Ulven kan vække stærke følelser. På sociale medier florerer fortællinger om ulve, der skulle gøre skove og stier utrygge, især for børn. Men hvad siger ekspertstemmerne egentlig om risikoen ved at møde en ulv i den danske natur?
Sommerens hændelser med ulve, der kom for tæt på mennesker i Vest- og Nordjylland har atter fået debatten til at blusse op. Er Danmark stort nok til ulve? Kan børn færdes frit i ulveområder? Og hvad med hundelufterne? Spørgsmål og påstande står i kø, men hvor farlig er ulven egentlig?
Ulven er et stort rovdyr, og det er helt naturligt at tage den alvorligt og vise respekt. Men at tage et dyr alvorligt er ikke det samme som at frygte det. Og dykker man ned i den viden, der findes om ulves adfærd og angreb på mennesker, er konklusionen klar: Risikoen for, at en vild ulv angriber et menneske i Danmark, er ekstremt lille, forklarer Dyrenes Beskyttelses zoolog, Michael Carlsen:
- Ulven er et almindeligt forekommende rovdyr i den europæiske natur, og hvis vi vender blikket mod lande som Italien og Schweiz ser vi, at ulve og mennesker formår at sameksistere, selv om både befolkningstæthed og ulvebestand er større end herhjemme. Problemet er, at ulven var udryddet i Danmark i 200 år, inden den vendte tilbage i 2012, så vi er ikke længere vant til at sameksistere med den, og så kommer frygten, siger han og konstaterer:
- Jeg vil dog vove at påstå, at Danmark er et af de lande i verden, hvor vi har allermindst at bekymre os om i naturen.
Forskning fra både Europa og Nordamerika viser da også, at ulve med normal adfærd undgår mennesker og trækker sig, når de opdager os. De lever godt nok i landskaber tæt på veje, huse og mennesker, men det betyder ikke, at de ønsker kontakt. Tværtimod vil en ulv som regel forsvinde, længe før vi når at få øje på den.
Der er andre dyr i den danske natur som hvepse og flåter, der reelt kan give mennesker problemer modsat ulve. Det handler ikke om, at man ikke skal respektere ulven, men om at sætte risikoen i perspektiv.
Michael Carlsen, zoolog hos Dyrenes Beskyttelse
Ulven er ikke et monster
Myter om ulven har dybe rødder. Fortællinger om den store stygge ulv lever videre i film, eventyr og dramatiske opslag på sociale medier. Når en ulv bliver set i nærheden af et sommerhusområde eller på en mark, kan et enkelt billede hurtigt blive delt som et bevis på, at den er farlig.
- Når en far mener, at hans datter ikke længere kan cykle gennem skoven på vej til ridning, fordi der lever ulve i området og i stedet sender hende ud i trafikken, som er meget farligere end ulven, så er det udtryk for en noget urealistisk risikovurdering. Desuden koster heste et barn livet cirka hvert tredje år i Danmark. Ridning og heste er dermed langt farligere end ulve, konstaterer Michael Carlsen.
På trods af fakta vokser frygten, så snart en ulv har vist sig tæt på mennesker, men en observation fortæller ikke i sig selv, om en ulv er aggressiv. Ulve kan ses nær bebyggelse, på veje eller i åbne landskaber, særligt når de er unge og på vandring. Det afgørende er, hvordan dyret reagerer. En ulv med normal adfærd holder afstand eller trækker sig, når den opdager mennesker.
- Det betyder også, at man skal lade være med at opsøge ulve. Vilde dyr skal have fred, og man skal hverken fodre dem, følge efter dem eller forsøge at komme tættere på for at tage billeder. Når mennesker giver vilde dyr mad, kan dyrene lære, at mennesker er forbundet med føde. Det er en udvikling, vi skal forebygge, siger Michael Carlsen.
- Der er ikke registreret ulveangreb på mennesker i Danmark.
- Ulveangreb på mennesker er yderst sjældne i Europa.
- Danske ulve er meget nataktive for at undgå mennesker.
- Problemer opstår især, hvis en ulv vænner sig til mennesker, typisk gennem fodring.
- En opsøgende ulv er noget, myndigheder og forskere tager alvorligt, fordi adfærden ikke er normal.
Meget sjældne ulveangreb
Når forskere undersøger ulveangreb på mennesker, skelner de blandt andet mellem forsvarsangreb, angreb fra syge dyr og de meget sjældne tilfælde, hvor en ulv har opfattet et menneske som et byttedyr. Historisk har sygdommen rabies spillet en stor rolle i mange af de dokumenterede angreb, mens egentlige angreb, hvor mennesket er udset som bytte, er yderst sjældne i det moderne Europa.
I Danmark findes der ikke dokumenterede ulveangreb på mennesker fra tiden før ulvens forsvinden i 1800-tallet, selv om ulven dengang var en del af den danske natur. Og siden ulven vendte tilbage i 2012, har risikoen for angreb på mennesker været vurderet som ekstremt lille af danske fagfolk.
- Der er andre dyr i den danske natur som hvepse og flåter, der reelt kan give mennesker problemer modsat ulve. Det handler ikke om, at man ikke skal respektere ulven, men om at sætte risikoen i perspektiv, forklarer Michael Carlsen og konstaterer at den hjemlige frygt ikke er rationel:
- Danskere tager gladeligt til både Tyskland og Sverige og går i skovene der. Det er lande, hvor der lever både ulve og andre store rovdyr. Herhjemme kan frygten alligevel komme til at fylde uforholdsmæssigt meget, fortæller Michael Carlsen.
Ikke umiddelbart. Der er ikke registreret ulveangreb på mennesker i Danmark, og myndighederne beskriver det som meget sjældent, at ulve er nærgående over for mennesker.
Ja, det kan ske, men forskningen peger på, at det er yderst sjældent i Europa. Når alvorlige hændelser forekommer, hænger de ofte sammen med særlige forhold, for eksempel rabies eller ulve, der har vænnet sig til mennesker.
Forskere peger på, at ulve kan blive mindre sky, hvis de gentagne gange lærer at forbinde mennesker med noget positivt, især føde. Derfor er fodring af ulve et alvorligt problem.
Bevar roen, stå stille og giv ulven mulighed for at trække sig væk. Hvis den ikke gør det, så gør dig synlig, tal højt, klap i hænderne og træk dig roligt tilbage uden at løbe.
Som udgangspunkt ikke, hvis hunden er i snor. Rådet er at kalde hunden til sig og holde den tæt på, hvis man møder en ulv.