Dyrenes Beskyttelse bliver en del af den nye grisefirepart, der skal være med til at forme fremtidens danske griseproduktion. Men hvad er en grisefirepart egentlig? Og kan den blive det politiske vendepunkt, grisene har ventet på?
I lang tid var den mest en politisk idé. En grisefirepart. Et måske lidt aparte navn for en forhandlingsgruppe, der længe har hængt i luften som løftet om, at noget skulle ske med dansk griseproduktion.
Nu er den en realitet. Regeringen har i dag præsenteret kommissoriet for den nye grisefirepart, altså rammen for, hvem der skal være med, hvad der skal arbejdes med, og hvor arbejdet skal ende.
Og det er ikke småting, der skal tages fat på. Hele haler. Søer, der kan bevæge sig frit. Færre døde pattegrise, for blot at nævne nogle. Problemer, Dyrenes Beskyttelse i årtier har kritiseret og arbejdet med, og som stadig præger livet for millioner af grise.
Nu bliver de samlet i én stor politisk proces, der skal være med til at forme fremtidens danske griseproduktion.
Dyrenes Beskyttelse er en del af fireparten sammen med blandt andre landbruget, natur- og miljøorganisationer, erhvervslivet og fagbevægelsen.
”Vi har brugt årtier på at diskutere de samme problemer, mens millioner af grise fortsat har betalt prisen. Nu ligger der for første gang en politisk retning, som tager fat om nogle af de helt grundlæggende problemer i produktionen. Vores opgave er at sikre, at det ikke ender som endnu en frivillig aftale, men bliver til reelle forandringer for grisene,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Hvorfor hedder det en firepart?
Navnet kan godt snyde lidt. For der er flere end fire organisationer med.
Fireparten består af regeringen, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Fødevareforbundet NNF.
De fire i navnet henviser i stedet til fire grupper af interesser: regeringen, landbruget, natur-, dyre- og miljøorganisationerne samt arbejdsmarkedets parter i fødevareerhvervet.
Modellen er inspireret af de klassiske trepartsforhandlinger og af Den Grønne Trepart. Tanken er, at parter med meget forskellige interesser skal forsøge at finde fælles løsninger på en stor samfundsopgave.
Det betyder også, at der kan blive hårde diskussioner undervejs. For bedre dyrevelfærd vil flere steder kræve reelle ændringer af den måde, grisene bliver produceret på i dag.
Noget er allerede besluttet
Regeringen har allerede i sit regeringsgrundlag lagt en række mål fast: Ekstrem avl skal forbydes, det eksisterende forbud mod halekupering skal reelt overholdes, fiksering omkring faring og diegivning skal udfases, grise skal tidligst fravænnes fire uger efter fødslen uden mulighed for undtagelser, og der skal stilles krav om mere plads og rodemateriale.
Det er altså ikke selve målene, fireparten skal starte med at forhandle om. Opgaven bliver blandt andet at finde konkrete veje til, hvordan de skal gennemføres og indfases, og hvordan reglerne kan kontrolleres og efterleves i praksis. Regeringen har samtidig sat 2030 som ambition for reel efterlevelse af forbuddet mod halekupering og 2035 for ekstrem avl.
Det er afgørende. For Dyrenes Beskyttelse har gennem årene set flere handlingsplaner og frivillige målsætninger, der så godt ud på papiret, men som ikke lykkedes med at løse de grundlæggende problemer.
Derudover skal parterne blandt andet finde løsninger på, hvordan færre smågrise eksporteres levende, mere af griseproduktionen forædles i Danmark, antibiotikaforbruget reduceres, og landbrugsstøtten i højere grad kan bruges til at belønne dyrevelfærd og bæredygtig produktion.
Først viden, så forhandlinger
Arbejdet bliver tilrettelagt i to faser. Fra oktober 2026 til februar 2027 skal der først opbygges et fælles fagligt grundlag. Et ekspertpanel skal kvalitetssikre viden om problemerne, mulige løsninger og konsekvenserne for blandt andet dyrevelfærd, økonomi og beskæftigelse. Det skal munde ud i et diskussionsoplæg, som firepartens arbejde kan tage afsæt i.
Selve fireparten mødes første gang til drøftelser i januar 2027. Der er altså en kort periode, hvor vidensarbejdet og firepartens drøftelser overlapper. Senest i juni 2027 skal arbejdet være afsluttet. Målet er, at parterne når til enighed om principper, anbefalinger og konkrete løsninger i en fælles aftaletekst.
Regeringen har samtidig skrevet, at den vil følge hurtigt op på firepartens konklusioner, blandt andet med nødvendig lovgivning. Det lovforberedende arbejde sættes derfor i gang, mens fireparten arbejder. Hvis parterne ikke kan blive enige, er regeringen parat til selv at tage de politiske initiativer, der skal til for at gennemføre omlægningen.
”Vi har nu en sjælden mulighed for at sætte en helt ny kurs for dansk grisehold. Hvis vi lykkes, kan vi skabe en produktion, der både har en stærkere fremtid og giver grisene markant bedre liv. Det kræver, at alle parter er villige til at flytte sig og holde fast i ambitionerne -også når løsningerne bliver svære,” siger Britta Riis.