Per Frimann

Er der et dyr, som har betyder noget særligt for dig?

Som barn havde jeg en moster, der var biologilærer. Hun var bekymret for, at jeg blev understimuleret, fordi jeg hele tiden snakkede om fodbold. Så hun inviterede mig ind i naturens og dyrenes verden, hvor ALLE dyr betød noget.

Jeg mener, at én af de største gaver, man kan give sine børn, er et kæledyr. Det åbner jo op for en helt ny verden som barn, hvor man lærer at tage ansvar, have respekt og kommunikere med dyret på dets betingelser. Jeg havde først et marsvin og siden en hund som barn. Det betød rigtig meget for min interesse for dyreliv og dyrevelfærd.

Vi gav vores egne børn marsvin og hund, og vi ved, at det har haft samme effekt på dem. For nylig sagde familien farvel til vores 15 år gamle hund, Sofus. Det var selvfølgelig en stor sorg, men der var også noget livsbekræftende og smukt ved at opleve ham blive gammel, mere skrøbelig – og samtidig en mere vis og nærværende ”kammerat”.

Hvad ville du ønske, at flere vidste om dyrs velfærd?

Først og fremmest ville jeg ønske, at alle var opmærksomme på, at vi er en del af et stort kredsløb, hvor natur, dyr og mennesker hænger sammen. Vi ved i dag så meget om dyrs følelser, empati, intelligens og hvordan de lider, hvis de behandles dårligt, at målet må være, at vi behandler alle levende væsener godt. Ganske enkelt.

Jeg kunne godt tænke mig, at flere danskere forholdt sig kritisk til den måde, vores industrielle landbrug behandler dyrene på. Vi er verdens største kødeksportør pr, indbygger og det EU-land med den ringeste biodiversitet og mindste andel vild natur.

Jeg håber og tror, at der er forandringer på vej, fordi flere og flere ønsker bedre forhold for naturen – ligesom mange danskere nægter at acceptere, at vi f.eks. lader millioner af grise komme ud på de forfærdelige, lange grisetransporter hvert år.

Og selv om der er kræfter i vores samfund, der forsøger at fortælle os en anden sandhed om dyrevelfærd, så er det hamrende vigtigt, at danskerne får at vide, at vi – blandt andet - har en svineindustri, hvor 98 % af de ca. 40 mio. svin, der fødes årligt, aldrig kommer ud i dagslys. Det mener jeg ikke, at vi kan leve med.
 

Læs også: Ambassadør Per Frimann: "Dyrs velfærd afspejler, hvem vi er."
 

Hvorfor ville du gerne være ambassadør for Dyrenes Beskyttelse og det gode dyreliv?

Dyrenes Beskyttelse har gjort et kæmpe stykke arbejde i 150 år. Jeg er stolt af at kunne hjælpe bare lidt til i en organisation, der ønsker at udrette noget godt for andre levende væsener.

Dyrs velfærd og vores måde at behandle dem på, siger rigtig meget om, hvem vi er – som mennesker og som samfund. Og der er plads til forbedringer, skal jeg hilse og sige.

Jeg synes, at det er bekymrende, at vi - i takt med, at vi ved mere og mere om dyrs intelligens, følelser og evne til at kommunikere – simpelthen accepterer nogle grusomheder, som bare ikke burde tillades. 

Der er mange eksempler, men det kan ikke være rigtigt, at vi som samfund accepterer, at der hver eneste dag dør ca. 25.000 pattegrise i Danmark. Det svarer til én gris hvert tredje sekund. Eller at vi tillader, at kun to uger gamle kalve tages fra deres mor og sendes på lange transporter til f.eks. Holland, så de kan fedes op som sødmælkskalve.

Listen er lang. Der er nok at kæmpe for.