Mange kaniner lever stadig alene og med begrænset plads. Men kaniner er sociale, nysgerrige og kræver både plads, selskab og daglig aktivering. I en have nær Aarhus har Maiken Hansen indrettet en voliere, der tager højde for netop de behov.
Sortmalede brædder bærer en tagplade i plast, mens fint hønsenet og træplader dækker siderne. I Maiken Hansens baghave nær Aarhus er der bygget en stor voliere, der rummer både gode skjulesteder, sandkasse, ramper og et lunt skur. Elementer, der giver kaniner gode muligheder for at bevæge sig, hvile og udvise naturlig adfærd.
Det er her, Maiken Hansens første kanin, Sorteper, bor. Og snart flytter hans nye makker, Pipi, ind, når de er blevet bondet – en proces, hvor to kaniner langsomt skal lære hinanden at kende, før de kan leve sammen.
Det begyndte med en kanin på fri fod
Selvom Maiken Hansen har en 13 kvadratmeter stor voliere i haven og to kaniner, lå det slet ikke i kortene, at hun skulle være dedikeret kaninejer. Men det ændrede sig for knapt et år siden, da der begyndte at dukke billeder op af den samme sorte kanin i en lokal Facebook-gruppe. Kaninen var alene og på fri fod, og ingen meldte sig som ejere.
– Jeg har altid haft et stort dyrehjerte, og jeg kunne ikke slippe tanken om, at han rendte rundt derude alene. Så jeg besluttede mig for at prøve at indfange ham, fortæller Maiken Hansen.
Derfor gik der ikke lang tid, før hun sammen med andre lokale forsøgte at indfange kaninen. Da det ikke lykkedes at indfange ham, satte de en fælde op, og en dag gik han heldigvis i den. Efterfølgende blev han kørt til Dyrenes Beskyttelse i Aarhus, hvor han blev taget godt imod og fik navnet Sorteper.
Et hjem med plads til at være kanin
Men historien om Maiken Hansen og Sorteper ender ikke her. For kort efter at kaninen var blevet indleveret, meldte hun sig som frivillig på internatet i Aarhus.
– Jeg havde før overvejet at engagere mig som frivillig, og nu fik jeg lyst til at hjælpe flere dyr. Samtidig kunne jeg ikke lade være med at tænke på Sorteper. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men der var noget særligt ved ham, fortæller hun.
Derfor blev Maiken Hansen ikke kun frivillig på internatet – hun blev også kaninejer, da Sorteper var klar til adoption efter dyrlægetjek, kastration og den nødvendige klargøring.
– Det var simpelthen så dejligt at få lov til at adoptere ham. Han er bare den sødeste og fineste lille kanin, fortæller hun.
Først flyttede Sorteper ind i en stor kattevoliere i Maiken Hansens have, men hun var ikke helt tilfreds med burets størrelse. Først byggede hun til, men til sidst besluttede hun at bygge et bur til Sorteper fra bunden.
– Jeg har altid syntes, at dyr skal have plads, uanset hvilket dyr det er. Og da jeg blev frivillig på internatet og så forholdene der, blev jeg også inspireret. Det er vigtigt for mig, at buret er optimalt, så der er både plateauer, et lukket område med toilet og plads til at løbe og springe. Der er også fliser, han kan køle sig på om sommeren, siger Maiken Hansen.
Læs også: Pasningsvejledning til kanin
Kaniner er sociale, men venskab tager tid
En anden årsag til størrelsen på buret er kaniners behov for artsfællekontakt. Maiken Hansen vidste fra starten, at Sorteper en dag skulle have en makker, og at to kaniner kræver et bur på minimum ni kvadratmeter.
Heldigvis gik der ikke længe, før hunkunne bringe Sortepers nye bofælle, Pipi, med hjem. Ligesom Sorteper var Pipi også blevet set gå frit rundt, og billeder af hende blev delt i flere Facebook-grupper. Ingen vidste, hvor hun kom fra, og ingen meldte sig som ejer.
Efter 14 dage uden at nogen havde taget ansvar for hende, blev hun indfanget og indleveret hos internatet i Aarhus. Her blev hun gjort klar til et nyt hjem, og kort tid efter flyttede hun ind i sin egen indhegning i Maiken Hansens have.
– Nogen spørger, hvorfor de to kaniner ikke allerede går sammen, men det er en proces, der kræver tid og tålmodighed. Man kan ikke bare sætte dem sammen og forvente, at det går godt fra starten. Sorteper og Pipi er i gang med at bonde, og det går rigtig fint. Hver dag mødes de på neutral grund, når de kommer ud af hver deres bur, og lige nu er de sammen i omkring 35 minutter ad gangen, forklarer Maiken Hansen.
Læs også: Guide til succesfuld bonding af kaniner
Kaniner kræver ansvar og omtanke
Selvom Maiken Hansen for blot et par år siden aldrig havde forestillet sig, at hun skulle have kanin, er de nu blevet en stor del af hendes hverdag og bringer masser af glæde. Især det at se dem trives betyder meget.
– Når jeg siger godmorgen, kommer de begge hoppende, og det er bare rigtig hyggeligt. Jeg kan ikke lade være med at smile, når de løber rundt og laver de der små hop i luften, fortæller Maiken Hansen.
Hun har fra begyndelsen set kaninerne som et lige så stort ansvar som andre kæledyr. Og hun håber, at flere vil tage det alvorligt, når de overvejer at få kaniner ind i hjemmet.
– Jeg tror, mange undervurderer, hvad det kræver. Alt for ofte sidder kaniner alene i små bure uden plads og uden selskab, og det er bare ikke godt nok. De er sociale dyr, der har brug for plads, kontakt og stimulering – de skal ikke bare passe sig selv, forklarer Maiken Hansen og tilføjer:
– Hvis jeg skulle give ét råd, så er det at tænke sig rigtig godt om og læse op, før man anskaffer sig en kanin.
Læs også: Alt for mange fortryder deres kanin: Internaterne drukner i dyr
