Dværgvandnymfen yngler kun ved helt særlige vandhuller, som opstår, når naturen får lov til at passe sig selv gennem tusinder af år. Systematisk afvanding af vådområder i den danske natur betyder, at den lille guldsmed nu kun findes ét sted: Fandens Hul.
Det spinkle, metalgrønne toprovdyr sidder på sivene langs vandhullets kant og venter på, at en myg eller en flue skal flyve forbi. Med over 30.000 linser i hver af de to store øjne kan dværgvandnymfen, Danmarks mindste guldsmed, se hele vejen rundt om sig selv og opleve en verden i farvenuancer, som selv det skarpeste menneskeøje ikke kan registrere.
Guldsmeden selv er dog blevet svær at få øje på – og det skyldes ikke kun dens beskedne størrelse. Dværgvandnymfen er muligvis det mest udryddelsestruede dyr, vi har herhjemme. Arten er kritisk truet på Den Danske Rødliste og er reduceret til en enkelt bestand på Sjælland.
Læs også: Byg dit eget insekthotel
En tusindårig oase
I Teglstrup Hegn i Nordsjælland ligger vandhullet Fandens Hul. Her har tørvemos over tusinder af år dannet et tykt, flydende lag oven på vandet. Bevæger man sig herud, er det helt som at gå på en vandseng. Lag på lag er vokset ovenpå hinanden, og med tiden er der opstået et tæt mosdække – det såkaldte hængedynd. Det er her landets eneste dværgvandnymfer flyver rundt i juni og lidt ind i juli måned.
– Dværgvandnymfen er mere kræsen end de andre guldsmede herhjemme, som trives i flere forskellige slags vandhuller. Den her guldsmed trives kun i vandhuller, hvor hængedyndet er vokset helt ud til kanten af vandhullet. Her finder den føde og de rette betingelser for at leve og lægge æg, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Dværgvandnymfen er med andre ord en niche-art som har specialiseret i en helt bestemt type økologi. Og den slags dyr har det generelt rigtig svært i den danske natur. Før i tiden kunne guldsmeden flyve videre til et nyt hængedyndshul, når det gamle groede til eller svandt ind – men menneskets indgreb i naturen har fjernet den mulighed.
Læs også: Sommerfuglesafari: Hvor mange af disse arter kan du finde i din have?
Et landskab uden vand
Siden starten af 1800-tallet er moser, vandløb, åer og søer blevet drænet. Dette har man blandt andet gjort for at gøre jorden egnet til skovdrift og landbrug. Det har efterladt meget få steder, hvor vand og vegetation får lov at passe sig selv og skabe de leveområder, som dværgvandnymfen trives i.
- Danmarks skove har i løbet af de seneste 200 år gennemgået en dramatisk forandring, efter at mennesket er begyndt at dræne vådområderne i og omkring skoven. Man skal forestille sig, at en skov som Gribskov har været gennemvævet af vand. Både store og små vandhuller, dybe og lavvandede og åbne og tilgroede vandhuller, siger Michael Carlsen og fortsætter:
- I dag er mange af de naturlige vandløb rørlagte, og vandhullerne er drænet og afvandet. Vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kan for at fjerne vandet fra landskabet. Det gør livet svært for de dyr, som er tæt knyttet til vand - især dværgvandnymfen, der stiller helt specielle krav til sine omgivelser.
I vand og til vejrs
Dværgvandnymfen er et rovdyr. Med sine store, sammensatte øjne – placeret ude på siden af hovedet – registrerer den selv de mindste bevægelser i luften. Men det meste af dens liv foregår faktisk under vand.
- Dværgvandnymfen lægger sine æg i vandet, hvor dens afkom lever i et år. Her vokser de langsomt gennem en række hudskifter, inden de en sommerdag kravler op af vandet, forlader deres sidste hud og folder vingerne ud, forklarer Michael Carlsen.
Som voksen lever dværgvandnymfen kun i en kort periode – typisk i juni og lidt ind i juli – hvor den skal finde en mage og lægge æg, så næste generation kan komme til, og arten kan overleve. Men det kræver, at der stadig findes vandhuller, hvor æggene kan lægges, og nymferne kan udvikle sig.
Læs også: Hvad er biodiversitet?
Dværgvandnymfens fremtid
Hvis dværgvandnymfen skal have en fremtid i Danmark, kræver det, at naturen igen får plads til vand. En vigtig del af naturgenopretningen handler om at genskabe den naturlige hydrologi - det betyder, at dræn og grøfter fjernes, så vandstanden igen kan stige, og nye vådområder kan opstå.
Det tager tid. Men uden vandhuller er der ikke plads til arter som dværgvandnymfen.
- Vi taler om en art, der allerede er reduceret til ét sted i Danmark. Det er ikke bare kritisk, det er katastrofalt. Hvis vi ikke giver plads til vandet igen, er der en reel risiko for, at den og mange andre arter knyttet til vand helt forsvinder fra den danske natur, siger Michael Carlsen.
Læs også: Jagtlov og foder til fugle: Sådan begyndte hjælpen til vilde dyr i naturen
