Pasningsvejledning til mynder
Hvorfor vælge en mynde?
Mynder er elegante, hurtige og særdeles følsomme hunde, der har været brugt til jagt i århundreder – primært på grund af deres unikke evne til at jage ved hjælp af synet frem for næsen.
Deres slanke krop, lange ben og kraftige muskler gør dem til nogle af de hurtigste hunde i verden, men samtidig er de ofte rolige og blide i hjemmet.
Med deres rolige sind, venlige natur og hengivenhed kan de være fantastiske familiehunde, så længe man kan give dem plads til at bevæge sig og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.
De knytter sig ofte tæt til deres egne mennesker og er ofte uinteresseret i fremmede.
I bunden af siden kan du finde pasningsvejledningen som PDF.
Race
En hund er ikke bare en hund.
De er meget forskellige, både i ydre og indre. Hver race har egen karakteristika.
Mynderne er selvstændige og hurtige (løber op til 60-70 km/t) jagthunde, som er avlet til at løbe vildtet op og dræbe det.
De jager ved hjælp af synet – og ikke lugtesansen, som de andre hunde. De har en stor handleradius.
De er lynhurtige, og deres jagtlyst er intakt.
De knytter sig ofte tæt til deres egne mennesker – og er ofte uinteresseret i fremmede.
De er hverken særligt gøende eller vagtsomme. De har ofte heller ikke stor interesse i fremmede hunde, men kan fint trives et par eller flere sammen i egen familie.
De kan være lidt af en udfordring i den unge alder – da de både er særdeles opfindsomme, livlige og ofte også tyvagtige.
Som voksne er de rolige indendørs og i snor.
Men de har behov for at komme ud og løbe frit i stor fart nogle gange om ugen.
Det er bedst, at dette sker i indhegnet område, hvor de ikke kan drive jagt på vildt, en tilfældig kat eller en lille hund, som i farten kan forveksles med et byttedyr.
Fodring
Hunden har brug for korrekt fodring, herunder hensyntagen til, om det er en hvalp, voksen eller senior.
Ligeledes, om det er en hårdtarbejdende hund (f.eks. hyrdehund, der dagligt udfører et stykke arbejde, eller en jagthund i jagtsæsonen) eller en drægtig tæve.
Foderet skal indeholde proteiner, kulhydrater, fedt, vitaminer, mineraler og vand. Og hunden skal altid have adgang til frisk vand.
Der er mange muligheder på markedet, og det er i sig selv en jungle at navigere i, som forbruger.
Vi anbefaler, at man får vejledning af en ernæringsrådgiver med speciale i hund eller en dyrlæge.
Det gør vi, da foderet betyder alverden for hundens sundhed og livslængde, nøjagtig som for os mennesker.
Overvægtige hunde er et stort problem – og for hunden bliver livskvaliteten stærkt forringet.
Fodring skal altid passe til alder og aktivitetsniveau, dvs. det ændrer sig igennem hundens liv.
Anbefalinger til opholdsarealer
Langt de fleste har hund som et ekstra familiemedlem.
Dvs. den opholder sig sammen med familien i boligen.
Hunden må ikke lukkes inde i et transportbur eller lignende lille bur, f.eks. når familien er på arbejde.
Disse bure er beregnet til kortvarigt ophold ifm. sikker transport.
I tilfælde, hvor hunden opholder sig uden for boligen, henvises der til lovgivningen mht. hundegårde etc.
Motion og stimulering
Motion
Alle hunde skal dagligt ud at gå tur og have mulighed for at tisse og besørge. Minimum 3-4 gange dagligt.
Hunden har brug for at få nye oplevelser og sanseindtryk. Hver dag. Det får den ikke ved kun at blive luftet i haven.
Vi anbefaler at gå til træning med sin hund – uanset størrelse og alder.
For hunden er det kvalitetstid sammen med dig – og det bidrager til at få en velfungerende og velstimuleret hund, som kan færdes i forskellige miljøer uden problemer.
Der er mange udbydere af foreninger og trænere, som du kan læse om i boksen længere nede.
Stimulering
Motion er én ting, mental stimulering er en anden ting.
Der skal være en god balance mellem motion og mental stimulering.
Hundens fornemmeste og fineste redskab er dens næse. Og den elsker alt søgearbejde med dette fine instrument.
Næsearbejde er også stressreducerende.
Boldkast og kast med pinde anbefales ikke som daglig motion.
Praktiseres det på daglig basis og gentagne gange, er der stor risiko for at skabe unødig stress i hunden – som kan give grobund for rastløs adfærd og andre adfærdsproblemer.
At bruge bold og legetøj, som belønning i træning, eller som supplement til godbidder, kan derimod øge hundens evne til at lære.
Så længe disse værktøjer bruges med omhu og i begrænset omfang.
Sociale behov
Hunde er flokdyr og har behov for på daglig basis at være tæt med sine mennesker og være en aktiv del af hverdagen.
Det frarådes at anskaffe sig hund, hvis den skal lades alene mere end 6 timer dagligt.
Hunden har behov for også at mødes med andre hunde – hvilket ofte er til glæde for hunden, hvis en tidlig socialisering og miljøtræning har fundet sted.
Og legen med andre hunde er ligeværdig.
Hundeskove
Der findes hundeskove. Det er indhegnede områder, hvor hunden er fri og uden line.
Her kan man kun færdes, hvis hunden er social med andre hunde, og hvis ejeren har kontrol over hunden.
Dvs. her går man aldrig ind, hvis man har en hund, som har det svært med andre hunde (er meget bange for andre hunde eller er meget voldsom overfor andre hunde).
Ligeledes går man heller ikke ind, hvis man har en tæve i løbetid. Eller har en meget lille hund på under 5 kg.
Større hunde kan fejlagtigt tro, at den lille hund er et lille byttedyr.
Desværre færdes der en del mennesker i hundeskovene, som ikke har kontrol over deres hund.
Og som kan give en ellers glad og velfungerende hund en rigtig dårlig oplevelse.
I stedet kan det anbefales at finde faste lege- eller gå-turskammerater, hvor man er sikker på, at alle har en god oplevelse.
Mange hunde har svært ved at hilse, når de er i snor. Det er faktisk meget normalt.
Årsagen er, at de i snor ikke har mulighed for at gå væk. Og derfor kan føle sig presset til at hilse – selvom de helst er fri.
Når hunden føler, den mister kontrol over situationen, bliver den utryg.
Særlige pasningsbehov
Mange hunde har en pels, som kræver pelspleje.
Og de langhårede i gruppen her kan kræve op til ½ times daglig børstning.
Manglende pelspleje påfører hunden stort ubehag og kan i sidste ende gøre hunden syg, både ift. huden, som ikke kan ånde, og hvis den pga. pelsfilter ikke kan komme af med afføring.
Ligeledes, hvis pelsen danner pelsklumper mellem trædepuderne.
Nogle racer skal endvidere have plukket pels ud af ørerne, for at undgå ørebetændelse, som for hunden er særdeles smertefuldt.
Mynderne har intet fedtlag under huden.
Pelsen beskytter kun lidt mod vejret, så de kan have behov for et dækken, når det er koldt.
Og de ynder også en varm og blød liggeplads.
Det manglende fedtlag betyder også, at mynderne ikke tåler alle former for narkose.
Det er de fleste dyrlæger opmærksomme på, men spørg alligevel, hvis din hund skal i narkose.
De store af mynderacerne har en meget dyb brystkasse, som kan øge risikoen for mavedrejning.
Det modvirkes ved at undlade at fodre et par timer før og efter større aktivitet, og ved at fordele maden på to daglige måltider.
Mynderne er avlet til at løbe stærkt, så de skal tilgodeses med dette et par gange om ugen.
Ejer bør sikre sig, at det er i et indhegnet område, så man undgår, at hunden jager vildt – eller forveksler en kat eller en lille hund med et bytte.
Med et indhegnet område undgås også trafik, for er mynden først i fart efter et bytte, slås hørelsen fra, og den løber.
Mynder har glæde af at løbe med andre mynder – altså ligestillede.
Selvom mynderne elsker at løbe stærkt, er de ikke specielt motionskrævende.
Formering, yngel og neutralisation
Små racer bliver tidligt kønsmodne, større racer bliver senere kønsmodne.
Hunhunde bliver kønsmodne i 7-12 måneders alderen og kommer herefter i løbetid ca. 2 gange årligt.
I den periode (ca. 3 uger) bløder de lidt og i ca. midten af perioden, er de højløbske, dvs. klar til at blive parret.
De tiltrækker hanhundene med deres særlige duft – eller – opsøger dem selv!
Hanhunde bliver kønsmodne i 9-12 måneders alderen.
For begge køn gælder, at de ved kønsmodning kan blive selektive (dominerende eller aggressive) ift. artsfælder af samme køn.
Ejer bør være særlig opmærksom i kønsmodningen, så hunden kommer sikkert igennem den svære tid.
Det er lidt, som at have teenagere i huset. Her gælder også, at man må hjælpe og guide, så de kommer godt ud på den anden side.
Søg hjælp hos en adfærdsrådgiver, hvis du oplever problemer i netop denne periode.
Neutralisation
Neutralisering (kastration: fjernelse af kønskirtler, altså testikler eller æggestokke, og sterilisering: overkapning af sædstreng eller æggeleder) ses ofte, som løsningen på alverdens adfærdsmæssige problemer.
Det er det så at sige aldrig!
Netop især i kønsmodningsprocessen (hundens teenageperiode) bliver mange hunde herhjemme kastreret. Og i mange tilfælde forværrer man de begyndende adfærdsproblemer.
Søg i stedet hjælp hos en adfærdsrådgiver, som kan give dig værktøjer til at komme igennem teenageperioden.
Hunde og børn
Hunden er ikke født med et særligt forhold til børn.
Har hunden, som hvalp og i det meget tidlige liv, haft positive oplevelser med forskellige børn i alle aldre, vil den ofte være glad for børn.
Har hunden ingen erfaring med børn, eller har den dårlige oplevelser med børn, kan den derimod få et meget anstrengt forhold til børn og i mange tilfælde – aldrig vænne sig til at omgås børn.
Derfor har man, som hvalpeejer, særlig pligt til at sørge for, at hvalpen får gode oplevelser med børn – også selvom, man ikke selv har børn.
Og børn skal lære at respektere og omgås hund på en fornuftig måde.
Det er altid de voksnes ansvar, at børn under 10 år aldrig er alene med en hund.
Den første tid med ny hund
En god start er altafgørende for et langt liv sammen. Derfor anbefaler vi min. et par ugers ferie til at modtage det nye familiemedlem, hvis hvalp, gerne længere.
Bliv enige om, hvad hunden må og ikke må.
Aftal hvem, der har ansvar for hvad.
Hegn haven sikkert ind.
Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller tæppe, vand- og madskål, halsbånd, sele, snor, lovpligtigt hundetegn, legetøj, foder.
Tal med familiens børn om reglerne, og hvordan man omgås hund. Herunder, at man lader hunden i fred, når den spiser, når den sover, når den er i kurven, eller når den selv siger fra.
Undersøg muligheder for hundetræning.
Lovpligtig ansvarsforsikring og også gerne sygeforsikring
Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.
Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor, - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.
Det er vigtigt, at du registrerer hunden i Dansk Hunderegister, da dette er lovpligtigt.
Hunden vil i den første tid ofte være urolig, rastløs og sommetider usikker, da alt for den er nyt.
Hund fra internat
Hvis hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet, vil internatet vejlede både ved adoption men også i tiden efter.
Faktisk har du livline på din nye hund til internatet, så du altid kan ringe for rådgivning og vejledning hele hundens liv.
Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem.
Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt.
Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt.
Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.
Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem.
Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.
Ros, aldrig straf
Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf.
Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt.
De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden.
Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende.
Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret.
Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.
Bliv enige om, hvad hunden må og ikke må.
Aftal hvem, der har ansvar for hvad.
Hegn haven sikkert ind.
Sørg for nødvendigt udstyr: kurv eller tæppe, vand- og madskål, halsbånd, sele, snor, lovpligtigt hundetegn, legetøj, foder.
Tal med familiens børn om reglerne, og hvordan man omgås hund. Herunder, at man lader hunden i fred, når den spiser, når den sover, når den er i kurven, eller når den selv siger fra.
Undersøg muligheder for hundetræning.
Lovpligtig ansvarsforsikring og også gerne sygeforsikring
Sørg for en transportkasse og en ekstra person, som under kørslen hjem, kan sidde ved siden af kassen og berolige hunden, så den føler sig tryg.
Er transporten hjem lang, og hunden skal luftes for at besørge undervejs, sørg da for at have hunden i snor, - den kender dig ikke endnu og ved ikke, at du er ny ejer.
Det er vigtigt, at du registrerer hunden i Dansk Hunderegister, da dette er lovpligtigt.
Hunden vil i den første tid ofte være urolig, rastløs og sommetider usikker, da alt for den er nyt.
Hund fra internat
Hvis hunden har haft et midlertidigt ophold på internatet, vil internatet vejlede både ved adoption men også i tiden efter.
Faktisk har du livline på din nye hund til internatet, så du altid kan ringe for rådgivning og vejledning hele hundens liv.
Før internatopholdet har hunden haft et – eller måske flere hjem.
Det stiller krav til ny ejer om ekstra rummelighed og indsigt.
Ofte vil hunden i den første tid være urolig, rastløs og sommetider usikker. For den er alt nyt.
Ofte ses også stressfældning – som efter de første måneder vil aftage.
Hunden har naturligvis en bagage og vant til måske at tigge – sove i sengen – være i møblerne, eller andet, som ikke er ønsket i det nye hjem.
Alle hunde kan lære nyt - også at ændre vaner. Men for at lære, må der først opbygges en relation mellem ny ejer og hund, før læring kan begynde.
Ros, aldrig straf
Hunde lærer ved brug af ros og belønning – og lærer aldrig af straf.
Hunde er både omstillingsparate og villige til at lære nyt.
De lærer bedst, hvis mennesket i ”den anden ende” har indsigt og viden.
Sænk derfor kriterier og ambitioner og giv hunden mulighed for først at lande i de nye omgivelser og lære jer at kende.
Vi anbefaler altid at starte til hundetræning – også selvom, det er en voksen hund, man har adopteret.
Det er kvalitetstid og er med til at etablere et samarbejde – som er helt essentielt for et glædeligt samvær for begge parter de næste mange år.
Find meget mere info her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/familiedyr/hund
Øvrige informationer
Vores hunde er flokdyr og rovdyr.
Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.
Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet.
Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov.
Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race.
Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok.
Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.
Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring!
Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål. At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.
Adoptionen af hund fra internatet er omfattet af købelovens bestemmelser og evt. tvister kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.
Vores hunde er flokdyr og rovdyr.
Hundens stamfader er den grå ulv, og dyrene i en ulveflok er dybt afhængige af hinanden for at overleve.
Derfor har ulve et sublimt signalsprog, som nutidens hunde – i dag omkring 400 racer – har arvet.
Udviklingen og 400 forskellige racer, med vidt forskellige arbejdsegenskaber og udseende, gør, at der nærmest er en race til alle behov.
Derfor er det vigtigt – inden man køber hund – at man sætter sig ind i netop den race.
Så man får valgt hund, som kan indfri ens forventninger – og – så vi kan imødekomme hundens behov.
For hunden er vi mennesker – og andre hunde – dens flok.
Det betyder ikke, vi er ens, men at vi har alle forudsætninger for at lære at forstå hinanden og indgå i et fantastisk socialt samspil.
Hunden kan ikke lære at tale vores sprog, men vi kan lære at forstå dens sprog. Og det skylder vi den.
Hunden er et produkt af arv og miljø, genetik og – erfaring!
Hundens instinkter er alle medfødte anlæg, som tjener et formål. At jage byttedyr, gø advarende, når der kommer nogen, grave føde ned, at parre sig for at reproducere (og interessen er lige stor ved hanner og tæver) osv.
Adoptionen af hund fra internatet er omfattet af købelovens bestemmelser og evt. tvister kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.
Hent vejledningen som PDF
Følgende hunderacer kategoriseres som mynder:
Afghansk Mynde
Azawakh
Borzoi
Chart Polski
Galgo Espanol
Greyhound
Hjortehund
Irsk Ulvehund
Italiensk Mynde
Kazakh Tazy
Magyar Agar
Saluki, glathåret
Saluki, langhåret
Sloughi
Whippet