Det mener vi om rewilding og natur-nationalparker
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
Få svar på spørgsmål om naturnationalparker og rewilding
Dyrenes Beskyttelse mener, at de kommende naturnationalparker og rewilding generelt er et positivt skridt for biodiversiteten i dansk natur og for de vilde dyr, der lever i naturen. Vi mener også, at udsatte husdyr, som fx kvæg, kan få et bedre dyreliv i områderne end i en stald. Når husdyr udsættes til græsning, skal det ved hjælp af proaktiv forvaltning sikres, at antallet af dyr og dyrearten tilpasses, hvad området kan bære. Samtidig skal der være reaktiv forvaltning, så der kan handles og sikres mulighed for tilskudsfodring, adgang til frisk drikkevand og læ/ly ved behov, så dyrene ikke sultes og vanrøgtes. For at opfylde dette kræves der tilstrækkeligt tilsyn af det enkelte dyr.
For naturnationalparkernes vedkommende er vi bekymrede for, at statens undtagelser for dyrevelfærdslovens krav om tilsyn og pasning i forbindelse med driften af parkerne giver ringere dyrevelfærd for de udsatte husdyr. Eksisterende rewildingprojekter har vist, at hold af dyrene på denne måde kan resultere i alvorlige dyreværnsproblemer, som god forvaltning, tilsyn og rettidig indgriben kunne have forhindret. Dyrene, der sættes ud i naturnationalparkerne, er ikke vilde, men domesticerede, indhegnede og uden naturlige fjender.
Når der sættes heste og kvæg ud for at helårsgræsse i indhegnede arealer, kan der opstå udfordringer ved opfyldelse af de fysiologiske behov som fx adgang til føde i rette mængder – både hvad angår kvalitet og kvantitet. Det er selvfølgelig en større udfordring i projekter, hvor der overhovedet ikke tilskudsfodres. Der kan også være udfordringer med at få de sundhedsmæssige behov opfyldt. Dyrene kan fx udsættes for parasitter, især hvis græsset bides helt ned. Hvis dyrene kommer til skade, kan der gå længere tid, før de får hjælp. Der kan også opstå uhensigtsmæssige situationer i reproduktive flokke, hvis flokken bliver uharmonisk i forhold til kønsfordelingen.
Men udsatte heste og kvæg kan ikke overlades så meget til sig selv, som der lægges op til. Derfor skal der også holdes godt øje med dem og deres sundhedstilstand og udvises rettidig omsorg. Det gælder også deres behov for foder, vand og adgang til ly og læ.
Dyrenes Beskyttelse har bidraget med viden om gode placeringer af de kommende naturnationalparker for at opnå størst effekt på biodiversiteten og dermed sikre velfærden for de vilde dyr.
I Dyrenes Beskyttelse beskæftiger vi os traditionelt med velfærden for det enkelte dyr, hvor biodiversitet og velfungerende levesteder er tæt kædet sammen med god dyrevelfærd for de vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor for at sikre og øge den eksisterende biodiversitet og levesteder for de vilde dyr i Danmark.
Ved at supplere det fysiske tilsyn med en række teknologiske hjælpemidler kan man opretholde dyrevelfærdslovens krav om tilsyn på individniveau, uden at sætte hele projektet over styr. Det er bl.a. ved hjælp af vildtkameraer, brug af droner og GPS-trackere. Naturstyrelsen har fint redegjort for mulighederne i forbindelse med forarbejdet for parkerne.
Dyrenes Beskyttelse mener, at alle dyr er lige for loven, og loven gælder ens for alle dyr uanset, om der er tale om udsatte husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udsatte husdyr eller dyr på stald.
Dyrenes Beskyttelse kæmper fortsat for at få undtagelsen taget af bordet og har gjort det, lige siden lovforslaget blev sendt i høring i februar 2021 - ligesom Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne.
Ingen udsatte husdyr på græs i Danmark må sultes eller vanrøgtes, og de kommende naturnationalparkerne kan risikere at medføre store dyrevelfærdsmæssige problemer for det enkelte dyr.
Der skal derfor være en reaktiv forvaltning, så der kan handles og sikres mulighed for tilskudsfodring, adgang til frisk drikkevand og læ/ly ved behov, så dyrene ikke sultes og vanrøgtes. For at opfylde dette kræves der tilstrækkeligt tilsyn af det enkelte dyr.
Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed og kan derfor ikke tage ud for at fjerne dyr fra steder, hvor borgere er bekymrede. Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.
I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.
Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.
Dyrenes Beskyttelse har anmeldt Molslaboratoriet og andre ansvarlige dyreejere til politiet og Fødevarestyrelsen, når vi har vurderet, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven. I mange af sagerne er vi dog bekendte med, at sagen allerede er anmeldt til politiet adskillige gange.
Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.
I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.
Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.
Alene i 2022 behandlede vi 482 dyreværnssager om heste og 276 sager om kvæg.
Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.
I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.
Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.
Alene i 2022 behandlede vi 482 dyreværnssager om heste og 276 sager om kvæg.
I forhold til lovgivningsmæssige rammer for dyrene i de kommende naturnationalparker, kæmper Dyrenes Beskyttelse fortsat for at få undtagelsen fjernet og har gjort det lige siden, lovforslaget blev sendt i høring i februar 2021 - ligesom Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne.
Dyrevelfærdsloven skal gælde for alle – også for staten
De nye naturnationalparker har givet anledning til hed debat, fordi der sættes spørgsmålstegn ved, hvordan man vil sikre dyrevelfærden for de store, græssende dyr, som staten sætter ud på indhegnede områder. Hvis deres naturlige fødekilde slipper op for eksempel igennem en hård vinter, kan det føre til sult, tørst, fejlernæring, sygdom og død. Det er en kendsgerning, når naturnationalparkerne er indhegnede, så dyrene ikke kan søge føde andet sted, som de ellers ville, hvis de havde levet vildt i naturen.
I Danmark gælder den samme lov (Dyrevelfærdsloven) for alle, der holder dyr. Den siger:
§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.
Reglerne siger også, at heste skal tilses dagligt. Det gælder også heste på græs.
Den 3. juni 2021 vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag fremsat af daværende miljøminister Lea Wermelin, som giver statens nye naturnationalparker mulighed for at søge dispensation fra Dyrevelfærdslovens krav om pasning og tilsyn.
Således er konsekvensen, at alle dyr i Danmark ikke længere er lige for (dyrevelfærds)loven, og dermed har politikerne rystet dyrebeskyttelsen i sin grundvold. De har krænket en ellers ukrænkelig rettighed for dyr.
Ingen husdyr må sulte og afmagres – heller ikke udegående dyr på helårsgræs, naturpleje, rewilding eller i de kommende naturnationalparker.
Dyrenes Beskyttelse har i hele forløbet og høringsprocessen været kraftigt imod en dispensationsmulighed fra dyrevelfærdsloven. Desværre har der ikke været vilje til at lytte og inddrage dyrevelfærds- og veterinærfaglig viden rettidigt. Dyrenes Beskyttelse mener, at alle dyr er lige for loven, og loven gælder ens for alle dyr uanset, om der er tale om udegående husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udegående dyr.
Ingen dyr skal sulte eller vanrøgtes
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er tre afgørende forudsætninger for ansvarlig forvaltning af græssende husdyr i naturnationalparker:
- Proaktiv forvaltning, altså at dyr og dyreart matcher områdets fødegrundlag på alle årstider. Det vil sige, at antallet af dyr på arealerne skal tilpasses inden vinter, for eksempel ved at flytte nogle af dyrene til et andet sted, så der ikke først kommer en reaktion, når et dyr er udsultet. Dertil skal de ansvarlige holde nøje øje med, om der kommer syge, magre, parasitangrebne eller tilskadekomne dyr i kraft af det omhyggelige tilsyn med og omsorg for det enkelte dyr, som dyrevelfærdsloven kræver. Proaktiv forvaltning skal forebygge, at aflivning bliver nødvendig.
- Kompetent tilsyn, som udføres af fagkyndige og erfarne mennesker med husdyrkendskab, viden om dyrevelfærd og om huldvurdering. Der kan ikke slækkes på det menneskelige tilsyn alt efter årstiden, idet hver årstid har sine udfordringer, og tilsynet gælder trivslen af hvert enkelt dyr, og ikke på bestandsniveau.
- Teknologiske løsninger kan supplere det menneskelige tilsyn for eksempel med droner eller forskellige mærkningsordninger.
Som en del af den proaktive forvaltning er det vigtigt, at når naturnationalparkerne skal udformes, at det ikke blot sikres, at dyrene ikke sulter, men også at de ikke fejlernæres. Hvis der ikke naturligt forekommer et fødegrundlag, der sikrer en dækkende og alsidig diæt for de græssende dyr, man påtænker at udsætte, må man enten sikre dette grundlag eller undlade at udsætte dyrene. Det kræver et grundigt, videnskabeligt forarbejde.
Myndighederne har lagt op til, at der skal kunne udsættes mange forskellige græssende dyr i naturnationalparkerne, fx heste, kvæg, hjorte, bisonokser, endda elge for at skabe så stor biodiversitet som mulig, da hver dyretype danner grundlag for deres egen unikke fødekæde.
Dette udgangspunkt anerkender vi i Dyrenes Beskyttelse, men det er et ufravigeligt krav, at føde- sundheds- og velfærdsgrundlaget for den pågældende dyretype skal være til stede. Der er forskel på heste og kvægs fordøjelse og foderudnyttelse sammenlignet med hjorte. Nogle dyr er primært græssere, mens for eksempel hjorte hovedsagelig er nippere eller browsere, der kan supplere deres kost med kviste, buske og træer, når der ikke er tilstrækkeligt at græsse om vinteren. Udformningen af naturnationalparkerne og sammensætningen af bestandene skal tage hensyn til dette.
Det har været debatteret, hvorvidt dyrene i naturnationalparkerne må tilskudsfodres eller ej, hvis de sulter. I Dyrenes Beskyttelse tager vi udgangspunkt i dyret og dets behov, herunder at det ikke sulter. Sult kan undgås på flere måder, hvoraf tilskudsfodring kan være en af løsningerne. Desto flere værktøjer forvalteren har i værktøjskassen, desto bedre, hvis den naturlige fødekilde er sparsom. Et andet værktøj kunne være at flytte nogle af dyrene i vinterhalvåret, så man sikrer, at der ikke er flere store, græssende dyr, end der er føde til. Det vigtigste er, at det er hensynet til det potentielt sultende dyr, der i sidste ende er den afgørende faktor for, hvilket redskab, der anvendes. Dyr i mennesker varetægt må ikke sulte, og sultende dyr skal altid fodres.
Hegn forpligter
Dyrenes Beskyttelse er ikke fortaler for hegn, men vi anerkender dog, at der er visse situationer, hvor fordelene opvejer ulemperne ved hegn, fx når landmanden hegner sine udegående husdyr inde for at kunne passe og tilse dem, og for at de ikke løber væk og forårsager skade på ting og mennesker. Derfor anerkender vi i Dyrenes Beskyttelse også, at hegn kan være en forudsætning for, at udsætning af husdyr og visse hjorte i naturnationalparkerne kan fungere i praksis, men det forudsætter, at man vælger de rigtige typer hegn, og det stiller store krav til tilsyn og vedligeholdelse af hegnene, ligesom at der skal være passager for vildt, der er på størrelse med råvildt og nedefter, så kun de store dyr, der er sat ud, holdes inde på området.
Der findes forskellige typer af hegn, fx høje hegn eller 2- og 3-trådet strømhegn. Der er fordele og ulemper forbundet med dem alle, men nogle skaber flere problemer for de vilde dyr end andre. I samarbejde med Dansk Skovforening og Danmarks Naturfredningsforening har vi tidligere lavet en undersøgelse af hvilke hegn, der udgør en risiko for skader på hjortevildt, som kan komme alvorligt til skade og sidde fast. Resultatet var, at det bl.a. er de i dag meget anvendte vildthegn, som ofte anvendes i skovbrug til at indhegne unge beplantninger, som er problematiske. Derfor har vi i interessentgruppen for naturnationalparker arbejdet for, at der kommer de passager for vildtet, som nu bliver en realitet, og netop de problematiske vildthegn vil der nu komme færre af i forbindelse med naturnationalparkerne.
Vi kæmper fortsat
Dyrenes Beskyttelse kæmper fortsat for at få undtagelsen taget af bordet og har gjort det lige siden lovforslaget blev sendt i høring i februar 2021, ligesom Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne.
Undtagelser fra Dyrevelfærdsloven løser ikke problemet – det fratager blot naturnationalparkerne ansvaret for det fornødne tilsyn med og den tilstrækkelige pasning af deres dyr. Der vil stadig være syge dyr i statens naturnationalparker, som risikerer ikke at få den fornødne hjælp og pleje. Desværre inddrog daværende minister ikke alle interessenter omkring naturnationalparkerne, før de blev designet og søsat. Her tænkes specifikt på den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse, som begge har veterinærfaglige kompetencer. Derfor bliver der lavet lappeløsninger, hvor den rigtige løsning ville være at rulle dispensationsordningen tilbage.
Det kan derfor også undre, at daværende miljøministeren alligevel har fastholdt en dispensationsmulighed for naturnationalparkerne, og i Dyrenes Beskyttelse har vi stadig til gode at få svar på, hvorfor det er en nødvendighed. Daværende miljøminister har ved flere lejligheder ikke forsømt chancen for at forsikre, at dyrevelfærden i de kommende naturnationalparker selvfølgelig skal være god, og at ingen dyr skal vanrøgtes. Dette udhules dog af det vedtagne lovforslag, som giver mulighed for dispensation fra dyrevelfærdsloven.
Dyrenes Beskyttelse går ind for mere vild natur, men det må aldrig betyde, at man tilsidesætter fundamentale behov for de husdyr, der sættes ud. Vi mener, det er udtryk for en mangel på respekt for dyrene, og det har ikke hjemme i det danske retssamfund.
Læs vores høringssvar
Læs Dyrenes Beskyttelses høringssvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.) af den 11. februar 2021.
Læs vores kommentar i forbindelse med lovforslagets andenbehandling her
Særskilt evaluering af velfærden for udegående dyr
Daværende miljøminister gav - på baggrund af kritikken fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse - tilsagn om at gennemføre en særskilt evaluering af velfærden for de dyr, der udsættes i naturnationalparkerne, inklusive et pilotprojekt med teknologisk understøttelse af tilsynet. Evalueringen vil blive gennemført højst to år efter, at dyrene er sat ud, og vil være et supplement til det løbende tilsyn med dyrene.
Fødevareministeren gav også t tilsagn om, at for så vidt angår dispensation fra tilsynskravet i dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, at der indføres følgende skærpelser, når tilsyn udføres på bestandsniveau:
- Minimumsfrekvens for tilsynet af heste på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel og eventuel folingssæson inklusiv den sidste måned af drægtighedsperioden. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.
- Udsætning af et begrænset antal heste i naturnationalparkens første år. Ved et begrænset antal heste forstås, at der, for med stor sikkerhed ikke at overskride områdets bæreevne, vil blive udsat højst halvdelen af det projekterede antal heste.
- Minimumsfrekvens for tilsynet af kreaturer på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.
Dyrenes Beskyttelse ser ovenstående tiltag som en anerkendelse af, at man ikke kan dispensere fra dyrevelfærdsloven og øvrige dyrevelfærdsbestemmelser uden, at det kan medføre forringelser af dyrevelfærden. Helt overordnet mener vi ikke, at der skal dispenseres fra dyrevelfærdslovens grundlæggende bestemmelse om at den gælder det enkelte dyr. Heller ikke i naturnationalparkerne. Tilsyn skal altid udføres med de fagligt velbegrundede frekvenser, som dyrevelfærdsloven foreskriver for alle ejere af græssende husdyr uden undtagelser, ligesom det skal udføres på individniveau og af kompetente, fagkyndige og erfarne mennesker.
Flere fagligheder i spil
Lovgivningen danner rammen for alle naturnationalparkerne, men i sidste ende er det Naturstyrelsen som skal udarbejde projektforslag for hver enkelt af de kommende naturnationalparker, som partierne bag aftalen skal godkende. Styrelsen rådfører sig forud for dette med en videnskabelig arbejdsgruppe, en national arbejdsgruppe for interessenter og lokale projektgrupper. Projektforslagene bliver også sendt i offentlig høring.
Oprindeligt var det ikke tiltænkt, at der skulle være nogen dyrevelfærdsforsker eller veterinærfaglig repræsentation i den videnskabelige arbejdsgruppe. Det mener vi, var en klar fejl, som daværende miljøminister heldigvis nu også har anerkendt efter dialog med blandt andre Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening. Daværende miljøminister udvidede den videnskabelige arbejdsgruppe med en dyrevelfærdsforsker, ligesom at den nationale arbejdsgruppe for interessenter, hvor Dyrenes Beskyttelse allerede var repræsenteret i, også er udvidet med en plads til Den Danske Dyrlægeforening.
De store, græssende dyr i statens naturnationalparker har alle muligheder for at få et liv med en meget høj grad af dyrevelfærd – men kun hvis opgaven med at forvalte dem løses på den rigtige måde. Skal projektet med naturnationalparker lykkes, kræver det, at det bygges på solid og uafhængig faglighed, herunder også den veterinære faglighed.
Når dyr sættes bag hegn, påvirkes dyrenes levevilkår og sundhed, hvilket kan give en række udfordringer, som vi som mennesker og fagpersoner er forpligtede til at forholde os til for at sikre dyrevelfærden i bestanden. Den indsigt og erfaring besidder dyrlægerne.
Dyrenes Beskyttelse kommer aldrig til at acceptere, at udegående husdyr sulter, vanrøgtes eller at der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn – uanset formålet.