturens fugle. 

Priser

1 kat   140 kr.

2 katte sammen   220 kr.

3 katte sammen   280 kr.     

Prisen gælder fuld forplejning og regnes per påbegyndt dag. 

Ved ophold over 30 dage opnås rabat på 10% for hele perioden.

Ved bestilling betales der er depositum på kr. 500,- for 1 kat. Beløbet indsættes på reg. nr. 5479 og konto nr. 6263876 senest 3 dage efter, at reservationen er bestilt, da reservationen ellers bortfalder uden forudgående varsel.

Ved afbestilling bortfalder depositum.

Book ophold her 

PRAKTISK INFO

Det koster penge at adoptere et dyr. Adoptionsprisen er med til at dække en del af internatets udgifter ved eksempelvis dyrelægebehandlinger, vaccinationer og daglig pleje. 

Adoption af dyr

Alle katte og killinger er neutraliseret, 1. gangsvaccineret, orme- og loppebehandlet, chippet og sundhedstjekket hos vores dyrlæge.

En voksen kat eller killing koster kr. 1350,-.

Ved køb af kanin er de sundhedstjekket, vaccineret, chippet og neutraliseret og koster kr. 500,-.
Ved køb af han marsvin er de sundhedstjekket, chippet og kastreret og koster kr. 500,-.
Ved køb af hun marsvin er de sundhedstjekket, chippet og ikke neutraliseret og koster kr. 200,-. 

Formidling af dyr kan kun ske ved personligt fremmøde. Inden for internatets åbningstider, er der fri ankomst, når man ønsker at adoptere et dyr. Det er et krav, at dyret transporteres i en rigtig transport kasse, og at dyrets vante foder købes i butikken i forbindelse med formidlingen. 

Der kræves forudgående aftale ved besøg i internatet på mandage, onsdage og fredage. Om søndagen er der fri ankomst. Hvis man blot ønsker at komme og kæle med dyrene, er det muligt hver søndag fra kl. 11.00-14.00.

Sæt dig ind i dyrets behov

Hvis du planlægger at anskaffe dig et dyr, bør du sætte dig grundigt ind i dyrets behov og pasningskrav. På den måde får du de bedste muligheder for at tage stilling til om dyret, er det rette for dig, og om du kan tilbyde de rigtige forhold. Uanset dyreart forpligter ejerskab altid. Kæledyr kræver en specifik mængde tid, aktivering og opmærksomhed, som defineres efter deres naturlige behov.

  • Sæt dig altid ind i levealder, inden du køber dyr
  • Alle kæledyr kræver tid, aktivering og opmærksomhed
  • Ejerskab kræver økonomi. Dyr koster penge hele livet

Dyr er aldrig gratis

Adoption og hold af kæledyr vil altid være forbundet med økonomiske udgifter. Ingen internatdyr er gratis, og udstyr, foder og regelmæssige dyrlægebesøg hviler altid på ejeren. Overvej derfor altid, om der er luft i budgettet, inden du føjer et nyt medlem til familien.

Bliv en del af vores frivillige team, som gør en forskel for dyrene.

Som frivillig på Falsters Internat hjælper du dyrene og medarbejderne i en travl hverdag. Tiden er din, og du vælger derfor selv, hvornår du vil komme. Din hjælp er med til at gøre en forskel for internatets dyr.

Lyder det som noget for dig? Skriv til Gitte Petersen på email: falster@dyrenesbeskyttelse.dk eller ring på tlf.: 29478948.

TAK TIL ROYAL CANIN

som sponsorerer alt foder til vores internater

TAK TIL DIAFARM

som sponsorerer alt foder til flaskekillinger

 

Find os på facebook

Følg hverdagen på internatet og få de seneste nyheder.

Falsters Internat