Til påskefrokosten står frikadeller, leverpostej og pålæg på bordet i mange danske hjem. Men bag de klassiske påskeanretninger gemmer sig oftest en gris, der har levet et kort og hårdt liv. Dyrenes Beskyttelse guider dig til at finde et mere dyrevenligt alternativ.
Mange supermarkeder kører påsketilbud til de mange retter, der hører sig til frokostbordet – heriblandt også på gris. Men når kiloprisen på kødet er lav, betyder det, at grisene er opdrættet under forhold, hvor omkostningerne er barberet helt i bund.
- Når man rækker ud efter den billige fars til frikadeller i supermarkedet, har grisen reelt levet som en burgris, fortæller Birgitte Damm, der er dyrlæge og chefkonsulent i landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.
At leve som en burgris indebærer blandt andet, at grisen ikke har haft adgang til det fri på noget tidspunkt i sit liv. I stedet tilbringer den hele livet i en industristald, hvor den er presset sammen med andre grise på meget lidt plads. En slagtegris på op til 110 kilo har for eksempel kun krav på 0,65 m² at bevæge sig på.
- Det er selvsagt alt for lidt plads. Fra naturens side er grise nysgerrige, udforsker deres omgivelser og har brug for noget at beskæftige sig med, men i staldene kan de næsten ikke bevæge sig. Det er uacceptable forhold for dyrene. Grise er komplekse og sansende væsner med mange behov, som slet ikke bliver tilgodeset på så lidt plads, siger hun.
Et liv uden mor og hale
Manglende plads er langtfra det eneste kritisable forhold i grisens liv. Kun cirka fire uger efter den bliver født, bliver grisen fjernet fra sin mor, fordi soen skal gøres klar til næste kuld unger.
Når grisene er bare få dage gamle, får de klippet deres haler, fordi landmanden vil forhindre dem i halebid. Men grisene bider kun i haler, når de mistrives eller er meget stressede. Indgrebet er smertefuldt for dyrene og har i over 30 år været ulovligt at udføre rutinemæssigt i Danmark. Alligevel bliver over 95 procent af alle pattegrise halekuperet.
- Det er endnu et eksempel på, at man tilpasser dyrene til produktionen og ikke omvendt. Det hele handler om at gøre produktionen så effektiv som muligt, så man kan levere billigt grisekød i stedet for at tage hensyn til dyrenes behov. De vilkår, grisene lever under, er på ingen måde god dyrevelfærd, fortæller Birgitte Damm.
Lad ikke grisen betale prisen
Langt de fleste grise i Danmark er produceret under disse forhold, men hvis du gerne vil gøre noget for grisene på påskebordet, er der flere veje at gå. For eksempel kan du servere et plantebaseret alternativ eller vælge en fars med bedre dyrevelfærd.
Det mere dyrevenlige alternativ er dyrere, fordi grisene har levet under bedre forhold med blandt andet mere plads og hele haler. Gå efter kød med mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ eller Ø-mærket, eller besøg en gårdbutik, der sælger kød fra fritgående grise.
Gør påsken mere grøn i år
Du kan let lade påsken omfatte både dyrene og klimaet ved at sætte plantebaserede retter på bordet i stedet for. Det kan være alt fra en saftig plantebaseret fars lavet på svampe til en nøddepostej med masser af umami og sprød skorpe.
Et andet grønt alternativ, der ligner den klassiske frikadelle, er linsefrikadeller. Laves de på røde linser og med de rette krydderier som spidskommen og paprika, kan de både i tekstur og smag ramme den samme umami, som en frikadelle lavet af gris.
Ud over at mindske behovet for intensiv kødproduktion giver plantebaserede påskeanretninger et markant lavere klimaaftryk og kan være en måde at skabe nye, hyggelige madtraditioner på – uden at gå på kompromis med smag og påskehyggen.
