kat slapper af i pension

Kattepension i Århus

Tryg og kærlig kattepasning hos Dyrenes Beskyttelse Århus i Tranbjerg – kun få kilometer fra Århus. Vores kattepension er omgivet af skov og søer og tilbyder rolige, kattevenlige rammer, hvor faguddannet personale og omsorgsfulde frivillige skaber tryghed og trivsel under hele opholdet.

Bemærk: Vores kattepension er meget eftertragtet og ofte fuldt booket i højsæsonerne. Sommer, jul og nytår er typisk udsolgt op til et år i forvejen.

Et roligt ophold med plads til at være kat

Kattepensionen ved Dyrenes beskyttelse Århus ligger sammen med vores internat i Tingskoven. Vi er 1 af 4 internater i Dyrenes Beskyttelse og tilbyder pension til din kat eller katte.

Pensionen ligger i rolige og naturskønne omgivelser, hvor kattene har mulighed for, at komme ud i deres egen løbegård. Kattene bliver tilset min. 2 x dagligt af fast og faglært personale. Derudover har vi frivillige, som elsker at komme ind og hygge om vores gæster i kattepensionen. 

Ved Dyrenes beskyttelse Århus, har vi ansat fagkyndigt personale som inkluderer veterinærsygeplejersker samt dyrepassere, som alle brænder for katte, og er med til at sørge for, at netop din kat får et godt ophold her i vores kattepension. 

kat i pension

Et team, der brænder for katte

Dyreinternatet er bemandet med veterinærsygeplejersker og uddannede dyrepassere - alle med stor kærlighed til katte og mange års erfaring med pasning, pleje og håndtering. Skulle din kat få brug for behandling under opholdet, har vi dyrlæge tilknyttet på stedet.

Vi tager individuelle hensyn, hvis din kat f.eks. er ældre, har kronisk sygdom eller har behov for medicinering. Medicinering skal være aftalt med internatet og afleveret i original emballage.

Det praktiske og ekstra info

Ind- og udlevering

  • Mandage og fredage: 10.00–17.00
  • Alle andre dage + weekend og helligdage: 10.00–14.30
    Ved afhentning efter kl. 18 tillægges en ekstra pensionsdag.

Vaccinationskrav

Inden opholdet skal din kat være

  • vaccineret mod (indenfor de seneste 12 måneder):
    • kattesyge (panleukopeni)
    • FHV-1 (herpes)
    • FCV (calici)
  • vaccineret for FeLV eller testet negativ for FeLV (leukæmi)
  • neutraliseret
  • øre- eller chipmærket
  • behandlet mod utøj

Husk at medbringe gyldig vaccinationsattest/sundhedsbog ved ankomst. Ved manglende dokumentation kan opholdet desværre ikke gennemføres.

OBS. Særlige åbningstider og priser ifm. jul, nytår og andre helligdage. 

Priser og faciliteter

Hos os får din kat et trygt og komfortabelt ophold i rolige, kattevenlige omgivelser med mulighed for både inde- og udeliv.

Vi tilbyder lyse og rummelige bokse, mange med adgang til egen overdækket løbegård via kattelem. Der er kradsetræ, kattebakke, hule, legetøj, tæppe og skåle i hver boks, og du behøver derfor ikke medbringe noget. Mange katte sætter dog pris på at have noget hjemmefra, f.eks. eget foder, yndlingstæppet eller et tæppe med din duft. Bemærk, at medbragte ting ikke erstattes ved slitage.

Katte bliver tilset af faguddannet personale mindst to gange dagligt, og derudover får de ekstra omsorg fra vores dedikerede frivillige.

Dyrenes Beskyttelses Århus kattepension indendørs

Indretning af kattepensionen

Kattepensionen er hyggeligt indrettet. I flere af vores bokse er der mulighed for at komme ud i egen løbegård, hvis du har et ønske om, at katten skal have adgang her til. Derudover er der kradsetræer, kattebakke, tæpper, skåle, legetøj, huler mv. tilgængeligt i hver katteboks. Det behøver du derfor ikke at medbringe hjemmefra. 

Vi fodrer med Royal Canin og vil gerne fodre din kat med det, men er din kat vant til anden foder anbefaler vi, at du medbringer dette hjemmefra. Så undgår vi at katten får dårlig mave. Derudover er du altid velkommen til at medbringe de ting, som har betydning for din kat, så den kan føle sig godt tilpas, mens den er på ferie i kattepensionen. 

Se priserne for i år og følgende år herunder.

Pension

AntalMed/Uden løbegård
1 kat190 kr./dag
2 katte sammen275 kr./dag
Depositum: 200 kr. pr. kat
Nytårsaften: +1.000 kr. pr. kat (31. dec – 1. jan)

Inkluderet i prisen for kattepension

  • Tæppe, hule, kradsetræ, kattebakke og legetøj
  • Morgen- og aftenfodring med foder fra Royal Canin (eller eget foder)
  • Daglig rengøring og tilsyn
  • Mulighed for udendørs ophold i egen løbegård
  • Individuelle hensyn ved f.eks. medicin, alder eller sygdom (efter aftale)

Pension

AntalMed/Uden løbegård
1 kat210 kr./dag
2 katte sammen290 kr./dag
Depositum: 200 kr. pr. kat
Nytårsaften: +1.000 kr. pr. kat (31. dec – 1. jan)

Inkluderet i prisen for kattepension

  • Tæppe, hule, kradsetræ, kattebakke og legetøj
  • Morgen- og aftenfodring med foder fra Royal Canin (eller eget foder)
  • Daglig rengøring og tilsyn
  • Mulighed for udendørs ophold i egen løbegård
  • Individuelle hensyn ved f.eks. medicin, alder eller sygdom (efter aftale)

Kontakt

Mail
aarhus@dyrenesbeskyttelse.dk

Telefon
87 33 44 40 

Adresse
Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg

Åbningstider
Mandag og fredag: 10.00–17.00
Ugens andre dage + weekend: 10.00–14.30

pension internat

Ofte stillede spørgsmål

Vi har alt, din kat har brug for inkl. kradsetræ, legetøj, bakke, skåle og tæpper. Du er dog meget velkommen til at medbringe eget foder, tæppe eller andet, der giver tryghed. Medbragte ting erstattes ikke ved slitage.

Ja, vi tager individuelle hensyn og giver medicin, hvis det er aftalt på forhånd. Medicin skal medbringes i original emballage. Skulle katten blive syg under opholdet, tilses den af vores tilknyttede dyrlæge.

Vi anbefaler at booke i god tid, særligt op til sommerferien, jul og nytår, hvor pladserne hurtigt bliver fyldt op. I højsæsonen kan vi være fuldt booket flere måneder i forvejen.

Nej, det behøver den ikke. Mange katte er her for første gang. Vi sørger for rolige omgivelser og god tid til, at din kat kan falde til. Du er velkommen til at medbringe noget, der dufter af hjem.

Kattene har mulighed for adgang til egen udendørs løbegård, og boksen er indrettet med kradsemiljø, gemmesteder og legetøj. Personalet tilser kattene dagligt og giver tryghed, kæl og omsorg på kattens præmisser.

Skulle din kat få symptomer på sygdom, bliver den tilset af vores tilknyttede dyrlæge. Du bliver kontaktet ved behov. Har katten særlige behov, aftales dette ved indlevering.

Ind- og udlevering sker i vores åbningstid:

  • Mandag og fredag: kl. 10.00–17.00
  • Alle andre dage + weekend: 10.00-14.30
    Bemærk: Katte, der ikke afhentes inden kl. 18, kan først hentes næste dag - og der tilføjes en ekstra pensionsdag.

Ja. Kontakt os gerne og aftal en tid. Vi viser dig gerne rundt, så du kan se faciliteterne og møde vores personale.