Det mener vi om rewilding og natur-nationalparker
Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse
Få svar på spørgsmål om naturnationalparker og rewilding
Dyrenes Beskyttelse er tilhænger af genopretning af Danmarks natur. Naturgenopretning - også kaldet rewilding - opnås både gennem offentlige og private naturgenopretningsprojekter. Naturnationalparker er en del af den statslige naturgenopretning.
Naturgenopretning er absolut nødvendigt for at sikre de vilde dyrs velfærd, at give dem plads, ressourcer og mulighed for at leve deres liv. Dette sikres ved at give naturen plads, sammenhængskraft, kvalitet og juridisk beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse har bidraget med viden om gode placeringer af de kommende naturnationalparker for at opnå størst effekt på biodiversiteten og dermed sikre velfærden for de vilde dyr.
I Dyrenes Beskyttelse beskæftiger vi os traditionelt med velfærden for det enkelte dyr, hvor biodiversitet og velfungerende levesteder er tæt kædet sammen med god dyrevelfærd for de vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor for at sikre og øge den eksisterende biodiversitet og levesteder for de vilde dyr i Danmark.
Ved at supplere det fysiske tilsyn med en række teknologiske hjælpemidler kan man opretholde dyrevelfærdslovens krav om tilsyn på individniveau, uden at sætte hele projektet over styr. Det er blandt andet ved hjælp af vildtkameraer, brug af droner og GPS-trackere. Naturstyrelsen har fint redegjort for mulighederne i forbindelse med forarbejdet for parkerne og indgår i forvaltningsplanerne for de etablerede parker.
Dyrenes Beskyttelse mener, at alle dyr er lige for loven, og loven gælder ens for alle dyr uanset, om der er tale om udsatte husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udsatte husdyr eller dyr på stald.
Dyrenes Beskyttelse kæmper fortsat for at få undtagelsen taget af bordet og har gjort det, lige siden lovforslaget blev sendt i høring i februar 2021 - ligesom Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne.
Dyrenes Beskyttelse mener, at tilskudsfodring af store græssere i naturgenopretningsprojekter kan være en nødvendig nødløsning for at undgå sult i krisetider. Muligheden for tilskudsfodring skal derfor være en del af nødberedskabet i naturgenopretningsprojekter, hvor der er tilført store græssere.
Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed og kan derfor ikke tage ud for at fjerne dyr fra steder, hvor borgere er bekymrede. Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.
I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.
Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.
Dyrenes Beskyttelse håndterer mulige dyreværnssager på Molslaboratoriet på samme måde som sager med udegående dyr på andre arealer.
Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.
I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.
Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.
Naturgenopretningsprojekter – herunder rewildingprojekter – er med til at sikre de vilde dyrs velfærd ved at give dem plads, ressourcer og mulighed for at leve deres liv. Jo mere plads, sammenhængskraft, kvalitet og juridisk beskyttelse naturen har i sådanne projekter, des bedre er de grundlæggende forhold for de vilde dyr.
Tilsvarende sikres gode forhold for de udsatte græssere såsom heste, kvæg, hjortevildt og lignende ved at sørge for at naturgenopretningsprojekterne har et areal og en struktur, der tilgodeser de konkrete typer og racer af dyr.
Dyrenes Beskyttelse arbejder aktivt med at forbedre forholdende for dyrene i naturgenopretningsprojekter gennem deltagelse i følgegrupper for både naturnationalparker og private naturgenopretningsprojekter, gennem dialog med myndighederne (for eksempel Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen), ved at italesætte forholdene i pressen og på nettet og endelig ved at følge op på konkrete dyreværnssager
Dispensationen fra dyrevelfærdsloven og parkernes forvaltningsplaner er endt et sted, hvor vi er ret fortrøstningsfulde. Først og fremmest fordi, der ikke er givet dispensation fra dyreholderes ansvar for at sikre opfyldelse af dyrenes behov. Og dispensation om at måtte tilse dyrene på bestandsniveau forudsætter blandt andet øgede krav til løbende vurderinger af fødegrundlaget. Vi vurderer samtidigt, at der ikke sættes flere dyr ud, end fødegrundlaget i områderne kan bære.
Tilsyn på bestandsniveau” burde dog være klarere defineret. Uklarheden kan gøre det svært at strafforfølgelse staten, hvis der bliver fundet ikke-behandlede syge-eller tilskadekomne dyr i parkerne. Det er et juridisk spor, som vi vil holde nøje øje med
Vores krav til forvaltning af naturnationalparkerne
Store græssere er nødvendige, hvis naturrigdommen skal øges i Danmark. De æder ikke blot græs, men er en grundlæggende del af det økosystem, som naturen i Danmark er udviklet gennem hundredtusinder af år. Ved at græsse, browse, trampe og sprede frø skaber de variation og dynamik, som planter, insekter og andre dyr er afhængige af.
Med selvom store græssere i naturprojekter får gode dyreliv ved at leve naturligt som muligt, er tilsyn stadig nødvendigt, fordi der er tale om udsatte dyr i et menneskeskabt og afgrænset område. Dyrenes Beskyttelse mener, at der er tre afgørende forudsætninger for ansvarlig forvaltning af græssende husdyr i naturnationalparker:
- Proaktiv forvaltning, altså at dyr og dyreart matcher områdets fødegrundlag på alle årstider. Det vil sige, at antallet af dyr på arealerne skal tilpasses inden vinter, for eksempel ved at flytte nogle af dyrene til et andet sted, så der ikke først kommer en reaktion, når et dyr er udsultet. Dertil skal de ansvarlige holde nøje øje med, om der kommer syge, magre, parasitangrebne eller tilskadekomne dyr i kraft af det omhyggelige tilsyn med og omsorg for det enkelte dyr, som dyrevelfærdsloven kræver. Proaktiv forvaltning skal forebygge, at aflivning bliver nødvendig.
- Kompetent tilsyn, som udføres af fagkyndige og erfarne mennesker med husdyrkendskab, viden om dyrevelfærd og om huldvurdering. Der kan ikke slækkes på det menneskelige tilsyn alt efter årstiden, idet hver årstid har sine udfordringer, og tilsynet gælder trivslen af hvert enkelt dyr, og ikke på bestandsniveau.
- Teknologiske løsninger kan supplere det menneskelige tilsyn for eksempel med droner eller forskellige mærkningsordninger.
Som en del af den proaktive forvaltning er det vigtigt, at når naturnationalparkerne skal udformes, at det ikke blot sikres, at dyrene ikke sulter, men også at de ikke fejlernæres. Hvis der ikke naturligt forekommer et fødegrundlag, der sikrer en dækkende og alsidig diæt for de græssende dyr, man påtænker at udsætte, må man enten sikre dette grundlag eller undlade at udsætte dyrene. Det kræver et grundigt, videnskabeligt forarbejde.
Myndighederne har lagt op til, at der skal kunne udsættes mange forskellige græssende dyr i naturnationalparkerne, fx heste, kvæg, hjorte, bisonokser, endda elge for at skabe så stor biodiversitet som mulig, da hver dyretype danner grundlag for deres egen unikke fødekæde.
Dette udgangspunkt anerkender vi i Dyrenes Beskyttelse, men det er et ufravigeligt krav, at føde- sundheds- og velfærdsgrundlaget for den pågældende dyretype skal være til stede. Der er forskel på heste og kvægs fordøjelse og foderudnyttelse sammenlignet med hjorte. Nogle dyr er primært græssere, mens for eksempel hjorte hovedsagelig er nippere eller browsere, der kan supplere deres kost med kviste, buske og træer, når der ikke er tilstrækkeligt at græsse om vinteren. Udformningen af naturnationalparkerne og sammensætningen af bestandene skal tage hensyn til dette.
Det har været debatteret, hvorvidt dyrene i naturnationalparkerne må tilskudsfodres eller ej, hvis de sulter. I Dyrenes Beskyttelse tager vi udgangspunkt i dyret og dets behov, herunder at det ikke sulter. Sult kan undgås på flere måder, hvoraf tilskudsfodring kan være en af løsningerne. Desto flere værktøjer forvalteren har i værktøjskassen, desto bedre, hvis den naturlige fødekilde er sparsom. Et andet værktøj kunne være at flytte nogle af dyrene i vinterhalvåret, så man sikrer, at der ikke er flere store, græssende dyr, end der er føde til. Det vigtigste er, at det er hensynet til det potentielt sultende dyr, der i sidste ende er den afgørende faktor for, hvilket redskab, der anvendes. Dyr i mennesker varetægt må ikke sulte, og sultende dyr skal altid fodres.
Særskilt evaluering af velfærden for udegående dyr
Daværende miljøminister gav - på baggrund af kritikken fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse - tilsagn om at gennemføre en særskilt evaluering af velfærden for de dyr, der udsættes i naturnationalparkerne, inklusive et pilotprojekt med teknologisk understøttelse af tilsynet. Evalueringen vil blive gennemført højst to år efter, at dyrene er sat ud, og vil være et supplement til det løbende tilsyn med dyrene.
Fødevareministeren gav også t tilsagn om, at for så vidt angår dispensation fra tilsynskravet i dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, at der indføres følgende skærpelser, når tilsyn udføres på bestandsniveau:
- Minimumsfrekvens for tilsynet af heste på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel og eventuel folingssæson inklusiv den sidste måned af drægtighedsperioden. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.
- Udsætning af et begrænset antal heste i naturnationalparkens første år. Ved et begrænset antal heste forstås, at der, for med stor sikkerhed ikke at overskride områdets bæreevne, vil blive udsat højst halvdelen af det projekterede antal heste.
- Minimumsfrekvens for tilsynet af kreaturer på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.
Dyrenes Beskyttelse ser ovenstående tiltag som en anerkendelse af, at man ikke kan dispensere fra dyrevelfærdsloven og øvrige dyrevelfærdsbestemmelser uden, at det kan medføre forringelser af dyrevelfærden. Helt overordnet mener vi ikke, at der skal dispenseres fra dyrevelfærdslovens grundlæggende bestemmelse om at den gælder det enkelte dyr. Heller ikke i naturnationalparkerne. Tilsyn skal altid udføres med de fagligt velbegrundede frekvenser, som dyrevelfærdsloven foreskriver for alle ejere af græssende husdyr uden undtagelser, ligesom det skal udføres på individniveau og af kompetente, fagkyndige og erfarne mennesker.