brun labrador sidder på græs og kigger op på menneske

Pasningsvejledning til stående jagthund

Overvejer du at få en stående jagthund? Få viden om, hvordan du bedst passer og plejer din hund, så du giver den de bedste betingelser for et godt liv.

Hvorfor vælge en stående jagthund?

Stående jagthunde er kendt for deres unikke evner i jagten, hvor de finder og markerer vildt ved at stå stille og "fryse" i position.

Det gør dem til uvurderlige hjælpere for jægere, fordi hunden både opsøger vildtet effektivt og samtidig giver jægeren en markering af, hvor vildtet befinder sig.

Stående jagthunde er typisk intelligente, lærenemme og har et stort behov for samarbejde med deres ejer. 

Det betyder, at de ofte udvikler sig til trofaste familiemedlemmer, der trives i samspil med mennesker, hvis de får den rette træning, aktivering og motion.

De egner sig især til aktive familier eller ejere, der kan tilbyde dem en hverdag med masser af fysisk udfoldelse og mental stimulering.

I bunden af siden kan du finde pasningsvejledningen som PDF.

Mangler du svar?

Velkommen til vores chatbot. Stil den et spørgsmål, og den vil hjælpe dig med at finde svar og guide dig videre.

Race

En hund er ikke bare en hund. 

De er meget forskellige, både i ydre og indre. Hver race har egen karakteristika. 

De stående jagthunde er avlet til at opsøge og tage stand for harer og fuglevildt (stille sig og ”pege” på fuglen ved at løfte et forben). 

Hunden jager byttet op på signal fra jægeren, når denne er kommet på skudhold. 

Herefter skal hunden hente det nedlagte bytte og bringe det til jægeren. 

Hundene arbejder på stor afstand af – men i samarbejde med – jægeren. 

Det er udprægede arbejdshunde med stor vildtinteresse.

 Racerne er generelt venlige og omgængelige, men også sensible hunde, som bør trænes med positiv belønning og aldrig med straf.

Det er lovpligtigt, at alle hunde over 8 uger er ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister.

Fodring

Hunden har brug for korrekt fodring, herunder hensyntagen til, om det er en hvalp, voksen eller senior. 

Ligeledes, om det er en hårdtarbejdende hund (f.eks. hyrdehund, der dagligt udfører et stykke arbejde, eller en jagthund i jagtsæsonen) eller en drægtig tæve. 

Foderet skal indeholde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler og vand. Og hunden skal altid have adgang til frisk vand. 

Der er mange muligheder på markedet, og det er i sig selv en jungle at navigere i, som forbruger. 

Vi anbefaler, at man får vejledning af en ernæringsrådgiver med speciale i hund eller en dyrlæge. 

Det gør vi, da foderet betyder alverden for hundens sundhed og livslængde, nøjagtig som for os mennesker.  

Overvægtige hunde er et stort problem – og for hunden bliver livskvaliteten stærkt forringet. 

Fodring skal altid passe til alder og aktivitetsniveau, dvs. det ændrer sig igennem hundens liv.

 

glad brun og hvid hund kigger med åben mund op i kameraet
Sort labrador kigger op på kamera. Den har tungen ude.

Anbefalinger til opholdsarealer

Langt de fleste har hund som et ekstra familiemedlem. 

Dvs. den opholder sig sammen med familien i boligen. 

Hunden må ikke lukkes inde i et transportbur eller lignende lille bur, f.eks. når familien er på arbejde.

Disse bure er beregnet til kortvarigt ophold ifm. sikker transport.

I tilfælde, hvor hunden opholder sig uden for boligen, henvises der til lovgivningen mht. hundegårde etc.

Motion og stimulering

Alle hunde skal dagligt ud at gå tur og have mulighed for at tisse og besørge. Minimum 3-4 gange dagligt. 

Hunden har brug for at få nye oplevelser og sanseindtryk. Hver dag. Det får den ikke ved kun at blive luftet i haven. 

Vi anbefaler at gå til træning med sin hund – uanset størrelse og alder. 

For hunden er det kvalitetstid sammen med dig – og det bidrager til at få en velfungerende og velstimuleret hund, som kan færdes i forskellige miljøer uden problemer.

Der er mange udbydere af foreninger og trænere, som du kan læse om i boksen længere nede. 

 

brun cocker spaniel løber rundt på græs
brun labrador står ude i kornmark med sele og halsbånd på

Vælg altid instruktør og træningsplads med omhu og prioritér, at der trænes med positiv forstærkning og aldrig straf! 

Motion er én ting, mental stimulering er en anden ting. 

Der skal være en god balance mellem motion og mental stimulering. 

Hundens fornemmeste og fineste redskab er dens næse. Og den elsker alt søgearbejde med dette fine instrument. 

Næsearbejde er også stressreducerende. 

Boldkast og kast med pinde anbefales ikke som daglig motion. 

Praktiseres det på daglig basis og gentagne gange, er der stor risiko for at skabe unødig stress i hunden – som kan give grobund for rastløs adfærd og andre adfærdsproblemer. 

At bruge bold og legetøj, som belønning i træning, eller som supplement til godbidder, kan derimod øge hundens evne til at lære. 

Så længe disse værktøjer bruges med omhu og i begrænset omfang.

Der er mange udbydere, både foreninger, f.eks. DB (Dyrenes Beskyttelse), DKK (Dansk Kennel Klub), DcH (Danmarks civile Hundeførerforening), jagtforeninger samt racespecialklubberne (f.eks. Dansk Retriever Klub og Spanielklubben), flere oplysningsforbund og et hav af private trænere, som tilbyder en bred vifte af træning, hundesport og aktivitet. 

Bonus er, at du her kan søge gode råd og få brugbare værktøjer til at opnå et livslangt samarbejde med din hund. Og en evig inspiration til at lave noget aktivt med din hund. 

Her blot lidt inspiration: Lydighed, agility, rally, nosework, spor, schweiss, dogparkour, jagt, hyrdning, dogdancing, hoopers.

Sociale behov

Hunde er flokdyr og har behov for på daglig basis at være tæt med sine mennesker og være en aktiv del af hverdagen. 

Det frarådes at anskaffe sig hund, hvis den skal lades alene mere end 6 timer dagligt. 

Hunden har behov for også at mødes med andre hunde – hvilket ofte er til glæde for hunden, hvis en tidlig socialisering og miljøtræning har fundet sted. 

Og legen med andre hunde er ligeværdig.

Hundeskove

Der findes hundeskove. Det er indhegnede områder, hvor hunden er fri og uden line. 

Her kan man kun færdes, hvis hunden er social med andre hunde, og hvis ejeren har kontrol over hunden. 

Dvs. her går man aldrig ind, hvis man har en hund, som har det svært med andre hunde (er meget bange for andre hunde eller er meget voldsom overfor andre hunde). 

Ligeledes går man heller ikke ind, hvis man har en tæve i løbetid. Eller har en meget lille hund på under 5 kg.

 Større hunde kan fejlagtigt tro, at den lille hund er et lille byttedyr. 

Desværre færdes der en del mennesker i hundeskovene, som ikke har kontrol over deres hund. 

Og som kan give en ellers glad og velfungerende hund en rigtig dårlig oplevelse. 

I stedet kan det anbefales at finde faste lege- eller gå-turskammerater, hvor man er sikker på, at alle har en god oplevelse. 

Mange hunde har svært ved at hilse, når de er i snor. Det er faktisk meget normalt. 

Årsagen er, at de i snor ikke har mulighed for at gå væk. Og derfor kan føle sig presset til at hilse – selvom de helst er fri. 

Når hunden føler, den mister kontrol over situationen, bliver den utryg.

 

brun hund i skoven
brun hund sidder foran hegn

Særlige pasningsbehov

De stående jagthunde er robuste, men skal naturligvis passes med tjek af tænder, ører, øjne og poter, ligesom hundens pels bør efterses dagligt, for at opdage skrammer, flåter og andet i pels/hud. 

Vær opmærksom på, at de ruhårede kræver trimning af pelsen. Racerne her er primært avlet til jagt. 

Kan man ikke tilbyde jagt, skal hunden tilgodeses, og der skal gøres en aktiv indsats for at tilfredsstille dens behov for andet meningsfyldt arbejde og for daglig motion. 

Dens iboende jagtegenskaber er fremtrædende, og næsen vil ofte føre den på afveje, hvis den ikke har snor på. 

Vi anbefaler at søge rådgivning i racens specialklub, hvis hunden ikke skal bruges til jagt. 

En frustreret jagthund kan udvikle sig til en plage for omgivelserne. 

Den kan ikke blot parkeres og lave ingenting, men har behov for meget motion – og helst i naturen. Samt meningsfyldt arbejde.

Søg dyrlæge, hvis din hund mistrives, virker anderledes end den plejer, eller du ser følgende:

  • Har feber (over 39 grader)
  • Sløv og nedstemt
  • Ikke drikker og spiser over et til to døgn
  • Halter
  • Kaster op eller har diarré
  • Hoster
  • Prøver at kaste op, men kan ikke
  • Klør sig overdrevent
  • Går med hovedet på skrå og ser ud, som om den ”hælder vand ud” af øret
  • Tisser og drikker mere vand end vanligt
  • Ændrer pludselig adfærd

Efterlad aldrig en hund i en varm bil! 

Efterlad aldrig en hund på vent udenfor en butik uden opsyn! Tyveri af hund er et stigende problem.

Formering, yngel og neutralisation

Små racer bliver tidligt kønsmodne, større racer bliver senere kønsmodne. 

Hunhunde bliver kønsmodne i 7-12 måneders alderen og kommer herefter i løbetid ca. 2 gange årligt. 

I den periode (ca. 3 uger) bløder de lidt og i ca. midten af perioden, er de højløbske, dvs. klar til at blive parret. 

De tiltrækker hanhundene med deres særlige duft – eller – opsøger dem selv!

Hanhunde bliver kønsmodne i 9-12 måneders alderen. 

For begge køn gælder, at de ved kønsmodning kan blive selektive (dominerende eller aggressive) ift. artsfælder af samme køn.

Ejer bør være særlig opmærksom i kønsmodningen, så hunden kommer sikkert igennem den svære tid. 

Det er lidt, som at have teenagere i huset. Her gælder også, at man må hjælpe og guide, så de kommer godt ud på den anden side. 

Søg hjælp hos en adfærdsrådgiver, hvis du oplever problemer i netop denne periode. 

 

brun hvalp ligger på græs og ser betuttet ud
blond cocker spaniel sidder i kornmark med sele og halsbånd på

Neutralisation

Neutralisering (kastration: fjernelse af kønskirtler, altså testikler eller æggestokke, og sterilisering: overkapning af sædstreng eller æggeleder) ses ofte, som løsningen på alverdens adfærdsmæssige problemer. 

Det er det så at sige aldrig! 

Netop især i kønsmodningsprocessen (hundens teenageperiode) bliver mange hunde herhjemme kastreret. Og i mange tilfælde forværrer man de begyndende adfærdsproblemer.

Søg i stedet hjælp hos en adfærdsrådgiver, som kan give dig værktøjer til at komme igennem teenageperioden.

Hunde og børn

Hunden er ikke født med et særligt forhold til børn. 

Har hunden, som hvalp og i det meget tidlige liv, haft positive oplevelser med forskellige børn i alle aldre, vil den ofte være glad for børn.

Har hunden ingen erfaring med børn, eller har den dårlige oplevelser med børn, kan den derimod få et meget anstrengt forhold til børn og i mange tilfælde – aldrig vænne sig til at omgås børn. 

Derfor har man, som hvalpeejer, særlig pligt til at sørge for, at hvalpen får gode oplevelser med børn – også selvom, man ikke selv har børn. 

Og børn skal lære at respektere og omgås hund på en fornuftig måde. 

Det er altid de voksnes ansvar, at børn under 10 år aldrig er alene med en hund.

Den første tid med ny hund

En god start er altafgørende for et langt liv sammen. Derfor anbefaler vi min. et par ugers ferie til at modtage det nye familiemedlem, hvis hvalp, gerne længere. 

Bliv enige om, hvad hunden må og ikke må.

Aftal hvem, der har ansvar for hvad.

Hegn haven sikkert ind.

Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller tæppe, vand- og madskål, halsbånd, sele, snor, lovpligtigt hundetegn, legetøj, foder.

Tal med familiens børn om reglerne, og hvordan man omgås hund. Herunder, at man lader hunden i fred, når den spiser, når den sover, når den er i kurven, eller når den selv siger fra.

Undersøg muligheder for hundetræning.

Lovpligtig ansvarsforsikring og også gerne sygeforsikring

Internatet sørger for, at hunden bliver registreret for dig i Dansk Hunderegister (lovpligtigt). 

Du vil få en meddelelse fra DH i løbet af de næste par uger, hvor du skal godkende, at du nu er den retmæssige ejer af hunden.

Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.

Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor, - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.

Hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet. Internatet vejleder både ved adoption, men også i tiden efter. 

Faktisk har du livline på din nye hund til internatet – du kan altid ringe til os og vores hundeteam for rådgivning og vejledning. Hele hundens liv.

Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem. 

Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt. 

Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt. 

Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.

Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem. 

Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.

Ros, aldrig straf

Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf. 

Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt. 

De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden. 

Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende. 

Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret. 

Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.

Bliv enige om, hvad hunden må og ikke må.

Aftal hvem, der har ansvar for hvad.

Hegn haven sikkert ind.

Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller tæppe, vand- og madskål, halsbånd, sele, snor, lovpligtigt hundetegn, legetøj, foder.

Tal med familiens børn om reglerne, og hvordan man omgås hund. Herunder, at man lader hunden i fred, når den spiser, når den sover, når den er i kurven, eller når den selv siger fra.

Undersøg muligheder for hundetræning.

Lovpligtig ansvarsforsikring og også gerne sygeforsikring

Internatet sørger for, at hunden bliver registreret for dig i Dansk Hunderegister (lovpligtigt). 

Du vil få en meddelelse fra DH i løbet af de næste par uger, hvor du skal godkende, at du nu er den retmæssige ejer af hunden.

Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.

Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor, - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.

Hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet. Internatet vejleder både ved adoption, men også i tiden efter. 

Faktisk har du livline på din nye hund til internatet – du kan altid ringe til os og vores hundeteam for rådgivning og vejledning. Hele hundens liv.

Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem. 

Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt. 

Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt. 

Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.

Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem. 

Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.

Ros, aldrig straf

Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf. 

Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt. 

De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden. 

Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende. 

Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret. 

Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.

Find meget mere info her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/hund 

Og husk, at du altid kan kontakte det internat, hvorfra du har adopteret hunden.

Øvrige informationer

Vores hunde er flokdyr og rovdyr. 

Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.

Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet. 

Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov. 

Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race. 

Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov. 

For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok. 

Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil. 

Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.

Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring! 

Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål. At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.

Adoptionen af hund fra internatet er omfattet af købelovens bestemmelser og evt. tvister kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.

Vores hunde er flokdyr og rovdyr. 

Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.

Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet. 

Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov. 

Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race. 

Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov. 

For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok. 

Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil. 

Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.

Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring! 

Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål. At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.

Adoptionen af hund fra internatet er omfattet af købelovens bestemmelser og evt. tvister kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.

sort hund sidder på græs og er langt væk

Hent vejledningen som PDF

Følgende hunderacer kategoriseres som stående jagthunde:

Bracco Italiano
Braque d'Auvergne
Braque de l'Ariege
Braque du Bourbonnais
Braque Français Gascogne
Braque Français Pyrenees
Braque Saint-Germain
Breton
Deutsch Stichelhaar
Drentsche Patrijshond
Engelsk Pointer
Engelsk Setter
Epagneul Bleu de Picardie
Epagneul de Pont-Audemer
Epagneul de Saint Usuge
Epagneul Français
Epagneul Picard
Gammel Dansk Hønsehund
Gordon Setter
Griffon Korthals
Grosser Münsterländer
Irsk Rød/Hvid Setter
Irsk Setter
Kleiner Münsterländer
Korthåret Hønsehund
Perdigueiro Portugues
Perdiguero de Burgos
Pudelpointer
Ruhåret Hønsehund
Slovakisk Ruhår
Spinone
Stabyhoun
Tjekkisk Ruhåret Hønsehund
Tysk Langhår
Vizsla, korthåret
Vizsla, ruhåret
Weimaraner, korthåret
Weimaraner, langhåret