Misforståelser og manglende regler har i årevis betydet, at kaniner lider under forhold, der er milevidt fra deres behov. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at handle på dét, politikerne allerede er enige om: Nemlig at velfærden for kaniner skal forbedres.
Kaniner er blandt de mest udbredte kæledyr i Danmark, hvor omkring 160.000 lever i private hjem. Alligevel er kaniner en af de kæledyrstyper, der er mindst beskyttet af lovgivningen. Ifølge familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, er det på høje tid, at der bliver skabt regler for kaniner:
- Kaninhold i Danmark er rent ud sagt det vilde vesten. Igen og igen møder vi kaniner, der døjer med livslange helbredsproblemer, fordi der mangler regler mod avl på ekstreme træk som hængeører. Der er heller ingen regler for, hvor mange kaniner, man kan have, ligesom man kan holde dem under de mest groteske forhold. Når man så ikke gider at have dem mere, bliver de dumpet eller på anden måde kasseret, forklarer han og slår fast:
- Der er et kæmpe behov for, at vi får lavet en bekendtgørelse, der opstiller regler for hold af kaniner.
Politisk velvilje – men endnu ingen handling
I forbindelse med Dyrevelfærdsaftalen fra 2024 var der politisk enighed om, at velfærden for kaniner – både i produktion og privat hold – skal forbedres. Knap to år senere er det ved at være på høje tid, at Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får omsat aftalens intentioner til en række konkrete regler om kaninhold i Danmark. For kaninerne er der ingen tid at spilde:
– Kaniner er aktive og sociale dyr med komplekse behov, men i dag er deres velfærd i høj grad overladt til ejerens velvilje. Det er ikke godt nok. Hvis Dyrevelfærdsaftalen skal have reel betydning, skal den føre til klare og bindende regler, der sikrer kaniner plads, social kontakt og beskytter dem mod lidelse, siger Jens Jokumsen.
Dyrenes Beskyttelse foreslår en række konkrete tiltag, der kan løfte velfærden markant for kaniner:
1. Krav til plads og burstørrelse
I dag findes der ingen lovkrav til, hvor meget plads en kanin skal have. Resultatet er, at mange kaniner lever i bure, der er så små, at de ikke kan hoppe, løbe eller udøve naturlig adfærd. Der er behov for klare minimumskrav, hvor Dyrenes Beskyttelses anbefaling er mindst ni kvadratmeter til to kaniner, men meget gerne større.
2. Krav om social kontakt
Kaniner er udprægede sociale dyr, men mange holdes alene uden mulighed for kontakt med artsfæller. Dyrenes Beskyttelse foreslår krav om, at kaniner enten holdes sammen med en artsfælle eller som minimum kan se og sanse andre kaniner.
3. Mærkning og registrering
Det er i dag frivilligt at mærke og registrere kaniner. Det gør det vanskeligt at placere ansvar, når kaniner dumpes eller findes herreløse. Et obligatorisk registreringskrav vil styrke ansvarligt ejerskab og gøre det lettere at forebygge dyreværnssager.
4. Regler for sund avl
Der mangler regler, der beskytter kaniner mod avl på ekstreme træk, såsom hængeører, som kan give livslange helbredsproblemer. Dyrenes Beskyttelse foreslår krav om sund avl, så kaniners udseende ikke gør dem syge, og at der ikke må avles med kaniner med alvorlige genetiske lidelser.
5. Loft over antal kaniner i privat hold
Uden en øvre grænse kan private dyrehold vokse ukontrolleret. Et maksimum for antal kaniner vil kunne forebygge mistrivsel og gøre det lettere for myndighederne at gribe ind i tide.
Derudover foreslår Dyrenes Beskyttelse en række konkrete forbud og begrænsninger, herunder forbud mod:
- at vende kaniner om på ryggen i daglig håndtering
- at løfte kaniner i ørerne
- at holde kaniner på trådbund
- at bruge levende kaniner til jagthundetræning