Hundehvalp

Hvor gammel er din hund egentlig?

Det kan være svært at regne ud hvornår hunden er rigtig voksen, og der er også forskel på hvornår store og små hunde bliver voksne. De forskellige stadier i hundens alder, minder faktisk meget om de forskellige i menneskets liv.

Skrevet af:
Fie Bau Madsen

Hunde bliver ofte mellem 10-15 år. Afhængig af race bliver nogle hunde lidt ældre og nogle bliver lidt yngre. Det er godt at være opmærksom på hundens alder, da mange forskellige ting i hundens liv, afhænger af det. Det kan være at vælge det rette foder eller vurdere hvilken type træning der er god for hunden. Det kan også være at vide hvor ofte hunden skal til dyrlæge for at få et sundhedstjek. En gammel hund har brug for flere tjek end en ung.  

Menneskeår vs. hundeår

Hvor gammel er hunden så? Det afhænger meget af race og størrelse. Som tommelfingerregel bliver små hunde hurtigere voksne end store hunde. Det betyder i praksis at en lille hunderace som udgangspunkt er omkring 15 år i menneskeår, når den er ½ år i hundens egentlige alder. Derimod er en stor hund omkring 8 år i menneskeår, når dens egentlige alder er ½ år.

Disse diagrammer viser hundens relative alder, fra menneskeår til hundeår. Hundene er inddelt efter størrelse, så de store racer er hunde med en slutvægt over 45 kg, de mellemstore racer er mellem 15-45 kg og de små racer er under 15 kg.

OBS: Skemaet er i forhold til hunden fysiologiske alder, og ikke dens mentale alder.   

Store racer (over 45 kg)

Mellemstore racer (15-45 kg)

Små racer (under 15 kg)

Det er vigtigt at huske, at indenfor racerne variere det en del hvornår hunden er hvalp, teenager og voksen hund. Nogle hunde kommer hurtigere igennem teenagealderen end andre. Fælles for alle hunde er, at de er seniorhunde, fra de er i midten af 50erne i menneskeår.

Det betyder at en stor hund er senior allerede fra den er omkring 6 år, hvor en lille hund først er senior når den er omkring 9 år. En mellem hund er senior når der er omkring 7 år.

Kilde: MSD Animal Health

LÆS MERE OM LIVET MED HUND PÅ VOV - VIDEN OM VOVSER

VOV er et forum til dig som enten lige har fået en hvalp eller som har hund og blot ønsker at blive klogere på din hunds adfærd. VOV samler en masse viden om alt fra træning, til adfærd til hjælp til at håndtere de følelser, der følger med, når man som ejer bliver knyttet til sin hund.

VOVs formål er at guide hundeejere til at få det bedste forhold til deres firbenede venner og til at hjælpe endnu flere med at være ansvarlige hundeejere.

Dansk Kennel Klub har løbende været behjælpelige med viden og sparring omkring hundeadfærd og ansvarligt ejerskab. Besøg Dansk Kennel Klubs hjemmeside her.