Den moderne tamgris, som bruges i landbruget, stammer fra vildsvinet, som har levet i mere end to millioner år. For 9.000 år siden begyndte man at gøre grise tamme. Selvom den moderne gris i dag ser anderledes ud end sit vilde ophav, bærer den stadig mange af de samme egenskaber, som den ville bruge aktivt, hvis den fik mulighed for det.
Tamme grise og vildsvin ligner hinanden, men med tiden har de tamme grise tabt pelslaget, og så er soen blevet meget større. Men de behov, som tamgrisen har i dag, ligner dem, som vildsvinet havde, og som det stadig har. I det hele taget ville grisen være rigtig god til at være gris, hvis bare den fik lov.
Undersøgelser har vist, at grise har bibeholdt deres grundlæggende adfærdsmønstre, selv når de slippes ud i det fri efter at have levet i en stald. På trods af menneskelig avl og indespærring gennem århundreder viser grise altså stadig deres naturlige instinktive adfærd.
Det vigtigste værktøj
Et af de mest fremtrædende træk ved grise er deres nysgerrige natur. Grisen er nysgerrig for at kunne orientere sig om sine omgivelser og finde føde. Og her får formuleringen ”at følge sin næse” en ny betydning. Grisens tryne er nemlig ikke kun et organ, den bruger til at snuse med. Det er også et redskab, den bruger til at udforske og undersøge sin omverden.
Grise, som går fri, bruger mellem seks til otte timer om dagen på at rode i jorden med trynen. Denne adfærd kaldes for rodeadfærd og er helt afgørende for et godt griseliv. Grise finder ikke blot mad, når de roder; de får også vigtig information om deres omgivelser, som de bruger til at indrette sig.
Grisens sociale liv
I naturen lever vildsvinet i små flokke af fire til seks søer og deres pattegrise. Den sociale adfærd er intakt i den moderne gris. Grisen er et socialt dyr, og indtil den er omkring syv uger gammel, er den stærkt motiveret til at søge social kontakt med andre. Derefter opholder den sig helst sammen med de grise, som den har mødt i disse første uger af dens liv.
Først i forbindelse med parring opsøger og møder den andre grise. Grise etablerer sig naturligt i en rangorden, hvor højtrangerende individer har førsteret til for eksempel foder, vand og redepladser. Rangordenen betyder, at grisene generelt undgår slagsmål.
Den intelligente og kloge gris
Grise har imponerende kognitive evner og kan lære, huske og anvende information på avancerede måder. De kan genkende ansigter, løse komplekse opgaver og tilpasse sig nye situationer. For eksempel har grise temperaturpræferencer, og forskning har vist, at de kan lære at tænde varmen i en kold stald og slukke den igen, når de får det for varmt. De kan også lære at bruge et joystick på en computerskærm til at udløse godbidder, og de kan behovsudsætte, når de ved, at de kan opnå noget endnu bedre end det, de ville få ved at tilfredsstille behovet med det samme.
Grisen ligner desuden mennesket på mange måder, fra de indre organer til dens fleksible og kognitivt højt udviklede evner. Men det er vigtigt at huske, at dyrs intelligens skal forstås ud fra artens egne præmisser, altså hvor gode de er til at overleve og begå sig i den natur og under de forhold, de er skabt til at leve i.
I vores verden findes der derfor ikke dumme svin. Tværtimod er grise meget intelligente dyr, som er særdeles gode til at være grise. Hvis ellers de får lov.