To kirkeugler gnubber kinderne mod hinanden.
Kirkeuglen er en af Danmarks mindste ugler – og en af de mest truede. I dag er der kun omkring 15 ynglepar tilbage i landet. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Lillebitte ugle i kæmpestore problemer

Den karismatiske kirkeugle er så presset, at den kan være forsvundet fra den danske natur i løbet af ganske få år. Bedre føde- og ynglemuligheder skal redde en af landets mindste ynglende uglearter.

Skrevet af:
Stig William Nissen

Ved udgangen af april lægger kirkeuglen sine æg, men desværre udklækkes ungerne til en dyster fremtid. Uglen er nemlig vurderet som kritisk truet på den danske rødliste over truede arter. Det betyder, at den er i ekstremt stor risiko for at uddø i den vilde natur inden for få år. 

Engang var kirkeuglen ellers en af de mest almindelige ugler i Danmark. Men især siden 1970’erne har problemerne tårnet sig op omkring den lille fugl, der er lidt større end en solsort.

Årsagerne til uglens problemer er flere, fortæller Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse.

- Det moderne, intensive landbrug er overordnet den største trussel mod bestanden af kirkeugler. Uglen er nemlig afhængig af at kunne jage mus i ret kort vegetation, men i det danske landbrugslandskab har den kun få jagtområder. Og de få områder, der er, har oftest højt græs. Derfor sulter uglen, forklarer han.

Læs også: Natugle genudsat på smuk første forårsdag

Den danske natur er i krise. Vores vilde dyr mangler levesteder, og arterne er under massivt pres fra årtusinders menneskelige aktiviteter som intensivt land- og skovbrug, overfiskning og forurening. Samtidig griber klimaforandringerne dramatisk ind i dyrenes liv og ændrer deres levesteder og adgang til fødekilder.

Derfor sætter Dyrenes Beskyttelse hver måned fokus på et truet dyr. I april måned handler det om kirkeuglen, der er klassificeret som kritisk truet (CR) på Den Danske Rødliste over vurderede arter. Det betyder, at den er i ekstremt stor risiko for at uddø, og den er ikke alene.

Ifølge Den Danske Rødliste over vurderede arter, så er:

•    403 arter forsvundet fra den danske natur (RE).
•    387 arter kritisk truede (CR) med ekstremt høj risiko for at uddø.
•    688 arter truede (EN) med meget stor risiko for at uddø.
•    857 arter sårbare (VU) med stor risiko for at uddø.

Fra mange til ganske få

Med sin lille, kompakte krop, det flade hoved og lange ben er kirkeuglen en af de tre mindste uglearter, der yngler i Danmark. Under karakteristisk hvide ”øjenbryn” stirrer store, gule øjne, mens fjerdragten er brunlig med hvide pletter.

Helt op i 1960’erne var kirkeuglen almindelig i det danske kulturlandskab; i Jylland og på Fyn var den endda den mest almindelige ugleart. I dag er der kun cirka 15 par tilbage i landet, alle i Jylland.

- De naturlige redesteder er huller i træer nær jagtområderne - og helst i åbent terræn, da kirkeuglen ellers er i fare fra den skovlevende natugle. Tilbage i 1950’erne byggede de ofte reder i gamle, stynede træer i markhegn. I dag ender de ofte i lader, stalde og kirketårne, men det er nødløsninger, siger Michael Carlsen.

Som de fleste andre ugler er kirkeuglen hovedsageligt nataktiv og finder sin føde i det åbne landskab med afgræssede enge og levende markhegn. Insekter, regnorme, snegle, småfugle og mus står hovedsageligt på menuen.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse giver stor donation til den kritisk truede kirkeugle

Brun kirkeugle sidder på gren og kigger ind i kamera med store gule øjne
Kirkeuglen sidder ofte på lave grene eller hegnspæle, hvorfra den holder øje med mus og andre smådyr i det åbne landskab. Foto: Danmarks Jægerforbund

Fodring og særlige redekasser skal hjælpe kirkeuglen 

Fremtiden for kirkeuglen i den danske natur er usikker. Nedgangen i bestanden er gået dramatisk hurtigt; på bare ni år fra 2010 til 2019 gik uglen fra at være truet til at være kritisk truet.

Derfor er flere tiltag gennem tiden blevet søsat for at undgå, at kirkeuglen uddør i Danmark. Der er blandt andet udlagt daggamle kyllinger til føde i yngletiden, og der er opsat redekasser særligt egnede til kirkeugler under tagudhæng og i gamle træer i områder med gode betingelser for fuglen.

Sidste forår donerede Dyrenes Beskyttelse desuden 217.950 kroner til arbejdet for bevarelsen af uglen. Beløbet blev indsamlet blandt foreningens medlemmer, hvor pengene skulle sikre bedre yngle- og fødemuligheder.

Folketinget er i gang med at udarbejde Danmarks første natur- og biodiversitetslov. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der bliver tale om en ambitiøs lov, som sikrer, at truede dyrearter får habitater at leve og udfolde sig i.

Pengene gik til en fond sammen med midler fra også Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund. Den kan søges af privatpersoner, der vil hjælpe kirkeuglen. Foreløbig går nogle af pengene til overvågning af bestanden.

Der skal imidlertid mere til, hvis kirkeuglen skal forblive en del af den danske natur – og det kommer til at kræve store forbedringer af dens naturlige levesteder.

- Jeg har et håb om at store, genoprettede naturområder med helårsgræsning kan skabe bedre jagtmuligheder for kirkeuglen. Det skal nok kombineres med opsætning af redekasser, for de gamle træer med naturlige huller mangler jo i mange, mange år endnu,” siger Michael Carlsen.

Læs også: (J)uglemiraklet i Odder: Kulsort natugle reddet ud af trang skorsten

Kirkeugle vender ansigtet 180 grader
Forhåbentlig kan vi en dag se tilbage på 2020’erne som tiden, hvor der igen blev plads til kirkeuglen i den danske natur. Foto: Zarpe77