Sommeren er travl på Dyrenes Beskyttelses internater, fordi det er sæson for dumpede dyr. Højt på listen over tidskrævende opgaver er flaskekillingerne, der er afhængige af, at internaterne kan finde plejefamilier, der har ressourcerne til at made dem hver tredje time.
Et spinkelt pib lyder fra den bløde sorte klump, der trykker sig lidt i transportkassens indre. Snart titter først et lille blåt øje frem, så to, og i næste øjeblik har klumpen delt sig til fem små killinger, der klager deres mælkesult ud i små pib.
Uden for kassens indre står Birgit Andersen, der netop har bragt de fem killinger ind til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde:
– Jeg fik killingerne i pleje i fredags og har så haft dem weekenden over, og det er gået rigtig godt. De spiser allerede godt, og de er bare så søde. Det er hyggeligt at have flaskekillinger i pleje, men det er også hårdt arbejde, fortæller hun.
Tid og tålmodighed
Birgit Andersen ved, hvad hun taler om. Som kredsformand i Dyrenes Beskyttelse med egen vildtplejestation har hun passet mange dyr i nød. Ofte har hun også flaskekillinger i nødpleje, hvis det er svært at finde en plejefamilie hurtigt nok.
– Man skal gøre sig klart, hvor tidskrævende det er med flaskekillinger. Det er vigtigt, at man har ressourcerne til det. Hvis jeg skal give et råd til kommende plejefamilier, så er tiden en afgørende faktor. De skal have masser af tid og tålmodighed, for det er hårdt arbejde, da de skal have mad hver tredje time, forklarer hun.
En chance for at overleve
På dyreinternatet står internatmedarbejder Laura Bay klar til at overtage de fem killinger, der forhåbentlig allerede samme eftermiddag kan komme ud til en plejefamilie. Med sig har hun en særlig kasse indrettet til flaskekillinger:
– Vi installerer killingerne i en kasse, hvor vi har lagt et tæppe sammen med en varmepude, som jeg har varmet lidt i mikroovnen. Der er også en bamse med en indbygget mekanisme, der efterligner kattemorens hjerteslag. På den måde får de både varme og tryghed, forklarer hun.
Artiklen er særlig udvalgt fra Dyrenes Beskyttelses medlemsblad nr. 3, 2025. Bliv medlem og modtag bladet med posten og på e-mail fire gange årligt.
De to uger gamle killinger blev født på Roskilde Internat, hvor deres mor blev bragt ind, fordi hendes ejer ikke havde ressourcerne til at tage sig af en drægtig kat. Desværre var moren ikke selv i stand til at tage sig af sine nyfødte killinger. Derfor er det altid afgørende med gode plejefamilier, så de små har en chance for at overleve og få et godt liv.
Det er tid til fodring, og Laura Bay tager den første killing op fra kassen. Den piber insisterende og spjætter med sin lille krop. Hun fylder en sprøjte med 10 milliliter modermælkserstatning og sætter en lille dietud for enden:
– Det er lidt ligesom, når man skal give børn sutteflaske. Så sikrer man sig, at mælken ikke er for varm, inden man giver den til killingerne. Vi støtter så lige deres hoved til en start, og se – nu suger den selv, konstaterer Laura Bay, mens killingen logrer med halen af madglæde.
Hver tredje time
Der går ikke mange sekunder, før hankillingen ligger mæt og afslappet på håndklædet. Inden han kan komme tilbage til sine søskende, er der dog lige en sidste opgave:
– Når de har spist, skal man hjælpe dem af med urin og afføring. Det gør man ved at stimulere deres kønsorganer, så de får besørget, ellers er der risiko for forstoppelse. Man kan roligt sige, at vi er meget afhængige af vores plejefamilier, for det tager meget tid at passe flaskekillinger, fortæller Laura Bay.
Kort efter lægger hun hankillingen tilbage i varmekassen og tager en af hans sultne søstre op for at gentage proceduren. Når de vågner igen om cirka tre timer, er det atter tid til mælk, og sådan forløber et døgn med moderløse flaskekillinger i de første fire uger af deres liv.
En travl sommer
Det gør sommeren til en travl tid på dyreinternaterne, hvor antallet af dumpede katte og killinger er stort, og behovet for plejefamilier akut. Det fortæller Karina Fisker, der er internatchef hos Dyrenes Beskyttelse:
– I sommermånederne oplever vi desværre traditionelt en stigning i antallet af indleverede dyr, især katte og killinger. Og i år ser tallene ud til at ligge på niveau med sidste år, fortæller hun og fortsætter:
– Vi ser typisk en stigning i løbet af sommeren, fordi mange killinger bliver født i foråret og sommeren. Og uden neutralisering, altså kastration og sterilisation, ender mange af dem som herreløse, som folk så finder og indleverer. Derudover kan ferieperioden også spille ind, fordi nogle vælger at aflevere deres dyr, hvis de ikke kan få passet dem, og i værste fald dumper de dem.
For de fem små killinger i kassen på internatet i Roskilde er tilværelsen varm og tryg, men så heldige er langtfra alle katte. Derfor lyder opfordringen altid, at man skal få mærket og neutraliseret sin kat.
Hvis jeg skal give et råd til kommende plejefamilier, så er tiden en afgørende faktor. De skal have masser af tid og tålmodighed.
Birgit Andersen, plejemor til flaskekillinger
