To sort-hvide katte på dyreinternatet

FORTÆLLINGER OM DYREREDNING OG ARV

ARRANGEMENT ONSDAG DEN 21. JANUAR 2026 I HERNING

Kom og hør om Dyrenes Beskyttelses arbejde for dyrene og bliv klogere på reglerne inden for arv og testamente.

Et arrangement i dyrenes tegn

Kom og bliv klogere på, hvordan Dyrenes Beskyttelse arbejder for at forbedre dyrenes vilkår – både lokalt i Herning og omegn, på landsplan og internationalt. Få indsigt i hvor stor en forskel arv gør for dyrene, og lad dig inspirere af advokat Peter Hilligsøs oplæg om, hvorfor du kan få glæde af at skrive testamente, hvis du vil betænke dyrene. Sidst, men ikke mindst, kan du møde nogle af de frivillige dyrereddere, der hver dag rykker ud til dyr i nød i lokalområdet, og høre deres personlige fortællinger fra hverdagen.

Undervejs vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Vi glæder os til at byde dig/jer velkommen.
 

 

Praktiske oplysninger

PROGRAM
Kl. 17.00  Dørene åbner. Der bydes på en sandwich og kaffe.
Kl. 17.15 Velkomst ved testamenterådgiver Cathrin Larsen og bobehandler Marianne Rechnagel Rynt, der kort fortæller om, hvordan arv kan gøre en stor forskel for dyrene.
Kl. 17.25 Sådan hjælper Dyrenes Beskyttelse dyr og skaber bedre dyrevelfærd ved Testamenterådgiver Cathrin Larsen.
Kl. 17:50  Inspirerende oplæg ved advokat Peter Hilligsø fra Tellus advokater. Peter giver indsigt i, hvordan alle kan have glæde af at oprette et testamente, hvordan processen foregår, og hvordan reglerne er.
Kl. 18:30 Kort pause.
Kl. 18.40 Frivillige fra Dyrenes Beskyttelse gør en uvurderlig indsats for dyr i nød. Hør personlige og rørende fortællinger fra deres daglige arbejde med dyreredninger i Herning og omegn.
Kl. 19.20 Afrunding og mulighed for spørgsmål.
Kl. 19.30 Tak for i dag.

TID OG STED
Dato: Onsdag d. 21. januar 2026 
Tidspunkt : kl. 17.00 – 19.30
Adresse: Best Western Plus Hotel Eyde, Torvet 1, 7400 Herning
Hotellet tilbyder gratis parkering og ligger desuden 300 meter fra Herning togstation.

Arrangementet er gratis, og Dyrenes Beskyttelse byder på en let sandwich samt kaffe og sodavand ved ankomst. Som deltager modtager du desuden en flot mulepose og en 2026-kalender med dyremotiver som tak for din interesse og støtte.

Du er meget velkommen til at invitere familie eller venner med – bemærk dog, at alle deltagere skal registrere sig via tilmeldingsformularen. Tilmeldingsfrist senest mandag d. 19. januar 2026.
Ved afbud bedes du venligst give besked i god tid via e-mail til testamente@dyrenesbeskyttelse.dk eller på telefon 33 28 70 25.
 

Hør andres fortælling

Se videoen og lad dig inspirere af Jytte, Poul og Pia, der fortæller om deres kærlighed til dyrene - og hvorfor de har valgt at betænke dem i deres testamente.

Mød aftenens oplægsholdere

Advokat Peter Hilligsø

Advokat Peter Hilligsø

Peter er advokat hos TELLUS Advokater i Herning og er desuden tilknyttet kontorerne i Holstebro og Billund. Han har stor erfaring med dødsboer og rådgivning inden for familieret – herunder udarbejdelse af testamenter, fremtidsfuldmagter, ægtepagter og lignende. Peter har afholdt en lang række foredrag om bl.a. arv og testamenter for foreninger, virksomheder og biblioteker rundt omkring i Midt- og Vestjylland.
Bobehandler Marianne Rechnagel Rynt

Bobehandler Marianne Rechnagel Rynt

Marianne er bobehandler i Dyrenes Beskyttelse. Hun har gennem mange år været ansat som advokatsekretær på advokatkontorer i København med arbejdsområder bl.a. indenfor dødsbobehandling og ejendomshandler. Marianne har således stor erfaring i praktisk dødsbobehandling, herunder gennemgang og forståelse af testamente, købsaftale, åbningsstatus, boopgørelse og andre dokumenter og forhold omkring et dødsbo.
KF Anna Roesen

Kredsformand Anna Roesen

Anna har været frivillig i Dyrenes Beskyttelse i 5 år. Det giver Anna stor gejst til indsatsen, når hun oplever, at dyrene kommer sig og finder tilbage til naturen eller til en ny familie. Anna har tidligere arbejdet som frivillig i en belgisk dyreværnsorganisation.
KF Preben Søndergaard

Kredsformand Preben Søndergaard

Preben har været frivillig i Dyrenes beskyttelse i snart 4 år. Han har hjulpet et stort antal dyr gennem årene som frivillig. Preben siger selv: 'Jeg brænder for det, jeg laver, og kunne ikke forestille mig et liv uden dyr. Jeg har stor glæde ved både at hjælpe dyrene men også ofte de mennesker, der har brug for hjælp til deres dyr'.
Testamenterådgiver Cathrin Larsen

Testamenterådgiver Cathrin Larsen

Cathrin er testamenterådgiver i Dyrenes Beskyttelse. Vil du vide mere om at testamentere til dyrene, er du altid velkommen til at ringe til Cathrin. Hun kan forklare om mulighederne for at skrive testamente og hjælper gerne med det praktiske. Tlf: 33 28 70 02 Mail: testamente@dyrenesbeskyttelse.dk.
Hund i armene på medarbejder fra Dyrenes Beskyttelse

VIDSTE DU, AT ARV ER ALTAFGØRENDE

Hvad betyder arv for redning af nødstedte vilde dyr i naturen? For afskaffelsen af lange dyretransporter? Eller for de tusindvis af kæledyr, der hvert år skal hjælpes videre til et bedre liv? Arv betyder alt. Faktisk kan over halvdelen af alle tiltag for bedre vilkår for dyrene kun ske på grund af gavmild testamentering til dyrene.