Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort puddelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
En svær begyndelse
Det var midt i juni, at Jessi blev indleveret til Nordjyllands Dyreinternat. Ikke af dens oprindelige ejer, men af en af ejerens bekendte, der havde fået besked på at fjerne Jessi. Ejeren kunne nemlig ikke længere tage vare på hunden.
Jessi var bare ti måneder gammel og havde kun lige påbegyndt livet. Alligevel var hendes lange mørke pels filtret og snavset, og hendes store brune øjne var delvist skjult af en frembuling af øjets slimhinde – et såkaldt cherry eye.
Overset, men opsøgende
Da Jessi ankom på internatet, var hun i den grad en hvalp, der manglede det, man forbinder med et godt hundeliv, fortæller Rebekka Andreasen fra Nordjyllands internat.
- Vi har fået at vide, at der i Jessis gamle hjem blev kastet ting efter hende. Der blev ikke gået mange ture med hende, og hun blev ofte efterladt alene – endda med mundkurv på.
Men selvom Jessi har haft en svær start på livet, er hun opsøgende og nysgerrig på både andre hunde og katte.
– Jessi er en meget kærlig og opsøgende hund. Hun elsker at holde i pote og vil gerne helt tæt på. Man mærker, at hun stadig har hvalpesind og lidt selektiv hørelse – men også masser af gåpåmod og glæde, fortæller Rebekka Andreasen.
Klar til kærlighed og gåture
Jessis sind betyder heldigvis også, at hun hurtigt har fundet ro i de nye omgivelser. Derfor er der heller ingen tvivl om, at Jessi vil blive klar til det nye liv, hun fortjener.
– Jessi bliver uden tvivl en skøn familiehund. Hun bærer ikke præg af den barske start. Den familie, der adopterer hende, skal dog være klar til at begynde helt fra bunden med træning, for det har hun ikke prøvet før. Men hun er både opmærksom og nysgerrig, og det giver hende gode forudsætninger for at lære nyt, siger Rebekka Andreasen.
Heldigvis er der ikke længe til, at Jessi kan gå ture med nogen, der vil hende det godt. Ved det seneste sundhedstjek viste det sig dog, at hun døjer med en øjenbetændelse, og derfor skal hun have lidt mere tid og behandling på internatet, før hun er helt klar til adoption.
Men snart venter det næste kapitel: et hjem med græs under poterne, tid til leg og nogen, der ser hende – hver dag.
