Max

Hundepension på Roskilde Internat

Velkommen til vores hundepension på Roskilde Internat. Vi tilbyder både hundepension og dagpleje i naturskønne omgivelser med søer og skov, hvor din hund får tryg, fagligt funderet pasning og masser af stimuli.

Bemærk: Vores hundepension er meget eftertragtet og ofte fuldt booket i højsæsonerne - Sommer, jul og nytår.

Tryg hundepasning i naturskønt område

På Roskilde Internat tilbyder vi tryg, kærlig og professionel pasning af din hund, uanset om du har brug for dagpleje i dagtimerne eller fuld pension med overnatning.

Her passer vi på din hund i naturskønne omgivelser med søer og skov, og vores erfarne team sikrer en hverdag fyldt med omsorg, aktivering og ro. Alle hunde bliver luftet minimum tre gange dagligt og har mulighed for at lege og socialisere i store, indhegnede løbegårde.

Hund og dyrepasser på dyreinternat

Ro, nærvær og faglig omsorg

Vores pension drives af fagkyndigt personale - herunder hundeadfærdsinstruktør, veterinærsygeplejerske og uddannet dyrepasser – og vi har indrettet vores faciliteter med komfort og tryghed som højeste prioritet.

Som noget særligt tilbyder vi også afspændende musik i stalden og brug af feromon-diffusere (Adaptil) for at skabe et roligt og trygt miljø, hvor hunde hurtigt falder til.

Uanset om din hund er hos os en dag eller i flere uger, får den et ophold, hvor trivsel og velvære er i centrum. Og du kan tage af sted med ro i maven.

* ADAPTIL-produkterne indeholder en kopi af signalstoffet feromon, som også udskilles omkring tævens mælkekirtler, mens den har hvalpe. Feromon har betydning for at styrke båndet mellem hvalp og tæve og for udvikling af en stabil mentalitet hos hvalpen. Derfor giver dette feromon en tryghedsvirkning på din hund.

Vaccination, mærkning og foder

Vaccination
For at sikre et trygt og sundt ophold skal alle hunde have gyldig vaccination, og sundhedsbog eller vaccinationsattest skal medbringes ved ankomst. Hunde skal være vaccineret mod:

  • Hundesyge, leverbetændelse og parvovirus (DHPPi) givet inden for de seneste 3 år*.
  • Kennelhoste (BbPi) næsevaccine givet mindst 3 dage før indlevering og højst 12 måneder gammel.

Mærkning
Alle hunde skal være chipmærkede og bære halsbånd med hundetegn. Hvis en tæve er i løbetid, skal det oplyses ved indlevering.

Fodring
Vi tilbyder Royal Canin uden merpris. Du er også velkommen til at medbringe eget foder – dette er nødvendigt, hvis din hund får specialkost eller er på diæt.

*Hvis vaccinationen er ældre end 3 år, skal der foreligge en målelig antistoftiter: Hundesyge min. 1:160, leverbetændelse 1:40, parvovirus 1:40

 

 

 

 

 

 

 

 

Priser og faciliteter

Pensionsprisen er 320 kr. pr. påbegyndt døgn for den første hund og 210 kr. for hund nr. 2 i samme boks. Både indleverings- og afrejsedato betragtes som hele dage.

På Roskilde Internat har vi mange års erfaring med hundepasning. Personalet er uddannet dyrepassere, VSPér, instruktører og adfærdsbehandlere, og er vant til at håndtere hunde i alle størrelser. På internatet vil din hund få omsorg, aktivering og pleje, som var den en af vores egne. Skulle din hund mod forventning blive syg, er der altid tilkoblet en dyrlæge til internatet, så hjælpen er altid nær. Den kan dagligt boltre sig på Internatets grønne områder og vil blive socialiseret med andre hunde, hvis de kan enes.

Sundhedsbog skal medbringes ved aflevering ellers må vi afvise at tage hunden i pension. 

Derudover er det meget vigtigt, at vi altid kan få kontakt til dig som ejer under din hunds ophold. Hvis du ikke er tilgængelig i denne periode, skal vi have en alternativ kontaktperson, som vi kan få fat i, og som kan hente din hund, hvis det bliver nødvendigt.

Under Roskilde Festivalen er pensionen lukket.

 

hundebane roskilde dyreinternat
En af vores baner som hundene kan luftes på
himmelsøen roskilde dyreinternat
Himmelsøen - er en af vores lufteruter med hundene

Kontakt

Mail
roskilde@dyrenesbeskyttelse.dk

Telefon
81 88 03 12

Adresse
Darupvej 131, 4000 Roskilde

Åbningstider
Lørdag- Torsdag: 10.00–16.00
Fredag: 10.00–18.00

Roskilde Internat, Darupvej 131

Ofte stillede spørgsmål

Foder er inkluderet i prisen, men din hund må også gerne have sit eget med. Hvis din hund har specialkost, skal du dog medbringe eget foder.

Vi stiller det hele til rådighed, men mange hunde er mere trygge med velkendte ting hjemmefra.

Pensionsprisen er 320 kr. pr. påbegyndt døgn for den første hund og 210 kr. for hund nr. 2 i samme boks. Både indleverings- og afrejsedato betragtes som hele dage.

Din hund skal være vaccineret mod hundesyge, parvo virus, lever betændelse, para influenza og leptospirose hvert år og have en særskilt kennelhoste-vaccine (BbPI), som højst må være et år gammel.

Du bestemmer selv, hvor længe din hund skal være i pension. Vi passer både for enkelte dage og over længere perioder. Bemærk dog, at længere ophold afhænger af ledige pladser, især i højsæsoner som sommer, jul og nytår. Uanset varighed sikrer vi et trygt ophold med omsorg, aktivering og ro.

Du kan aflevere og hente din hund inden for vores åbningstider:
Lørdag - Torsdag : 10.00–16.00
Fredag: 10.00–18.00
Har du særlige behov, så kontakt os – vi er fleksible, når vi kan.

Vi har stor erfaring med førstegangsbesøg og sensitive hunde. Vores rolige miljø, faste rutiner og beroligende elementer som Adaptil og stille musik hjælper hunde med at falde til i trygge rammer.

Vores hundepension er populær og ofte fuldt booket i højsæsonerne. Sommer, jul og nytår er typisk udsolgt op til et år i forvejen. Vi anbefaler derfor, at du booker i god tid - især hvis du planlægger ferie i skoleferierne eller omkring helligdage.

Under Roskilde Festivalen er pensionen lukket.