Svineproducenter fastholder, at der er fuldt indblik i hverdagen for danske grise. Fem forhold peger dog på, at offentligheden i realiteten kun får lov at se et renskuret billede af svinestierne.
I kølvandet på TV2-dokumentaren 'Hvem passer på grisene?' kører diskussionen om, hvor åbent landbruget - og særligt svineproduktionen - er. Hvor sjældent et indblik i svinestien giver dokumentaren, som bygger på optagelser fra aktivister, der er trængt ind i staldene?
Meget tyder på, at det er et mere upoleret billede af forholdene, end når svinebønderne selv byder indenfor eller bliver kontrolleret. Her er fem eksempler på, at svineproduktionen ikke er transparant.
1. Gør klar til TV-besøg
Når medierne kommer på besøg, får svineproducenten tilsyneladende travlt. I 2010 åbnede nuværende formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, stalddøren for tv-programmet Kontant. Da Dyrenes Beskyttelse, der var med på besøget, fandt brud på dyreværnsloven på billederne, undrede det svineproducenten:
"Jeg havde haft tre personer til at gå stalden igennem for at sikre mig, at forholdene i stalden var i top. Det var en pressekonsulent fra Axelborg, min far samt Lindhardt Nielsen, formand for svinebranchen i Danmark," som Søren Søndergaard skrev i en reaktion på udsendelsen.
Søren Søndergaard er en af de tre svineproducenter, der får afsløret forholdene i deres stalde i TV 2-dokumentaren, og som er politianmeldt af Dyrenes Beskyttelse.
2. Otte timers oprydningsarbejde
En aktindsigt i en intern mail afslørede, året inden Kontant-programmet, de store krav til oprydning og klargøring, Landbrug & Fødevarer stillede til deres medlemmer, før pressen fik lov at komme på besøg i stalden. Det var ikke så lidt, der skulle til:
"Det kræver en del forberedelse fra landmandens side. I hvert fald fem til otte timers arbejde," som det hed i mailen.
Af mailen fremgår også en tjekliste, som kan bruges til oprydningsarbejdet før mediebesøg:
- Sygestier skal være i orden mht. blødt leje og varme
- Tjek, at alle syge grise enten er aflivet eller er kommet i sygesti
- Alle stier skal have rode- og beskæftigelsesmateriale
- Ingen brokgrise, grise med alvorlige halebid eller halte grise må stå i de almindelige stier
- Pænt og ryddeligt i stalden – udleveringsrum og foderrum skal holdes pæne og ryddelige
- Smid halm ind i stierne, inden vi kommer (det gør I normalt, men så han kan se mængde og effekt)
- I skal kunne redegøre for jeres medicinregistrering – hvis I har skemaer eller andet hængende
- Dyrlægerapporter skal være til rådighed, hvis han vil se dem
Dyrenes Beskyttelse har forgæves forsøgt at få opdaterede oplysninger om kravene til mediebesøg fra Landbrug & Fødevarer.
3. Undgår uanmeldt kontrol
Åbenheden overfor myndighederne kan også gradbøjes. Det er ganske vist et lovkrav, at kontroller af dyrevelfærd i staldene skal være uanmeldt. Men Fødevarestyrelsens vejledning for kontrollen giver mulighed for at varsle besøget, hvis det ikke er lykkes at få adgang til dyrene under to uanmeldte besøg.
Det vil typisk være de store virksomheder med flere besætninger, hvor ejer undskylder sig med ikke at være på stedet, når Fødevarestyrelsen ankommer uanmeldt - og derfor kan få besøget udsat. Dermed har de store producenter bedre muligheder for at forberede sig på kontrollen. Anmeldte kontrolbesøg skal gennemføres inden for 48 timer. Dyrenes Beskyttelse har opfordret Rigsrevisionen til at kigge på denne praksis i undersøgelsen af kontrollen med dyrevelfærden i danske svinebesætninger.
4. Dyrlæger sikrer Åbent Landbrug
Åbent Landbrug, det årlige event med mulighed for at besøge produktioner, bruges også ofte i debatten om erhvervets transparens. Men også her er der sat ekstra ind for at få svinestierne til at tage sig godt ud. Arrangementet er betalt af svineafgiftsfonden, og pengene går blandt andet til et dyrlægebesøg til alle besætninger dagen før stalddørene åbnes. Det fremgår af fondens projektbeskrivelse.
Der går også midler fra fonden til ”beklædning med ”grisebudskaber” til værter og medhjælpere”, hvilket blandt andet skal sikre ”åbenhed for gæsterne”, som det hedder i dokumentet.
5. Travlt før dyrlægebesøg
Svinebosserne henviser også til de regelmæssige besøg fra besætningsdyrlægen. Men disse besøg er anmeldte, og kilder fra landbruget fortæller om travlhed, før dyrlægen bliver lukket ind i staldende.
”Inden det aftalte dyrelægebesøg styrter ejer og en medarbejder rundt i stalden for at finde dyr, som skal aflives og fjernes, inden dyrlægen kommer. Dem, de ikke når at få aflivet, bliver placeret i en sygesti helt bagerst ovre i hjørnet. Og der blev snakket om, at de skal aflede dyrlægen fra det hjørne,” lyder det fra en tidligere medarbejder i en dansk svineproduktion, der ønsker at være anonym.