Grisene vejrer morgenluft efter et folketingsvalg, hvor de endte øverst på den politiske dagsorden. Vi fortæller her, hvordan det gik til, at vi fik et svinevalg.
Det er ikke just kutyme at sætte grisene højt på den politiske dagsorden. Det, selvom problemerne i svineproduktionen med jævne mellemrum har fundet vej til overfladen, siden dyrlæge og chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse Birgitte Iversen Damm i 2010 gravede frem, at der dagligt dør 25.000 pattegrise i de danske svinestalde. En afsløring, som dengang blev bragt i TV-Avisen.
Vejen til svinevalget har med andre ord været lang, men det seneste halvandet år er tempoet accelereret.
- Alternativet: ’Langt mere plads’ i staldene, totalforbud mod halekupering, tidligst fravænning efter syv uger og totalforbud mod fiksering af søer.
- Radikale Venstre: Dobbelt så meget plads i staldene, efterlevelse af eksisterende forbud mod rutinemæssig halekupering, fravænning tidligst efter 6 uger og forbud mod fiksering.
- SF: Mindst en kvadratmeter pr. gris, stop for halekupering, fravænning tidligst efter fire uger og udfasning af fiksering.
- Enhedslisten: Minimum en kvadratmeter pr. gris, stop for halekupering, tidligst fravænning efter syv uger og forbud mod fiksering.
- Socialdemokratiet: ’Mere plads’ til grisene, flere grise med haler og udfasning af fiksering af diende søer.
De fem partier vil alle have et stop for ekstrem avl. Fire ønsker en efterlevelse af reglen om, at grisene maksimalt må transporteres i otte timer. Alternativet vil have tiden sat ned til maksimalt tre timer. DF og Konservative har desuden markeret sig i debatten med krav til flere hele haler, mere plads og lavere dødelighed i staldene.
Kickstart med kampagner og dokumentar
I december 2024 rullede første del af dokumentaren ’Hvem passer på grisene?’ over skærmen hos TV 2. Her blev seerne præsenteret for frygtelige billeder fra Fødevarestyrelsens kontroller med syge og tilskadekomne grise.
Sideløbende lancerede Dyrenes Beskyttelse kampagnen ’Dumme svin findes ikke’, der både fortalte om de kummerlige forhold, som grisene lever under i den konventionelle produktion, og samtidig hvor klog og fascinerende dyret med tryne og krølle på halen er.
– Langt de fleste grise er i dag gemt bag staldmure. Det betyder, at danskerne hverken ved, hvor dårlige forhold de lever under, eller ser, hvor fantastiske dyr de er. Det var nødvendigt at minde danskerne om det, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
’Dumme svin findes ikke’-kampagnen var ikke blot en oplysningskampagne, men også en underskriftsindsamling, og i september 2025 kunne vi aflevere 108.141 underskrifter til politikerne på Christiansborg.
Samlestedsfinten
Fra august satte vi fokus på svinetransporter med kampagnen ’Tryk stop for grisene’. Vi ved, at transporterne er lidelsesfulde for dyrene, selv når lovgivningen overholdes, men vi havde også en mistanke om, at lovgivningen alligevel ikke blev overholdt. Derfor fulgte vi efter en svinetransport til Italien, hvor vores mistanke viste sig at holde stik.
Svinetransportøren havde opgivet et bestemmelsessted i det nordøstlige Italien. Bestemmelsesstedet skal være det sted, hvor turen ender og ikke en mellemstation. Men efter otte timers pause blev grisene kørt videre på en tur, der dermed endte med at være i strid med loven, idet både tids- og temperaturgrænserne blev overskredet.
Vi politianmeldte den ansvarlige for turen, men vi mistænkte samtidig, at vedkommende ikke var ene om at snyde. I december allierede vi os derfor med en italiensk dyreværnsorganisation, der overvågede stedet, hvortil grisene blev transporteret.
Igen kunne vi konstatere, at det kun var over for myndighederne, at det skulle være grisenes bestemmelsessted, for grisene blev transporteret videre kort efter ankomst. Igen måtte vi gribe til politianmeldelse – denne gang af tre forskellige virksomheder.
Aktivister filmede i svinetopfolks stalde
I november trillede så andet afsnit af ’Hvem passer på grisene?’ over skærmen i danskernes stuer. Længe er enhver afsløring af dårlig dyrevelfærd blevet mødt af landbrugsorganisationerne med fortællingen om, at de kritisable forhold kun gælder få brodne kar. Den myte blev punkteret.
Aktivister var brudt ind og havde optaget video hos topfolkene i svineproduktionen, hvor dyrene led, og lovbruddene stod i kø. Det fik Dyrenes Beskyttelse til at politianmelde fire producenter, der alle bestrider topposter i den danske svineproduktion.
– Det er fuldkommen underordnet, om du er deltidssvineproducent med få grise, eller om du er storproducent og samtidig formand for Landbrug & Fødevarer.
– Dyrevelfærdsloven gælder for det enkelte dyr, lød det fra Britta Riis ved den lejlighed.
De mange afsløringer om grisene begyndte nu også at finde vej til Christiansborg. Daværende minister for landbrug, fødevarer og fiskeri, Jacob Jensen, måtte alene i januar 2026 stille op til hele fem samråd, hvor han skulle svare på kritiske spørgsmål om, hvorfor man tillader det nuværende system.
Borgerforslag viste folk, at de ikke er alene
Reaktionerne var nu mange og stærke fra såvel høj som lav, der forlangte bedre forhold for dyrene. Dyrenes Beskyttelse inviterede en række organisationer og markante stemmer til at være medstillere af et borgerforslag om akut hjælp til grisene, der nåede 50.000 underskrifter på tre døgn.
– Jeg har på bagkant mødt flere folk, der i årevis har været optaget af grisenes forhold, men som har følt sig alene med det. Borgerforslaget viste, at vi er mange, der ønsker markante forbedringer, siger Britta Riis.
Skriv under på borgerforslaget om akut hjælp til grisene nu.
Svinestopmøde og demonstration
Borgerforslaget blev det perfekte afsæt til et folketingsvalg, hvor Mette Frederiksen allerede ved udskrivelsen italesatte dyrevelfærd. Under en uge inde i valgkampen havde vi sammen med en række organisationer arrangeret et såkaldt svinestopmøde på Christiansborg med talrig deltagelse af både politikere og medier.
’Alliancen for et svinevalg’ blev stiftet – den samler privatpersoner, politikere og organisationer under én paraply for at sætte fokus på drikkevand, havmiljø, affolkning af landdistrikter og dyrevelfærd.
Valget bød også på en duel mellem de to statsministerkandidater Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen. Her valgte Mette Frederiksen at tage svinedebatten op og udfordre sin kollega direkte på, om han vil være med til at gøre noget for grisene. I de følgende partilederrunder valgte både DR og TV 2 at have svineproduktion med som et tema, der skulle debatteres af de deltagende.
Endnu en indikator for, hvor stor en bevægelse der fandt sted under valgkampen. At bevægelsen også var folkelig, stod klart, da Dyrenes Beskyttelse kunne offentliggøre en meningsmåling, der viste, at over halvdelen af vælgerne mente, at dyrevelfærd i landbruget var vigtigt for, hvor deres kryds skulle sættes.
Det var flere tusinde mennesker også med til at understrege, da de to dage før valget gik på gaden til svinedemonstration arrangeret af Dyrenes Beskyttelse sammen med Greenpeace, Landsforeningen mod Svinefabrikker, Miljøbevægelse NOAH, Klimabevægelsen i Danmark, World Animal Protection, Anima, Dyrenes Alliance, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Svinevalg 2026 og Frie bønder – Levende Land.
Det skete til stor bevågenhed fra både medier og deltagende politikere. Politikerne kom med flere udspil.
Alternativet gjorde det hurtigt til et ultimativt krav, at forslagene i borgerforslaget skulle indføres, hvis de skal lægge mandater til en regering. Enhedslisten politianmeldte Landbrug & Fødevarer og DanBred for ekstremavl, og SF meldte ud, at de vil have et stop for ny konventionel svineproduktion.
Under den allersidste tv-debat aftenen før valgdagen tilkendegav samtlige partier, at det var nødvendigt at gøre det bedre for grisene.
