Pasningsvejledning for blandinger
Vælg en blandingshund
Når du vælger at adoptere en hund, vælger du også at tage ansvar for et levende væsen med egne behov, vaner og temperament. Det gælder i høj grad også for blandingshunde, der ofte er unikke både i sind og skind.
I Dyrenes Beskyttelse formidler vi hvert år mange blandingshunde til nye hjem. De kommer i alle størrelser og udtryk. Netop derfor er det vigtigt at forstå, hvad det indebærer at få en hund, hvis egenskaber og adfærd ikke altid følger én tydelig raceprofil.
En blandingshund kan være en fantastisk familiehund, men det kræver, at du som ejer er nysgerrig, åben og klar til at sætte dig ind i både de genetiske og miljømæssige faktorer, der former hundens personlighed.
Her på siden har vi samlet viden om pasning, fodring, aktivering, pelspleje, sundhed, trivsel og ikke mindst, hvordan du giver din nye hund den bedste start i sit nye hjem.
Du kan også læse mere om love og regler, herunder mærkning, neutralisering og hvad du skal være opmærksom på, hvis din hund potentielt har racer i sig, der er omfattet af forbud.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok. Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse
En hund er ikke bare en hund. De er meget forskellige, både i ydre og indre. Hver race har egen karakteristika.
Når man blander to eller flere racer, er det endog meget svært at forudsige, hvordan hunden bliver, både ift. temperament, udseende og størrelse. Derfor anbefaler vi at søge info på hver af de racer, der indgår i blandingen.
Vær opmærksom på, at en række racer og blandinger ifølge Hundeloven er forbudt i Danmark. Det påhviler iflg. loven dig, som ejer, at dokumentere, at din hund ikke tilhører en af racerne/blandingerne på forbudslisten.
Oplysninger om hvalpens forældredyr kan være en hjælp til denne dokumentation, men er ikke en garanti.
Kost og sundhed
Hunden har brug for korrekt fodring, herunder hensyntagen til, om det er en hvalp, voksen eller senior.
Ligeledes, om det er en hårdtarbejdende hund (f.eks. hyrdehund, der dagligt udfører et stykke arbejde, eller en jagthund i jagtsæsonen) eller en drægtig tæve.
Foderet skal indeholde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler og vand. Og hunden skal altid have adgang til frisk vand.
Der er mange muligheder på markedet, og det er i sig selv en jungle at navigere i, som forbruger.
Vi anbefaler, at man får vejledning af en ernæringsrådgiver med speciale i hund eller en dyrlæge. Fordi foderet betyder alverden for hundens sundhed og livslængde, nøjagtig som for os mennesker.
Overvægtige hunde er et stort problem – og for hunden bliver livskvaliteten stærkt forringet.
Fodring skal altid passe til alder og aktivitetsniveau, dvs. det ændrer sig igennem hundens liv.
Søg dyrlæge, hvis din hund mistrives, virker anderledes end den plejer, eller du ser følgende:
- Har feber (over 39 grader)
- Sløv og nedstemt
- Ikke drikker og spiser over ét til to døgn
- Halter
- Kaster op eller har diarré
- Hoster
- Prøver at kaste op, men kan ikke
- Klør sig overdrevent
- Går med hovedet på skrå og ser ud, som om den ”hælder vand ud” af øret
- Tisser og drikker mere vand end vanligt
- Ændrer pludselig adfærd
Husk: Efterlad aldrig en hund i en varm bil. Efter aldrig en hund på snor udenfor en butik uden opsyn. Tyveri af hund er et stigende problem.
Bolig og pasning
Langt de fleste har hund som et ekstra familiemedlem. Det vil sige, den opholder sig sammen med familien i boligen.
Hjemmets opholdsarealer
Hunden må ikke lukkes inde i et transportbur eller lignende lille bur - for eksempel når familien er på arbejde. Disse bure er beregnet til kortvarigt ophold i forbindelse med sikker transport.
I tilfælde, hvor hunden opholder sig uden for boligen, henvises der til lovgivningen med hensyn til hundegårde etc.
Særlige pasningsbehov
Mange hunde har en pels, som kræver pelspleje. Det kan enten være klipning eller trimning, der foretages af en hundefrisør ca. hver 3. måned.
For de langhårede kommer dertil den daglige pelspleje, som kan kræve op til halv times daglig børstning.
Manglende pelspleje påfører hunden stort ubehag og kan i sidste ende gøre hunden syg, både i forhold til huden, som ikke kan ånde, og hvis den på grund af pelsfilter ikke kan komme af med afføring. Ligeledes, hvis pelsen danner pelsklumper mellem trædepuderne.
Nogle racer skal endvidere have plukket pels ud af ørerne for at undgå ørebetændelse, som for hunden er særdeles smertefuldt.
Hunden er ikke født med et særligt forhold til børn. Har hunden, som hvalp og i det meget tidlige liv, haft positive oplevelser med forskellige børn i alle aldre, vil den ofte være glad for børn.
Har hunden ingen erfaring med børn, eller har den dårlige oplevelser med børn, kan den derimod få et meget anstrengt forhold til børn og i mange tilfælde – aldrig vænne sig til at omgås børn.
Derfor har man, som hvalpeejer, særlig pligt til at sørge for, at hvalpen får gode oplevelser med børn – også selvom, man ikke selv har børn.
Og børn skal lære at respektere og omgås hund på en fornuftig måde.
Det er altid de voksnes ansvar, at børn under 10 år aldrig er alene med en hund.
Motion og stimulering
Alle hunde skal dagligt ud at gå tur og have mulighed for at tisse og besørge. Minimum 3-4 gange dagligt.
Behov for motion
Hunden har brug for at få nye oplevelser og sanseindtryk. Hver dag. Det får den ikke ved kun at blive luftet i haven.
Vi anbefaler at gå til træning med sin hund – uanset størrelse og alder. For hunden er det kvalitetstid sammen med dig, og det bidrager til at få en velfungerende og velstimuleret hund, som kan færdes i forskellige miljøer uden problemer.
Stimulering
Motion er én ting, mental stimulering er en anden ting. Der skal være en god balance mellem motion og mental stimulering.
Hundens fornemmeste og fineste redskab er dens næse. Og den elsker alt søgearbejde med dette fine instrument. Næsearbejde er også stressreducerende.
Boldkast og kast med pinde anbefales ikke som daglig motion. Praktiseres det på daglig basis og gentagne gange, er der stor risiko for at skabe unødig stress i hunden – som kan give grobund for rastløs adfærd og andre adfærdsproblemer.
At bruge bold og legetøj, som belønning i træning, eller som supplement til godbidder, kan derimod øge hundens evne til at lære. Så længe disse værktøjer bruges med omhu og i begrænset omfang.
Inspiration til aktivitet
Bonus er, at du her kan søge gode råd og få brugbare værktøjer til at opnå et livslangt samarbejde med din hund. Og en evig inspiration til at lave noget aktivt med din hund.
Her blot lidt inspiration: Lydighed, agility, rally, nosework, spor, schweiss, dogparkour, jagt, hyrdning, dogdancing, hoopers.
Vælg altid instruktør og træningsplads med omhu og prioritér, at der trænes med positiv forstærkning og aldrig straf!
Socialisering og flokliv
Hunde er flokdyr og har behov for på daglig basis at være tæt med sine mennesker og være en aktiv del af hverdagen. Det frarådes at anskaffe sig hund, hvis den skal lades alene mere end 6 timer dagligt.
Sociale behov
Hunden har behov for også at mødes med andre hunde – hvilket ofte er til glæde for hunden, hvis en tidlig socialisering og miljøtræning har fundet sted. Og legen med andre hunde er ligeværdig.
Der findes hundeskove. Det er indhegnede områder, hvor hunden er fri og uden line. Her kan man kun færdes, hvis hunden er social med andre hunde, og hvis ejeren har kontrol over hunden.
Dvs. her går man aldrig ind, hvis man har en hund, som har det svært med andre hunde (er meget bange for andre hunde eller er meget voldsom overfor andre hunde).
Ligeledes går man heller ikke ind, hvis man har en tæve i løbetid eller har en meget lille hund på under 5 kg. Større hunde kan fejlagtigt tro, at den lille hund er et lille byttedyr.
Desværre færdes der en del mennesker i hundeskovene, som ikke har kontrol over deres hund. Og som kan give en ellers glad og velfungerende hund en rigtig dårlig oplevelse. I stedet kan det anbefales at finde faste lege- eller gå-turskammerater, hvor man er sikker på, at alle har en god oplevelse.
Mange hunde har svært ved at hilse, når de er i snor. Det er faktisk meget normalt. Årsagen er, at de i snor ikke har mulighed for at gå væk. Og derfor kan føle sig presset til at hilse – selvom de helst er fri. Når hunden føler, den mister kontrol over situationen, bliver den utryg.
Den første tid med hunden
En god start er altafgørende for et langt liv sammen. Derfor anbefaler vi min. et par ugers ferie til at modtage det nye familiemedlem. Hvis hunden er hvalp, gerne længere.
Transporten hjem
Dyreinternatet sørger for, at hunden bliver registreret for dig i Dansk Hunderegister (DH), hvilket er lovpligtigt. Du vil få en meddelelse fra DH i løbet af de næste par uger, hvor du skal godkende, at du nu er den retmæssige ejer af hunden.
Sørg for en transportkasse og en ekstra person, der, under kørslen hjem, kan sidde ved af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.
Hvis transporten hjem er lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor. Den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.
Hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet. Internatet vejleder både ved adoption, men også i tiden efter.
Faktisk har du livline på din nye hund til internatet – du kan altid ringe til os og vores hundeteam for rådgivning og vejledning. Hele hundens liv.
Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem. Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt.
Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt.
Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.
Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem.
Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.
Hunde lærer af belønning
Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf.
Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt. De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden.
Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende.
Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret. Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.
Find meget mere info her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/hund
Og husk, at du altid kan kontakte det internat, hvorfra du har adopteret hunden.
Baggrund for hunden
Vores hunde er flokdyr og rovdyr. Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.
Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet.
Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov.
Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race. Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – så vi kan imødekomme hundens behov.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok. Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.
Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring!
Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål.
At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.
