Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Det kommer ikke til at medføre mærkbare ændringer i fødevarepriserne, beskæftigelsen, dansk eksport eller samfundsøkonomien, hvis Folketinget hæver pladskravene til grisene med 50 procent efter valget. Sådan lyder hovedkonklusionen i en netop udgivet rapport fra den økonomiske tænketank Kraka. Dermed er døren åben for dyrevelfærdsmæssige forbedringer i svineproduktionen for en kommende regering, mener Dyrenes Beskyttelse.
”Hensyn til dansk økonomi, beskæftigelse og fødevarepriserne har længe blokeret for at hæve dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Med de her beregninger i hånden falder de økonomiske argumenter mod bedre dyrevelfærd bort. Et kommende Folketing kan derfor trygt sikre mere plads til grisene”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Helt konkret viser beregningerne, at det i værste fald vil koste det danske samfund 4,6 mia. kr. i 2050, hvilket svarer til 0,07 procent af bruttoværditilvæksten, hvis pladskravene hæves for grisene. Det vil med andre ord ikke have nævneværdige konsekvenser for dansk økonomi. Samtidig vil fødevarepriserne, beskæftigelsen og den samlede danske eksport forblive uændret, fastslår Kraka.
Landbrugets økonomiske bidrag er begrænset
Kraka har også regnet på, hvor stor landbrugets betydning er for dansk økonomi i sin nuværende form. Beregningerne viser, at landbruget bidrager med 27 mia. kr. til Danmarks bruttoværditilvækst. Hertil kommer 6-7 mia. kr. i EU’s landbrugsstøtte. Til gengæld udgør landbrugets samfundsøkonomiske omkostninger 14,7 mia. kr., når det gælder klima, havmiljø og luftforurening. Omkostningerne for forurening af drikkevandet og øvrige negative eksternaliteter er altså ikke en del af beregningerne her.
De store samfundsøkonomiske konsekvenser skyldes blandt andet, at landbruget er den største udleder af både drivhusgasser, ammoniak og kvælstof til havmiljø i Danmark.
”Det intensive landbrug koster ikke kun dyrt for grisene, men også for naturen, vores fælles drikkevand og de vilde dyr, der ser deres levesteder forsvinde. Det er på høje tid, at vi igen får et balanceret landbrug, så vi har liv i fjordene, rent vand i hanen og bedre dyrevelfærd”, siger Britta Riis.
Vil bringe Danmark tættere på svenske standarder
I dag har en dansk gris på op til 110 kilo krav på 0,65 kvadratmeter. Hæver man pladskravene med 50 procent, så vil danske grise derfor få omkring én kvadratmeter. Det matcher kravene i f.eks. den svenske svineproduktion, hvor dyrevelfærden er betydeligt højere.
”Vi ved, at dyrene bliver stressede, syge og kommer til skade, fordi de står mast sammen. Det medfører halebid, som landbruget hidtil har håndteret ved at klippe grisens hale, selvom det har været ulovligt i mere end 30 år. Mere plads kan derfor være et fundament til at løse flere af de store dyrevelfærdsmæssige problemer i den konventionelle svineproduktion ”, siger Britta Riis.
- 50 procent mere plads til grisene kan ifølge Kraka ”ske uden at belaste samfundsøkonomien eller betalingsbalancen nævneværdigt, og rejser spørgsmålet, om vi prioriterer landbruget rigtigt i forhold til konsekvenserne for miljø, klima og dyrevelfærd”.
- 50 procent mere plads vil derudover ikke ændre på fødevarepriserne, beskæftigelsen eller nettoeksporten.
- Landbruget bidrager med 27 mia. kr. til Danmarks bruttoværditilvækst.
- Til gengæld vurderes landbrugets samfundsøkonomiske omkostninger ved skader på alene klima, havmiljø og luftforurening at være 14,7 mia. kr. Skader på eksempelvis drikkevand er altså ikke medregnet her.
- Der er 57.000 fuldtidsbeskæftigede i hele landbruget.
