Markfirbenet er det eneste krybdyr i Danmark, der lader solen udruge sine æg. Men de varme, lysåbne skråninger, som æggene ligger gemt i, bliver stadig sjældnere i den danske natur.
Firbenenes historie går mere end 200 millioner år tilbage. De har overlevet flere masseudryddelser og set istider komme og gå, men i dag kæmper markfirbenet med et mere jordnært problem. Der mangler gode steder at lægge æg.
Siden 1980’erne har markfirbenet været i markant tilbagegang. Situationen er nu så alvorlig, at dyret er vurderet som sårbar på Den Danske Rødliste.
Solstråler ruger ungerne ud
Krybdyrene i Danmark kan tælles på én hånd. Vi har snogen, hugormen, stålormen, skovfirbenet og markfirbenet. Blandt dette unikke selskab skiller markfirbenet sig ud ved at være det eneste krybdyr, hvis unger er direkte afhængigt af solens stråler.
Æggene bliver gravet ned i løs, sandet jord på åbne skrænter og bakker, hvor der ikke er skygge fra højt græs, buske eller træer, så solen kan varme jorden op.
– Markfirbenet er det eneste af vores krybdyr, hvor det er solvarmen i jorden, der ruger æggene ud. Hvis sommeren er kold og regnfuld, kan det gå hårdt ud over æg og unger, siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.
I august klækker æggene, og de små markfirben graver sig op gennem sandet. Ungerne er kun få centimeter lange og skal hurtigt finde føde, inden vinteren kommer. Problemet er bare, at ynglestederne svinder ud i den danske natur.
Læs også: Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have
Et land fuld af kæmper
I tusinder af år har store planteædere været med til at forme den danske natur. Efter sidste istid for cirka 11.000 år siden vandrede urokser og kæmpekronhjorte gennem landskabet, hvor de græssede, trampede vegetationen ned og skabte områder med bar jord.
– Markfirbenet er afhængigt af små pletter med løs jord og masser af sol. Den slags levesteder opstod tidligere helt naturligt, når store dyr sled på landskabet og holdt vegetationen nede, siger Michael Carlsen.
Mange af de store, vilde planteædere er blevet jagtet så intenst, at de er uddøde. Men deres rolle i landskabet blev i nogen grad overtaget af dyr i landbruget.
Frem til begyndelsen af 1900-tallet gik langt flere køer, får og heste ude på marker, overdrev og skråninger end i dag. Dyrene holdt vegetationen nede og skabte bare jordpletter, hvor solen kunne varme sandet op.
– I dag holdes mange græssende dyr i stalde, og mange naturområder gror til med højt græs, buske og træer. Det kan være godt for nogle arter, men markfirbenet har brug for varme, bare pletter, hvor solen kan nå jorden. Uden dem mister arten de steder, hvor den kan lægge æg, siger Michael Carlsen.
Læs også: Vilde dyr er en del af klimaløsningen
Kysterne skaber leveområder
Nogle af de steder, hvor du stadig kan være heldig at se et lille, limegrønt hoved stikke op mellem sand og tørre græsstrå i sommermånederne, er langs de danske kyster. Her blotter naturen løbende nye skråninger, hvor solens stråler kan nå helt ned til jorden.
– Langs kysterne bliver naturen hele tiden forstyrret af havet og vinden. Derfor kan de fleste af vores markfirben i dag findes i kystområderne, hvor jorden bliver blottet af naturens processer, siger Michael Carlsen.
Det er ikke kun æggene, der har brug for varme. Også de voksne markfirben er afhængige af solen for at kunne bevæge sig rundt og jage. I modsætning til os pattedyr kan krybdyrene nemlig ikke selv producere kropsvarme.
– Krybdyr har ikke et indre varmeapparat, så deres kropstemperatur afhænger af omgivelserne. Når solen varmer jorden op, bliver markfirbenet hurtigt aktivt. Når temperaturen falder, bliver det langsommere og søger skjul, siger Michael Carlsen.
Læs også: Strandsafari på de danske kyster
Et rovdyr med stor appetit
Markfirbenet bruger sommermånederne på at jage biller, edderkopper, snegle og andre smådyr mellem planterne. Men hvis muligheden byder sig, kan det også gå efter mindre firben – selv artsfæller og unger af skovfirben.
- Markfirbenet tager stort set alt, hvad det kan overmande. Det gælder også andre små krybdyr, forklarer Michael Carlsen.
De voksne går typisk i vinterhi allerede i september, mens ungerne kan være aktive helt ind i november, fordi de skal nå at æde sig større, inden kulden kommer.
Læs også: Hvad er biodiversitet?
Sådan redder vi markfirbenet
Flere steder arbejder naturforvaltere allerede med at forbedre forholdene for markfirbenet. Blandt andet bliver vegetation fjernet fra skråninger, så solen igen kan varme jorden op og skabe gode levesteder.
Vejdirektoratet plejer vejskråninger, hvor der lever markfirben, ved at blotte jorden mekanisk. Samtidig kan større naturgenopretningsprojekter, som naturnationalparkerne, skabe flere levesteder på længere sigt, fordi store græssere holder landskabet åbent og varieret.
– Store græssere er med til at holde landskabet åbent og skabe den dynamik, som mange sårbare og truede arter er afhængige af, forklarer Michael Carlsen.
Også private haveejere kan hjælpe ved at bevare åbne, solrige skråninger med løs jord og undgå, at områderne gror til. Hvis markfirbenet skal have en fremtid i Danmark, kræver det fortsat ynglesteder, hvor nye generationer kan klække i sensommeren.
Læs også: Det mener vi om naturnationalparker
