Kampen for at give grise i landbruget bedre liv er en af de hårdeste i Dyrenes Beskyttelses historie. Men især ét lyspunkt skiller sig ud: historien om frilandsgrisene og mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
Engang havde danske grise krølle på halen og levede et relativt frit liv på bondegården. Men med industrialiseringen af landbruget blev griseproduktionen effektiviseret på bekostning af dyrenes naturlige behov.
Et af de store tiltag, Dyrenes Beskyttelse har gjort for grisene, er at medvirke til opstarten af konceptet Frilandsgrisen i 1992. En gruppe landmænd fra Skive-egnen gik sammen med Dyrenes Beskyttelse for at lave en produktion, hvor grisene fik bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.
Dyrenes Beskyttelse bidrog med 300.000 kroner til projektet Friland Food, der siden skiftede navn til Friland. Formålet var at vække forbrugernes interesse for at købe kød fra grise, der har haft et bedre liv med adgang til det fri. Det lykkedes, og frilandskonceptet bed sig fast hos forbrugerne.
Samtidig lancerede foreningen i 1992 mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, som blev forbrugernes hjælp til at finde det særlige frilandsgrisekød i køledisken. Dengang var mærket udformet som et rødt segl.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Alle artikler i serien er oprindelig bragt i Dyrenes Beskyttelses medlemsblad.
Det har været med til at sætte fokus på nogle af de dyrevelfærdsmæssige problemstillinger i industrilandbruget og har vist, at der findes alternativer. Og så har det været en vigtig hjælp til forbrugerne.
Henrik Westh, retailmanager i Dyrenes Beskyttelse
Øv-grise og øf-grise
”Øf-grise er nogle heldige svin, der har plads, halm og krølle på halen, mens øv-grise er spærret inde på små arealer og bider hinandens haler til blods.”
Sådan lød det i den store kampagne fra Dyrenes Beskyttelse i 1998, der skulle gøre danskerne bevidste om forskellen på frilandsgrise med bedre dyreliv og grise med en trist tilværelse uden plads til deres naturlige adfærd.
Mærket har skabt dialog
Gennem tiden er frilandskonceptet blevet udvidet, ligesom Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse gennem årene er blevet sat på flere og flere produkter. I 2016 gik Dyrenes Beskyttelse skridtet videre og udviklede mærkekrav for malkekvæg.
I marts 2016 lancerede Løgismose den første serie mejeriprodukter i Danmark, som bar mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
– Vi ville blandt andet gerne have stoppet den systematiske aflivning af tyrekalve, og derfor udviklede Dyrenes Beskyttelse mærket, så det også kom til at omfatte mælk og andre mejeriprodukter, fortæller Henrik Westh, der er retailmanager hos Dyrenes Beskyttelse.
Han tilføjer, at økologiske produktioner siden har droppet den systematiske aflivning af tyrekalve, og at mange økologiske mejeriprodukter i dag bærer mærket.
Ifølge Henrik Westh har mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse haft en enorm betydning for dialogen om dyrevelfærd med både detailhandlen, landbruget og producenter samt for forbrugere.
– Mærket har været ekstremt vigtigt. Det har været med til at sætte fokus på nogle af de dyrevelfærdsmæssige problemstillinger i industrilandbruget og har vist, at der findes alternativer. Og så har det været en vigtig hjælp til forbrugerne, siger han.
I 2025 er der 164 producenter i Danmark, der er certificeret under Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Mærket kræver, at dyrene har et liv med adgang til det fri og med mulighed for at udleve en mere naturlig adfærd.
Færre grise - flere planter
Selv om frilandskonceptet og udbredelsen af økologi har ført til, at 1-2 procent af grise i Danmark har fået et bedre liv, er kampen langtfra slut.
– Det, man gør ved dyrene i den konventionelle produktion, er fuldstændig uacceptabelt, fortæller Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis.
– Vi mener, at der skal være færre grise i Danmark, og at man skal understøtte produktioner med bedre dyrevelfærd. Det skal blandt andet ske med de landbrugsstøtteordninger, der er, siger Britta Riis og forklarer, at landbruget skal drejes hen imod mere økologi og være mere plantebaseret.
Det er især manglende velvilje hos politikerne, der udgør en stopklods for at skabe bedre forhold for grisene, og her er Dyrenes Beskyttelses mange medlemmer og faste støtter uundværlige. Over 100.000 mennesker har skrevet under for grisene, hvilket skal være med til at råbe politikerne op.
Læs også: Fremtidens fødevaresystem: Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene
Nogle af de største udfordringer for at få forbrugerne til at tænke på dyrevelfærd har været de økonomiske kriser. Det fortæller Henrik Westh, der er retailmanager i Dyrenes Beskyttelse.
– Når vi har haft økonomiske kriser i samfundet, så har det ramt både de økologiske produkter samt mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Folk er blevet utrygge, har skåret ned og puttet lidt mindre god dyrevelfærd i indkøbskurven, siger han.
De økonomiske kriser har ført til, at flere økologiske mælke- og griseproduktioner enten er omlagt til konventionel produktion eller er ophørt.
