Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Det er desværre stadigvæk den sørgelige sandhed, at der hvert tredje sekund dør en pattegris i utide i de danske stalde.
Sidste år døde i gennemsnit 25.135 pattegrise om dagen. På trods af løfter om forbedring fra både dansk landbrug og fra politisk hold ligner dødstallet altså til forveksling det fra året forinden, hvor tallet lød på 25.128.
Den procentuelle dødelighed er også stort set uændret, og mere end hver femte pattegris i den danske svineproduktion dør fortsat enten ved fødslen eller kort efter. Samtidig viser opgørelsen, at kuldstørrelserne fortsætter med at stige, så der nu i gennemsnit fødes 20,3 grise per kuld.
Det er på tide, at vi stopper med at acceptere en produktion, hvor det er normen, at millioner af pattegrise dør hver eneste år.
Birgitte Iversen Damm, ph.d. og dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse
”Vi står med en årelang dyrevelfærdskrise i dansk svineproduktion. Pattegrisedødeligheden er et symptom på en produktion, der presser dyrene til det yderste. At der så godt som intet er sket trods mange års løfter, og ikke mindst sidste års dyrevelfærdsaftale er ganske enkelt uacceptabelt,” siger dyrlæge og ph.d. Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse.
Hensigtserklæringer er ikke nok
I aftalen ”Sammen om dyrene – Aftale om dyrevelfærd 2024-2027” blev pattegrisedødeligheden udpeget som et centralt problem, og der skulle laves en undersøgelse af, hvordan det kunne løses. Alligevel er der ikke sat nogen øvre grænse for kuldstørrelse eller krav til, hvilken avl, der må foretages.
”Det er veldokumenteret, at dødeligheden er knyttet til de store kuld. Vi ved, hvad der skal til for at vende udviklingen – nemlig mindre kuld med stærkere grise og mere levedygtige grise – men det kræver politisk mod at stille krav til avlen og gøre op med tankegangen om soen som højeffektiv fødemaskine, hvis eneste formål er at levere flest mulig unger,” siger Birgitte Iversen Damm.
Dyrevelfærdsorganisationen opfordrer nu politikerne til at leve op til deres løfter og indføre konkrete lovtiltag i kampen for bedre dyrevelfærd:
- Håndhæv eksisterende lovgivning mod skadelig avl
- Præciser den generelle lovgivning mod skadelig avl med et krav om avl for grisekuld, som ikke overstiger antal patter og mælkeforsyning hos søerne
Lovgivning findes – men håndhæves ikke
Dyrenes Beskyttelse peger på, at der allerede i dag findes bestemmelser i lovgivningen, der forbyder avlsmetoder, som påfører dyrene lidelse. Alligevel tillades det fortsat, at danske søer gennemsnitligt føder over 20 grise – flere end de har patter til.
”Når så mange smågrise dør, er det ikke et uheld. Det er systematisk. Man avler bevidst søer, der får grise i et omfang, så grisene er svækkede fra start og flere end, at søerne kan passe dem. Man sætter sin lid til fødselshjælp under de langvarige faringer, og flytter rundt på grisene for at få det til at gå op med så mange nyfødte til alt for få patter med mælk hos deres mødre. Der er tale om en kabale, der er umulig at få til at gå op for personalet i staldene, og om helt utilstrækkelige lappeløsninger i stedet for at gøre op med selve problemet,” siger Birgitte Iversen Damm.
”Vi opfordrer til at lovgivningen bliver håndhævet, og at der stilles specifikke krav til avlsselskaber og landmænd, så hensynet til dyrene bliver til at få øje på,” siger Birgitte Iversen Damm.
”Det er på tide, at vi stopper med at acceptere en produktion, hvor det er normen, at millioner af pattegrise dør hver eneste år. Danmark skal ikke være verdensmester i billige smågrise. Vi skal være foregangsland for dyrevelfærd,” siger Birgitte Iversen Damm.
