Hund

Evolutionen af menneskets bedste ven

Hunde er gennem tiden blevet avlet til at se ud på bestemte måder. Med tiden er de mere ekstreme udseender såsom flade snuder og udstående øjne blevet populære, men de kommer også med betydelige sundhedsproblemer og lidelser for hundene.

Skrevet af:
Stine Fredberg

Hunden kaldes menneskets bedste ven. Men er vi også hundens bedste ven?

Hunden og mennesket har levet sammen i mindst 15.000 år. Det er ulven, der gradvist har udviklet sig til at blive den familiehund, som vi kender i dag. Der findes dog mange forskellige variationer af den almindelige familiehund, det kan være variationer i størrelse, pels og adfærd.

I midten af 1800-tallet blev hundeudstillinger populære blandt overklassen. Her blev hundene kategoriseret på baggrund af udsende og brugsegenskaber. Inden længe opstod ideen om hunderacer og avlen blev gradvist gjort mere målrettet på udseende.

Der gik ikke længe, før den første kennelklub blev oprettet i England. Kennelklubben havde til formål at dokumentere racer i en stambog. Ud fra stambogen blev der lavet racebeskrivelser af alle racer og for de fleste racer var udseende det vigtigste punkt. De hunde, som lignede beskrivelsen i racestandarden mest, blev brugt til avl.

Ekstreme udseender vinder frem

I årenes løb har mere og mere ekstreme udseender vundet frem på udstillingerne. Men den store entusiasme for specifikke udseender har også medført sundhedsproblemer og lidelser. Det er blandt andet vejrtrækningsproblemer, øjenproblemer og kæbe- og tandproblemer på grund af kompakte kranier.

- De sundhedsmæssige problemer relateret til udseende er menneskeskabte. Nogen tror fejlagtigt, at dagens avl viser større hensyn til hundenes sundhed. Men sandheden er en helt anden og vi ser mange hunde, som af kosmetiske årsager har helbredsproblemer, netop fordi de ser ud på en bestemt måde, som mange mennesker finder sød eller flot. Det er ikke en naturlig evolutionsproces, men noget der er sket, fordi mennesker gennem mange generationer har avlet efter et bestemt udseende, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrchef i Dyrenes Beskyttelse.

Den teknologiske udvikling har medført en ny forståelse for avl og genetik. Ved hjælp af statistiske værktøjer kan man beregne en avlsværdi, som udgør værdien af hundens samlede gener. Denne avlsværdi kan bruges som en guide, når man avler på hunde med tendens til sundhedsproblemer.

- For at kunne beregne en avlsværdi, kræver det registrering af alle de relevante oplysninger om den enkelte hund og alle de tidligere generationer. På baggrund af den data kan man sige noget om, hvad man kan forvente hos afkommet, hvis man bruger hunden i avl. Får man en avlsværdi over 100, kan man forvente at afkommet er bedre end racens gennemsnit, fortæller Jens Jokumsen.

Inden man anskaffer sig en ny hund, bør man sætte sig ind i om hvalpet er disponeret for et godt og sundt liv. I sidste ende er det nemlig hunden, som betaler prisen.

  • Vejrtrækningsbesvær på grund af forsnævringer i de øvre luftveje.
  • Øget risiko for ikke at kunne bevæge sig frit og ubesværet.
  • Svært ved at regulere kropstemperaturen, hvilket gør hunden mere tilbøjelig til overophedning.
  • Ofte udstående øjne, hvilket gør hunden mere modtagelige for øjenproblemer.
  • Kæbe- og tandsætningsproblemer på grund af kompakte kranier.
  • Hudfolder, som kan fange fugt og snavs, hvilket kan føre til hudinfektioner.