Pressemeddelelse, 10. marts 2021

Dyrevelfærdsloven skal beskytte alle dyr – også i naturnationalparker

Dyrevelfærdsloven gælder alle dyr. Også de husdyr, som sættes ud på indhegnede naturarealer, uanset om det er naturnationalparker eller andre steder, hvor dyr passer natur. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse kraftigt til, at de nye tiltag skal forvaltes, så der tages hensyn til det enkelte dyrs trivsel, og så man ikke går på kompromis med hensigten i den nye dyrevelfærdslov.

Image of Yvonne Johansen
Yvonne Johansen,
Dyreværnschef
Del artiklen på:
Græssende kvæg i naturområde

”Vi hilser tiltagene for mere natur og dermed naturnationalparkerne, velkomne. De er redningsplanke for økosystemer og den biodiversitet, som vi alle er afhængige af. Det gælder både alle de mange vildtlevende dyrearter, som Dyrenes Beskyttelse også er sat til at værne om, såvel som de større pattedyr i form af græssende husdyr, der dermed får mulighed for at leve hele eller dele af livet i det fri”, siger Yvonne Johansen, dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

”Det er imidlertid helt altafgørende at huske på, at de dyr, vi sætter ud på indhegnede naturarealer, ikke er vilde dyr i vild natur. Dyrene er hegnet inde, så de eksempelvis er forhindrede i at flytte sig for at søge føde på andre arealer, hvis maden slipper op, der hvor de er,” siger hun.

Ufravigeligt ansvar for hegnede dyr

”Der følger indiskutabelt en forpligtelse med, når vi sætter dyr ud bag hegn. Et ansvar for at fødegrundlaget er i orden, og at hvert enkelt dyr trives, så dyrevelfærdsloven overholdes for alle dyr, uanset hvor vi holder dyrene. Der kan ikke slækkes på tilsynet af dyrene, og det kræver både proaktiv og reaktiv handling, og derfor er det uacceptabelt, hvis man undtager visse grupper af dyr for tilsynspligt,” siger Yvonne Johansen og forsætter:

 ”Vi ser desværre stadig ulykkelige sager, hvor dyr, der bruges som naturplejere, vanrøgtes, fordi fødegrundlaget ikke er tilstrækkeligt, og dyrene afmagres. Senest i nogle verserende sager på Mols, som er politianmeldt. Det er aldrig i orden, at dyr sulter, så de bliver sygeligt afmagrede, og det tager vi stærkt afstand fra.”

Proaktivt skal man sørge for at tilpasse antallet af dyr til fødegrundlaget på arealerne inden vinter, så dyrene ikke sulter. Reaktivt skal man sørge for at holde øje med dyrene, f.eks. om der kommer parasitangreb, om der er dyr, som har skader, er syge eller for magre.  Kort sagt sikre det tilsyn og den omsorg for dyrene, som dyrevelfærdsloven kræver.

Dyrevelfærden kan aldrig tilsidesættes

Frem for en modsætning ser Dyrenes Beskyttelse en gensidighed mellem dyr og natur. De græssende dyr kan pleje især de næringsfattige naturtyper, så de ikke gror til, hvilket skaber levesteder for en lang række arter. Til gengæld nyder dyrene friheden til at udleve naturlige behov med f.eks. fødesøgning og social adfærd.

”Men det er hverken naturligt eller acceptabelt, at dyrene bliver voldsomt magre, dør af sult, kulde eller udmattelse, bliver forgiftede, ligger med skader eller aborterer på grund af mangelfulde forhold på de arealer, som de er tvunget til at blive på. Hensynet til natur og biodiversitet må aldrig stå over hensynet til dyrenes velfærd,” fastslår Yvonne Johansen og tilføjer, at i så tilfælde er der tale om overtrædelse af dyrevelfærdsloven - som gælder for dyrehold alle steder.

Læs nyhed om Dyrenes Beskyttelses høringssvar om lovændringer i forbindelse med naturnationalparkerne.

Læs Dyrenes Beskyttelses høringssvar til Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om skove, dyrevelfærdsloven, lov om mark- og vejfred og færdselsloven (Etablering af naturnationalparker m.v.) af den 11. februar 2021.

  • Del artiklen på: