To kirkeugler gnubber kinderne mod hinanden.

Dyrenes Beskyttelse giver stor donation til den kritisk truede kirkeugle

I Danmark er kirkeuglen kritisk truet. Der er kun omkring 15 ynglende par tilbage, og de har brug for hjælp til at kunne sikre deres overlevelse. Dyrenes Beskyttelse har doneret 217.950 kroner til kirkeuglen takket være medlemmernes støtte. Midlerne er målrettet forbedring af kirkeuglens levesteder.

Skrevet af:
Mathias Damgaard Holst

For et halvt århundrede siden var den lille kirkeugle en helt almindelig ugleart herhjemme. Men med tiden er flere af dens ynglesteder forsvundet, og især er mulighederne for at finde føde forringet. For at bevare kirkeuglen som yngleart i Danmark, har Dyrenes Beskyttelse doneret 217.950 kroner til arbejdet for kirkeuglen. Penge, der er blevet indsamlet af organisationens medlemmer. 

- Den danske kirkeugle er en hjemmehørende art, der er en vigtig del af økosystemer og biodiversitet i Danmark. Med midlerne til kirkeuglen kan vi forhåbentlig hjælpe den kritisk truede bestand ved at sørge for levesteder med yngle- og fødemuligheder, fortæller Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Læs også: Imponerende mod reddede rørhøg fra døden

Den kritisk truede art, der er på størrelse med en solsort, er Danmarks næstmindste ugle. Kirkeuglens levesteder er forsvundet, da flere gode ynglesteder som hule poppel- og piletræer er blevet fjernet til fordel for landbrug, industri eller bybebyggelse. Samtidig er åbne kirketårne og indflyvningsområder til lader og loftrum med tiden i høj grad blevet lukket, så uglen ikke kan bruge det som levested. 

Brun kirkeugle sidder på gren og kigger ind i kamera med store gule øjne
Kirkeuglen ses ofte i dagtimerne, enten på jagt eller siddende på blandt andet hegnspæle eller sten. Arten er en udpræget standfugl og voksne fugle flytter sig sjældent i mere end 10 km væk fra ynglepladsen. Kilde: Danmarks Jægerforbund

Flere levesteder med den rette vegetation

For de få levesteder, som kirkeuglen primært har, består problematikken også i, at der ikke er nok områder med lav vegetation, som den lille jagende ugle samtidig kan finde føde i. Den spiser blandt andet små gnavere som markmus, samt store insekter og regnorme. Smågnaverne i dagens Danmark findes dog mest i høj vegetation, hvor kirkeuglen ikke kan komme til. Derfor vil flere store naturområder med store græssere være en hjælp for kirkeuglen. 

- Kirkeuglen har brug for en mere sammenhængende og varieret natur, den kan få glæde af. Det er dog ikke nok med gode jagtmuligheder for uglen. Der skal også være huller at anbringe reden i, og det kan knibe selv i den genoprettede natur. Derfor kan projektet være med til at etablere flere ynglesteder i form af for eksempel redekasser i områder, hvor lav vegetation er til stede, for at Kirkeuglen som ynglefugl kan bevares i Danmark, siger Michael Carlsen. 

Læs også: Dyrenes Beskyttelse til ministeren: Hjælp os med at stoppe kattekaos

Midlerne til kirkeuglen bestyres af Dyrenes Beskyttelse, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund. Foruden de 217.950 kroner fra Dyrenes Beskyttelse, har de andre organisationer også bidraget økonomisk til projektet. 

Det oprindelige Projekt Kirkeugle under Vildtforvaltningsrådet løb fra 2021 og indtil årsskiftet. Herefter blev de tiloversblevne midler samlet ind af de nævnte foreninger og sendt til Aalborg Zoo Conservation Foundation. Herfra kan folk nu ansøge om midler til projekter, der skal være med til at bevare kirkeuglen i Danmark.