Moderløse killinger har brug for din hjælp

Nyfødte killinger er afhængige af deres kattemor for at overleve. De er sårbare og har brug for mælk hver tredje time døgnet rundt, indtil de er fire uger gamle. Sidste år blev flere end 900 moderløse killinger indleveret på et af vores internater. Mange af killingerne er kun få timer gamle, når de bliver efterladt hjælpeløse i papkasser eller skraldespande.

Når de små killinger bliver fundet og indleveret på internaterne, kommer de hurtigt videre ud til en flaskeplejefamilie, som står klar til at påtage sig rollen som plejemor. De giver killingerne omsorg, varme, mælk og stimulering.

Plejeflaskefamilierne får en plejekasse, som indeholder alt fra sutteflasker og mælkepulver til tæpper, klude og kattegrus – alt hvad en nyfødt killing har brug for. Det kræver mange ressourcer at holde nyfødte killinger i live. Vil du hjælpe killingerne, så de får en god start på livet?

Med din hjælp får vores frivillige flaskekilling-plejefamilier en livsvigtig plejekasse, som indeholder alt hvad en nyfødt killing har brug for, som for eksempel sutteflasker, mælkeerstatning, varmepuder og tæpper, for at holde de bittesmå killinger i live.

90 kr. kan hjælpe med flasker, sutter og flaskerensere til plejekassen.

130 kr. kan hjælpe med legetøj og et tæppe til plejekassen.

200 kr. kan give en varmepude til plejekassen.

Støt Flaskekillingerne

 

 

TAK FRA INTERNATERNE

Mød Cathrine Cocks fra Nordjyllands internat. Hun har taget imod mange moderløse killinger, som har haft hårdt brug for hjælp til at overleve. Cathrine og hendes medarbejdere sender killingerne videre til flaskeplejefamilier, som sørger for at give dem flaskemælk, varme og masser af omsorg.

 

 

 

 

 

 

NARNIA, 3 UGER

Lille Narnia blev fundet bag et skab i en haveforening. Her sad hun helt alene og kaldte på sin mor, men ingen kom efter hende. Heldigvis var der en mand i haveforeningen, som ringede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, og Narnia blev derfor hjulpet ud og kørt til Roskilde Internat. 

LÆS HELE NARNIAS HISTORIE

SILKE, 3 UGER

Lille Silke blev fundet i en høstak sammen med sine 6 søskende. Landmanden, der fandt hende og hendes søskende, ventede for at se, om missemor kom tilbage, men da hun ikke var kommet efter nogle timer, skyndte han sig at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Her aftalte de, at killingerne straks skulle køres til Nordjyllands Internat, hvor de fik mad, varme og og omsorg, inden de kom ud i pleje. 

I 2021 BLEV MERE END 900 MODERLØSE KILLINGER indleveret på vores internater

LIVET SOM PLEJEFAMILIE

Indtil killingerne fylder 4 uger, har de brug for pleje døgnet rundt. De skal have mad hver tredje time og er derfor dybt afhængige af deres mor. Nogle gange mangler killingerne deres mor, men heldigvis står der fantastiske flaskekilling plejefamilier klar, som hjælper killingerne dag og nat. 

"Jeg er nærmest deres mor, og jeg får lov til at se dem vokse og udvikle sig til fantastiske katte. Det er så givende."

Livet som plejefamilie er hårdt, men givende. Killingerne skal have mad hver tredje time, og så længe de er helt små skal de have hjælp til at blive vasket og komme af med urin og afføring. De er med andre ord helt hjælpeløse og dybt afhængige af deres plejefamilie for at overleve. Desværre har killingerne dårlige odds, da de ofte har haft en hård start på livet. Her fortæller to plejefamilier om deres liv med killingerne på godt og ondt. 

Læs mere om at blive plejefamilie her og her. 

DRØMMER DU OM AT BLIVE PLEJEFAMILIE? 

Har du en drøm om at hjælpe killingerne? Så kan du læse mere om, hvordan det fungere ved dit lokale internat lige her. 

 

 

 

 

 

 

 

NYHEDER & ARTIKLER

 

Rikkes familie reddede Albert og hans søskende

Killinger dumpet i en plastikpose

Nyfødte killinger efterladt under en busk

Danskerne redder rekordmange kattekillinger

Mislyde i motorrummet

Mistede mormis i kostald