Kom i julestemning på Nordjyllands Internat
UDSOLGT
Den 14. november kan du tage familien med til en hyggelig dag fyldt med julestemning, boder, juleklip, godteposer og besøg af selveste julemanden.
Samtidig er dagen i den gode sags tjeneste. Julen er nemlig også en tid, hvor mange dyr stadig venter på et trygt og kærligt hjem. Med julearrangementet samler vi familiehygge og julens glæder med muligheden for at støtte de mange dyr, der har brug for os også gennem julemånederne.
Tag familien under armen, kom i julestemning sammen med os, og vær med til at gøre en forskel for internatets dyr* ❤️
Bemærk: Billetten/ordrebekræftelsen sendes direkte til din mail. Denne fungerer som din billet og skal fremvises på dagen. Arrangementet holdes 14. november 2026 på Nordjyllands Internat, Ålborgvej 775, 9320 Hjallerup. Der vil være mulighed for parkering langs vejen op mod internatet.
*Af hensyn til dyrenes trivsel vil det ikke være muligt at besøge internatsdyrene under julearrangementet. Til gengæld kan du glæde dig til at få fremvist nogle af vores adoptionsklare hunde, når vi præsenterer dem til vores hundeshow, og nyde de mange hyggelige boder, det kreative værksted, bålhytten og meget mere. Vi glæder os til at se dig!