Kattepension i Nordjylland
Bemærk: Vores kattepension er meget eftertragtet og ofte fuldt booket i højsæsonerne. Sommer, jul og nytår er typisk udsolgt op til et år i forvejen.
Et roligt ophold med plads til at være kat
På Nordjyllands Internat tilbyder vi døgnpension til katte i professionelle rammer. Her bliver kattene tilset mindst to gange dagligt af vores faste personale, og derudover sørger dedikerede frivillige for ekstra omsorg, nus og leg.
Katteboksene er lyse og rummelige, og de fleste har udgang til egen overdækket løbegård via kattelem. Indendørs finder du kradsetræ, kattebakke, tæppe, hule, skåle og legetøj, så du behøver som udgangspunkt ikke medbringe noget.
Vil du gerne give din kat lidt ekstra tryghed, er du velkommen til at tage foder, yndlingslegetøj eller tæppe med hjemmefra. Vi fodrer som standard med Hill’s Science Plan, men anbefaler at medbringe eget foder for at undgå maveproblemer.
Et team, der brænder for katte
Dyreinternatet er bemandet med veterinærsygeplejersker og uddannede dyrepassere - alle med stor kærlighed til katte og mange års erfaring med pasning, pleje og håndtering. Skulle din kat få brug for behandling under opholdet, har vi dyrlæge tilknyttet på stedet.
Vi tager individuelle hensyn, hvis din kat f.eks. er ældre, har kronisk sygdom eller har behov for medicinering. Medicinering skal være aftalt med internatet og afleveret i original emballage.
Det praktiske og ekstra info
Ind- og udlevering
- Hverdage: 10.00–12.00 og 16.00–18.00
- Weekend og helligdage: 11.00–16.00
Ved afhentning efter kl. 18 tillægges en ekstra pensionsdag
Vaccinationskrav
Inden opholdet skal din kat være
- vaccineret mod (indenfor de seneste 12 måneder):
- kattesyge (panleukopeni)
- FHV-1 (herpes)
- FCV (calici)
- vaccineret for FeLV eller testet negativ for FeLV (leukæmi)
- neutraliseret (hankatte)
- øre- eller chipmærket
- behandlet mod utøj
Husk at medbringe gyldig vaccinationsattest/sundhedsbog ved ankomst. Ved manglende dokumentation kan opholdet desværre ikke gennemføres.
Priser og faciliteter
Hos os får din kat et trygt og komfortabelt ophold i rolige, kattevenlige omgivelser med mulighed for både inde- og udeliv.
Vi tilbyder lyse og rummelige bokse, mange med adgang til egen overdækket løbegård via kattelem. Der er kradsetræ, kattebakke, hule, legetøj, tæppe og skåle i hver boks, og du behøver derfor ikke medbringe noget. Mange katte sætter dog pris på at have noget hjemmefra, f.eks. eget foder, yndlingstæppet eller et tæppe med din duft. Bemærk, at medbragte ting ikke erstattes ved slitage.
Katte bliver tilset af faguddannet personale mindst to gange dagligt, og derudover får de ekstra omsorg fra vores dedikerede frivillige.
Se priserne for i år og følgende år herunder.
Pension
| Antal | Uden løbegård | Med løbegård |
|---|---|---|
| 1 kat | 210 kr./dag | 230 kr./dag |
| 2 katte sammen | 290 kr./dag | 310 kr./dag |
Inkluderet i prisen for kattepension
- Tæppe, hule, kradsetræ, kattebakke og legetøj
- Morgen- og aftenfodring med foder fra Hill's Science Plan (eller eget foder)
- Daglig rengøring og tilsyn
- Mulighed for udendørs ophold i egen løbegård
- Individuelle hensyn ved f.eks. medicin, alder eller sygdom (efter aftale)
Kontakt
Mail
nordjylland@dyrenesbeskyttelse.dk
Telefon
88 77 03 07
Adresse
Ålborgvej 775, 9320 Hjallerup
Åbningstider
Hverdage: 10.00–17.00
Weekend: 11.00–16.00
Ofte stillede spørgsmål
Vi har alt, din kat har brug for inkl. kradsetræ, legetøj, bakke, skåle og tæpper. Du er dog meget velkommen til at medbringe eget foder, tæppe eller andet, der giver tryghed. Medbragte ting erstattes ikke ved slitage.
Ja, vi tager individuelle hensyn og giver medicin, hvis det er aftalt på forhånd. Medicin skal medbringes i original emballage. Skulle katten blive syg under opholdet, tilses den af vores tilknyttede dyrlæge.
Vi anbefaler at booke i god tid, særligt op til sommerferien, jul og nytår, hvor pladserne hurtigt bliver fyldt op. I højsæsonen kan vi være fuldt booket flere måneder i forvejen.
Nej, det behøver den ikke. Mange katte er her for første gang. Vi sørger for rolige omgivelser og god tid til, at din kat kan falde til. Du er velkommen til at medbringe noget, der dufter af hjem.
Kattene har adgang til egen udendørs løbegård, og boksen er indrettet med kradsemiljø, gemmesteder og legetøj. Personalet tilser kattene dagligt og giver tryghed, kæl og omsorg på kattens præmisser.
Skulle din kat få symptomer på sygdom, bliver den tilset af vores tilknyttede dyrlæge. Du bliver kontaktet ved behov. Har katten særlige behov, aftales dette ved indlevering.
Ind- og udlevering sker i vores åbningstid:
- Mandag–fredag: kl. 10–12 og 16–18
- Lørdag–søndag: kl. 11–16
Bemærk: Katte, der ikke afhentes inden kl. 18, kan først hentes næste dag - og der tilføjes en ekstra pensionsdag.
Ja. Kontakt os gerne og aftal en tid. Vi viser dig gerne rundt, så du kan se faciliteterne og møde vores personale.