To killinger leger sammen på internatet
Lille sorthvide Conrad blev fundet dumpet på gaden, da han kun var fem uger gammel. Foto: Cathrine Cocks / Dyrenes Beskyttelse

Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren

I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.

Skrevet af:
Sofia Laura Pilehave Lundgren og Benedicte Lorenzen

Kroppen var mager, og øjnene var forvirrede og skræmte, da den fem uger gamle killing Conrad blev fundet dumpet midt på gaden. En flok ældre katte var begyndt at flokkes om ham og ville jage ham bort, men heldigvis blev han samlet op i tide.

Conrad er blot en af de rekordmange katte og killinger, der i sommermånederne er blevet indleveret på Dyrenes Beskyttelses internater. Fra 1. maj til 31. august tog internaterne imod 3.767 katte, mod 3.540 i samme periode sidste år. 

Forårs- og sommermånederne er hvert år en travl tid på internaterne, fordi mange killinger bliver født, og flere katte efterlades, bliver fundet herreløse eller har behov for pleje. Men i år har tilstrømningen været større end nogensinde før. Og selv om sommeren er gået over i efterår, fortsætter kattene med at komme ind på internaterne hver dag. 
 

Internater under pres

Tusindvis af de katte, der kommer ind på internaterne i løbet af sommeren, er helt små killinger uden mor, som er blevet dumpet i vejkanten, på rastepladser eller foran internatets dør. Og de mange killinger har akut behov for hjælp, hvis de skal overleve, fortæller Dyrenes Beskyttelses internatschef, Karina Fisker:

- Når vi taler om de mindste killinger uden mor, kræver de en helt særlig indsats. De kan ikke selv regulere deres temperatur, de kan ikke spise selv, og de har brug for pleje døgnet rundt. Helt konkret betyder det, at de skal have mad hver anden til tredje time – også om natten – og overvåges tæt for at sikre, at de udvikler sig, som de skal, siger hun. 

De plejekrævende killinger får internaternes ansatte til at løbe stærkt, og derfor er hjælpen fra frivillige kræfter helt afgørende:

- De frivillige på internaterne gør en kæmpe forskel i socialiseringen af kattene, og så er vores plejefamilier en virkelig vigtig del af vores bemanding. Uden de gode plejefamilier ville vi have svært ved at håndtere de mange katte og killinger, siger Karina Fisker.

Manglende kastration eller sterilisering er hovedårsagen til, at Dyrenes Beskyttelses internater hver sommer er ved at bukke under for arbejdspresset med at passe de mange uønskede katte og killinger.

- Det starter ofte med én kat, der ikke er kastreret eller steriliseret. Kort tid efter kan der stå et helt kuld killinger, som ejeren ikke har mulighed for at tage ansvar for. Så ender de hos os. Hvis flere fik deres kat kastreret eller steriliseret, ville vi se langt færre uønskede killinger. Ansvar begynder længe før, killingerne bliver født, forklarer Karina Fisker.

Mærkning og registrering er afgørende

Dyrenes Beskyttelse opfordrer katteejere til at få deres kat mærket og registreret, for så er det nemmere at finde kattens ejer, hvis den løber væk eller på anden måde får brug for hjælp.

- Hvis flere katte var mærket og registreret, ville det også lette presset på internaterne, fordi vi hurtigere kunne kontakte ejeren og hjælpe katten hjem igen. I praksis betyder det at ansvaret for dyrene, lander hos internaterne, siger Karina Fisker.

Derfor var det også en historisk sejr, da Europa-Parlamentet i foråret vedtog en ny forordning for hunde og katte. Her var et af hovedpunkterne, at medlemslandene i løbet af 15 år skal indføre regler om fuld id-mærkning og registrering af alle erhvervs- og privatejede katte.

Sommerens mange katte på internaterne beviser dog med al tydelighed, at der er behov for, at Danmark går forrest og får indført reglerne om registrering og mærkning af ejerkatte langt hurtigere end 15 år.

En lille rød kat med benet bundet ind i en bandage
Lille Flemming blev fundet med det ene ben klemt fast i en rottefælde. Heldigvis blev han hurtigt kørt til dyrlægen, hvor han fik behandlet sit ben, lagt forbinding samt fik antibiotika og smertestillende. Foto: Pernille Christensen / Dyrenes Beskyttelse

Når du skal mærke din kat, kan du enten vælge at få tatoveret et nummer i dens øre eller få indsat en chip under huden på dens hals. Begge dele skal udføres af en dyrlæge og sker ofte i i forbindelse med en kastration eller sterilisering. Når katten er blevet mærket, bliver den registreret i Dansk Katteregister, og her er det vigtigt, at ejeren husker at godkende registreringen. Først derefter er registreringen gennemført.

  • Øge bevidstheden om det ansvarlige ejerskab
  • Øge antallet af mærkede og registrerede katte
  • Øge antallet af neutraliserede katte
  • Mindske antallet af katte på internaterne
  • Mindske antallet af dumpede katte
  • Mindske antallet af uønskede killinger
  • Mindske antallet af "ejerløse" katte.

Formålet er ikke rabatter på neutralisering, mærkning og registrering, og gruppen henviser ikke til hvilke dyreklinikker, der deltager i Kattens Uge - kampagnen. Deltagelse er frivillig, og klinikkerne bestemmer selv, hvordan de sætter fokus på det ansvarlige ejerskab.

Organisationerne bag Kattens Uge: Den Danske Dyrlægeforening, Dyreværnet, Kattens Værn, Dyrenes Beskyttelse og Inges Kattehjem.